Folkeskolen er i gang med et gigantisk eksperiment. Hver dag bevæger skolens cirka 550.000 elever sig 45 minutter. Det giver sammenlagt 47 års bevægelse hver dag skoleåret rundt.

Det er virkeligheden med skolereformen, hvor et gennemsnit på 45 minutters bevægelse hver dag skal være en del af den anderledes og varierede skoledag. Bevægelse i og omkring den faglige undervisning har for mange lærere i en årrække været et værdsat didaktisk redskab, der kunne give afveksling i undervisningen. Og da juli blev august og reformen til virkelighed, gik bevægelse fra mulighed til krav. Og lærerne rundtom i landet, som ikke er uddannet i at bruge bevægelse - medmindre de selv eller deres skole har opsøgt det - har med vekslende held kastet sig ud i bevægelse: Både før, under og efter undervisningen har lærere prøvet bevægelsen af. Påstanden har været, at bevægelse understøtter elevernes læring. For som resten af folkeskolereformen er bevægelsen noget, der skal have en effekt på de nye nationale mål: Alle elever skal lære mere og blive så dygtige, som de kan.

I aftaleteksten, der ligger til grund for folkeskolereformen, står der om bevægelse:

»Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag«.

Men understøtter bevægelse læringen? Og hvilken praksisforskning ligger til grund for den gennemgribende implementering?

I midten af januar udkom det første store danske tværvidenskabelige projekt, der ser på sammenhængen mellem læring og bevægelse i daginstitutioner, grundskolen og i ungdomsuddannelserne. I grundskolen indeholdt forsøget to store kvantitative undersøgelser - der i skoleåret 2013-2014 har haft deltagelse af over 1.000 elever - og to kvalitative forsøg, hvor der er zoomet ind.

Det ser ud, som om det også betyder noget for kognition

Sundere ja, men også klogere?

»Første hovedkonklusion lød: Der kan ikke ud fra de forskellige delprojekter i 'Forsøg med Læring i Bevægelse' udledes entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition«.

Der kunne altså ikke påvises en entydig sammenhæng mellem kognition - der kan oversættes til erkendelse, tænkning, anvendelse af viden - på den ene side og bevægelse på den anden.

Lektor og exam.scient. Karsten Froberg var indtil 1. januar centerleder på »RICH - Research in Childhood Health« på Syddansk Universitet. Sammen med Anna Bugge, postdoc og cand.scient, var han tovholder på »Forsøg med Læring i Bevægelse« - der i øvrigt var sat i gang og støttet af Undervisningsministeriet med 5,2 millioner kroner.

Froberg fortæller, at der ikke er tvivl om effekten i forhold til sundhed - men at det er en anden sag, når det kommer til forskning i bevægelses effekt på det, eleverne lærer.

På jomfruelig jord

»Vi har i mange år vidst, hvor stor betydning det har for sundheden, hvis vores børn er aktive mere end en time om dagen. Men det er først nu, hvor vi også har set sammenhængen med læring, at det er blevet rigtigt interessant for politikerne«, siger Karsten Froberg og uddyber:

»Vi er på jomfruelig jord. Der er folk, der har beskæftiget sig med det her i mange år, men meget relateret til laboratorieforsøg. Først i løbet af de sidste syv-otte år er der i udlandet gennemført forsøg, hvor man har forsøgt at gå ud i virkeligheden«, fortæller Karsten Froberg. I efteråret 2012 afholdt man i Danmark en »konsensuskonference«, hvor den relevante videnskabelige viden om bevægelse blev endevendt.

»Man ønskede at se, om vi kunne sige noget om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, kondition, kognition og intelligenskvotient - alle de ting, der har betydning for læring. Konferencen mundede ud i, at man på baggrund af den internationale forskning - for der lå ikke noget på dansk - sagde: Ja, vi kan konstatere, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet, kondition og specielt intelligens og kognition. Det baserede vi på større svenske, amerikanske og canadiske undersøgelser - specielt laboratorieforsøg i forhold til børn og ældre«, siger Karsten Froberg.

