I den ene hal blandes den dumpe lyd af driblende basketbolde med hvin fra gummisko, der skridter over gulvet. I en anden hal lyder bløde »vusj«, når ketsjerne sender fjerboldene tilbage over nettet. I svømmehallen laver de modigste elever saltoer fra tremetervippen, og de gentagne plask akkompagneres af den højlydte friktion mellem hud og badedyr.

Sådan ser mandag, onsdag og fredag ud i Ringsted Sportcenter, når overbygningseleverne fra Campusskolen på skift skal have afviklet deres bevægelsesbånd.

Primus motor bag det anderledes bevægelsesbånd er Tom Bæk Rasmussen, der er leder af 10.-klassecentet på Campusskolen. Når han fortæller om bevægelsesbåndet, bliver smilet stort, og stemmen taler med den slags indtrængende intensitet, der er forbeholdt de særligt passionerede. Han kalder Ringsted Sportcenter unikt. Det er hverken, fordi det er belagt med guld eller kan noget, som ingen andre sportscentre kan. Han mener derimod, at størrelsen, de tilgængelige faciliteter og beliggenheden har givet overbygningseleverne på Campusskolen i Ringsted mulighed for et alsidigt bevægelsesbånd. Fire gange om året skal eleverne vælge nye aktiviteter som eksempelvis thaiboksning, basketball, svømning og sådan cirka fem andre sportsgrene.

Bevægelsesbåndet er ikke lærerstyret, men er i stedet ledet af frivillige. Der er lærere til stede, der sørger for god ro og orden, men instruktørerne er hentet fra forskellige klubber. Lærerne tager kun over, hvis instruktørerne er forhindrede i at komme, og derfor er udbuddet også afhængigt af, hvilke foreninger og klubber der kan stille instruktører til rådighed tre gange om ugen i to timer. Men det lykkes alligevel på en eller anden måde, fortæller Tom Bæk Rasmussen.

»Foreningerne vil det sindssygt gerne. Det er en udfordring at skaffe instruktørerne, fordi bevægelsesbåndene ligger midt i de fleste menneskers arbejdstid - men det er noget, foreningerne selv løser, for de vil rigtig gerne kunne stille instruktører til rådighed«.

22 hektar muligheder

Til daglig er Tom Bæk Rasmussen leder af 10.-klassecentret på Campusskolen, og han er også en idrætslærer med visioner. I foråret 2014 fik Tom Bæk Rasmussen en idé. Den blev fremlagt både for forvaltningen, for lærerværelset og for de to andre kommuneskoler med overbygning i Ringsted. Ideen var simpel: Vi skal have vores unge mennesker til at bruge det lokale sportscenter.

»Flere af vores elever vidste slet ikke, at vores sportscenter har tre store haller«, fortæller Tom Bæk Rasmussen. Vantroen over det faktum er stadig at spore i hans stemme, og dengang gav elevernes manglende kendskab til sportscentret anledning til handling. Med afsæt i mere bevægelse og ideen om den åbne skole lykkedes det ledelsen på Campusskolen at arrangere et samarbejde med Ringsted Sportcenter. De to andre skoler, der var inviteret til at deltage, afslog. Den ene lå for langt væk, og den anden havde selv idrætshaller nok. Men selvom de skulle have ønsket at deltage, ville hverken plads eller økonomi have været et problem, forsikrer Tom Bæk Rasmussen.

Samlet har sportscentret 22 hektar plads med både en svømmehal, en gymnastiksal, tre store indendørs boldsale og udendørs fodboldbaner med kunstgræs. Arealer, der ikke udlever deres fulde potentiale. Derfor tog det heller ikke mange øjeblikke at overbevise idrætsinspektør Karl-Åge Søltoft og svømmehallens leder Kim Olander Hansen om, at dørene skulle åbnes for Danmarks næststørste overbygning, hvor der alene på 7. årgang er ni spor.

»Vi har de sidste mange år oplevet, at færre og færre bruger foreningerne, og det her er en måde, hvorpå vi kan gøre det lettere for de unge at melde sig ind. De er tryggere, når de allerede har mødt instruktørerne«, siger Karl-Åge Søltoft, og hans kollega Kim Olander Hansen fortsætter:

»Det giver også foreningerne en mulighed for at spotte talenterne. Instruktørerne ser jo noget helt andet i dem, end deres lærere gør«.

Pengene rækker langt

Kommunens breddeidrætspulje til brug i skoleaktiviteter giver et tilskud til foreningerne, så de kan aflønne instruktørerne. Pengene er ud af et årligt beløb på 300.000 kroner, Kultur og Fritid-forvaltningen har sat af til instruktører og rekvisitter. Penge, der er rigtig godt givet ud, hvis du spørger kommunens idrætskonsulent, Torben Krogh Johansen.

»Pengene rækker en hel del længere ved at øremærke dem til projekter som der her. Der er ikke nok penge til at betale en lærers årsløn - men der er nok til at kompensere nogle instruktører i løn, så de her unge kan få et rigtig fedt tilbud«, fortæller idrætskonsulenten.