Effekt i 1. klasse

Det er ikke ligegyldigt, om afprøvningen foregår i et laboratorium eller i virkeligheden - derfor satte ministeriet i efteråret 2012 »Forsøg med Læring i Bevægelse« i søen. Karsten Froberg og de andre forskere, der står bag projektet, er nu - efter lidt over to års arbejde - udkommet med deres konklusioner.

I undersøgelsen er der to store kvantitative projekter, der undersøger sammenhængen mellem matematisk kunnen, kognition og bevægelse i henholdsvis 1. klasse og 6./7. klasse.

Resultatet er, at der kunne vises en effekt på læringsudbyttet i matematik i 1. klasse, mens der i 6. 7. klasse ikke var nogen effekt.

Det første kvantitative studie undersøgte effekten af bevægelse i matematik for 545 1.-klasseelever fra 12 forskellige folkeskoler. Eleverne blev fulgt over et helt skoleår - og de blev testet før og efter interventionen, der indeholdt fysisk aktivitet i alle matematiktimer for interventionsgruppen, mens kontrolgruppen havde »almindelig matematik«.

Resultatet viste en effekt på de syvåriges præstationer: Kontrolgruppen havde forbedret sig med 22,6 procent og bevægelsesgruppen med 30,5 procent. Forskerne undersøgte også de »eksekutive kognitive funktioner«, også kaldet de selvregulerende funktioner, som er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. Her havde den øgede bevægelse ingen effekt.

Dog er der efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt forsøget er korrekt sat op. Lærerne, der arbejder med bevægelse, blev sendt på kursus fire timer ad tre omgange. Sammen med en kursuslærer planlagde de den undervisning, som skulle foregå med bevægelse. Lærerne i kontrolgruppen derimod skulle bare undervise med deres almindelige forberedelsestid.

Men Karsten Froberg mener, at resultaterne holder, og kritikken rammer ved siden af:

»Det, lærerne, som skulle undervise i matematik med bevægelse, har øvet sig på, det er at bruge bevægelse i forhold til matematik. Det var ikke undervisning i matematik, for det kunne de godt - de var jo matematiklærere, så derfor var det ikke nødvendigt. Og det skal også siges, at de test, vi har brugt her, er de normale test, som man bruger. Så det er ikke konstruerede test, i forhold til det man har trænet dem i. Protokollen i forhold til et randomiseret kontrolleret studie er fulgt 100 procent«, siger Karsten Froberg.

Puberteten forstyrrer

I det andet kvantitative forsøg deltog 632 elever fra 6. og 7. klasse fordelt på 14 skoler. Forsøget varede i 20 uger og bestod af fysisk aktivitet i de boglige fag og organiserede frikvartersaktiviteter, en cykelkampagne og daglige bevægelser. Forskerne har ikke kunnet se nogen matematikfaglig effekt af den øgede bevægelse.

»Efter interventionen havde eleverne på interventionsskolerne den samme fremgang i kognitiv funktion og matematikpræstation som eleverne på kontrolskolerne«, står der i rapporten, men da der »kan stilles spørgsmål ved graden af implementering af interventionselementerne, er det ikke muligt at konkludere, om fysisk aktivitetsniveau i og uden for skolen kan have en effekt på kognitiv funktion eller matematikpræstation for denne aldersgruppe«.

Det betyder oversat til almindeligt sprog, at forskerne er i tvivl om, hvorvidt eleverne i gruppen med den ekstra fysiske aktivitet faktisk har bevæget sig det, de skulle ifølge forsøget.

Den lave deltagelse var blandt andet i frikvartererne, hvor de organiserede aktiviteter »havde en meget lav deltagelse«.

»Det lykkedes ikke at indføre bevægelse på et niveau, vi ønskede - både fordi der var kortere tid end forsøget i 1. klasse. Og så er det en anden aldersgruppe. Det er absolut nemmere, når man har med de mindre børn at gøre. Meget af den forskning, der er, stammer fra forsøg med børn i 8-11-års alderen. Fordi puberteten virker forstyrrende«, siger Karsten Froberg.