Mandag og fredag står Michelle Ingemann klar inde i Hal A, hvor hun underviser tilsammen 47 elever i basketball. Hun er kun 20 år, men hun har spillet basketball, siden hun var syv. Hun er uddannet træner og dommer og har fløjtet kampe i gang, siden hun var 13 år. Hun læser statskundskab på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun pendler til hver dag - og nu har hun sit tredje hold igennem siden september.

»Jeg går op i det her med liv og sjæl, men det er også kun muligt, fordi Tom (Bæk Rasmussen, redaktionen) er så fleksibel. Jeg kunne ikke undervise i januar på grund af mine eksaminer, og så fandt vi ud af det«, siger Michelle Ingemann og fortsætter:

»Det er vildt at se, hvor hurtigt de rykker sig. De er meget seriøse omkring det, især 9.-klasserne, som kan komme op i boldspil til eksamen. Jeg får så meget positiv energi fra dem, og det er rigtig fedt«.

»Det er for elevernes skyld«

Campusskolen betaler ikke for at bruge faciliteterne. I stedet har sportscentret fået et driftstilskud fra kommunen, der har gjort det muligt at lukke de mange elever ind. Men indtil bevægelsesbåndet blev en realitet i september 2014, har det store center ikke været vant til at have 200 aktive unge til at fylde hallernes rungende stilhed ud med larm, før klokken overhovedet er nået 15. Det har blandt andet medført, at skemaer, vagtplaner og rengøringsrutiner måtte laves om, så der var klar til Campusskolens elever.

»Der har jo kun været tale om logistikproblemer - og når vi kigger nærmere på det, kan vi jo se, at vi stadig har masser af tid og plads«, forsikrer idrætsinspektør Karl-Åge Søltoft. Også overlappet mellem eleverne og de private brugere har været gnidningsfrit, og derfor håber alle parter, at projektet får lov til at leve videre til næste år.

På nuværende tidspunkt kan Tom Bæk Rasmussen ikke svare på, om bevægelsesbåndet har fået flere elever til at melde sig ind i foreningerne. Det er først om et år, at han kan begynde at svare på det. Dog mener han, at udbyttet for eleverne umiddelbart er til at tage og føle på:

»Det er for elevernes skyld, at vi har lavet det her. Når de laver noget, de har lyst til, bør det gerne smitte af på det andet, som måske er knap så sjovt. En undersøgelse blandt eleverne og deres forældre i november viste, at der er overvejende stor tilfredshed med arrangementet«.

Skeptiske idrætslærere

Bevægelsesbåndet er ikke en erstatning for bevægelse i undervisningen, understreger Tom Bæk Rasmussen. Timerne har i stedet en understøttende funktion, hvor tanken bag den åbne skole også er inddraget.

»Det kan være svært at sætte et facit på, om eleverne lærer noget på bevægelsesbåndet, som de kan overføre direkte til et andet fag. Bevægelsesbåndet danner nye fællesskaber på tværs af klasserne, og der har alle et eller andet, de kan bidrage med«, siger Tom Bæk Rasmussen.

Da han præsenterede ideen til bevægelsesbåndet for skolens lærere, blev den ikke just modtaget med åbne arme. Især idrætslærerne følte sig ramt; skulle deres undervisning pludselig erstattes af foreninger og frivillige?

»Der måtte jeg forklare dem, at der ikke er tale om undervisning på bevægelsesbåndet, det erstatter ikke deres idrætstimer, og det erstatter ikke bevægelsen i undervisningen. Det er et tilbud, hvor eleverne får rørt sig mere - og hvis ikke de vil have idrætstøj på, eller de hellere vil sidde på bænken et øjeblik, så er det også okay«.

Lærerne roterer ligesom eleverne, og de skiftes til at holde øje med eleverne, mens instruktørerne tager sig af indholdet. Nogle lærere sidder på tribunerne og retter opgaver, mens de har et øje på banen, andre deltager. Og så er der dem, der ligesom Freja Nøhr henter inspiration fra sportens verden.

»Det minder mig om, at jeg skal bruge bevægelsen i undervisningen. Og så ser jeg også nogle gange nogle øvelser, hvor jeg får ideer til, hvordan jeg kan bruge det i min undervisning«, fortæller hun.

Freja Nøhr underviser overbygningen i dansk, engelsk og musik, hvor hun blandt andet har en af idrætslinjerne, der findes på Campusskolen. Når hun står ved bassinkanten i svømmehallen, opdager hun nye talenter blandt sine elever, fortæller hun:

»Jeg ser deres potentiale, og at der er andre ting, de er gode til«, siger hun. Men timerne som bevægelseslærer bliver på mange måder også et frirum for hende.

»Min dag er normalt præget af, at jeg skal styre rigtig mange ting, men det skal jeg ikke her. De skal bare have det sjovt«.