Skal uddannes i bevægelse

Forskerne har oplevet, at der blandt lærerne både er nogle, der er begejstrede for den øgede bevægelse, og andre, som er skeptiske eller direkte imod.

»Der er lærere, der er rigtigt dygtige til at undervise i matematik, og som har gjort det i mange år, og eleverne elsker dem. Men de aner ikke, hvad de skal stille op, når de skal have krop og bevægelse med. Det her er noget, der tager tid, og det skal implementeres over flere år«, siger Karsten Froberg. I forsøget har det også vist sig positivt med bevægelsesafbræk oven på lange stillesiddende seancer - i den sammenhæng kan bevægelse altså bruges som et didaktisk værktøj. Karsten Froberg tror i øvrigt, at andre tiltag kunne have en lignende effekt.

»Man kunne sikkert også bruge musik eller andre ting. Det er ikke nødvendigvis bare bevægelse. Det vigtige er, at man som lærer formår at lave de afbrydelser, der gør, at eleverne ikke dør af kedsomhed med bogen foran sig. Her er bevægelse en god ting, også fordi det hænger sammen med sundhed«, siger Karsten Froberg. Han oplever, at mange endnu ikke klædt på til at tumle bevægelsen. Derfor skal der efteruddannelse til, ligesom han mener, at bevægelse med fordel kan blive flyttet ind på læreruddannelsen.

Hvornår skal bevægelsen ligge?

Når Karsten Froberg ude i verden har fortalt, at man i den danske folkeskole har indført bevægelse 45 minutter hver dag for alle elever, så bliver folk imponerede. Vores skole er gået i udbrud, og vi har som de første i verden indført bevægelse for alle elever. Men når man vover sig ud på så ny grund, er der en række lavpraktiske udfordringer, som endnu ikke er afklaret.

»Hvornår man skal lægge bevægelse? Skal man lægge den før, under eller efter undervisningen? Det er vi faktisk usikre på. Det kan være en god idé at arbejde med det om morgenen, før undervisningen begynder. Eller måske sidst på dagen, efter at eleverne har haft undervisning. Her kan fysisk aktivitet hjælpe til, at det, der er blevet undervist i, bliver husket bedre på grund af de biologiske processer, der opstår med motion efter undervisning. Der er mange ting, vi som forskere ikke ved, og som vi fortsat gerne vil arbejde med«, siger Karsten Froberg. Forskerne anbefaler, at man lokalt får en strategi for bevægelse, og lærere og andet pædagogisk personale skal sikres tilstrækkelige kompetencer.

»Der skal være en fælles interesse for, at det her er noget, vi gerne vil og vil støtte op om«, siger Karsten Froberg - han tror på bevægelsen, hvis det sker på en gennemarbejdet facon.

»Hvis det er lærere, der arbejder med det på fornuftig vis, i forhold til de fag de har med at gøre - og har en naturlig tilgang til bevægelsen - så er det en rigtig god ting«, siger Karsten Froberg.

Hans skrækscenarie er, at det ikke lykkes at indføre bevægelse på en ordentlig måde, så det bliver en negativ ting for elever og lærere.

»Så risikerer vi, at det virker modsat - ligesom i gamle dage med en gymnastikundervisning, hvor en lærer tvang eleverne hen over en for høj buk«, siger Karsten Froberg.

Og netop derfor ser han gerne, at vi oparbejder endnu mere viden om bevægelse:

»Vi vil meget gerne have mulighed for at følge, hvad der sker, på så mange folkeskoler som muligt. Vi har brug for at finde ud af, hvor det lykkes - og hvad baggrunden er, for at det lykkes. Vi har nogle bud, der bygger på de erfaringer, vi har gjort, men vi har ikke en viden, der viser, at det er sådan, det skal gøres på alle klassetrin og til piger og drenge, tykke og tynde«, siger Karsten Froberg.

Mens forskerne arbejder på at få penge til nye undersøgelser af, om og hvordan bevægelsen virker, fortsætter lærernes pionerarbejde over hele landet. Sådan er det jo, når man arbejder i det første skolevæsen, hvor bevægelsen er rullet ud til alle elever hver dag.