Om rettighedsskoler:
• En rettighedsskole baserer sin undervisning og
psykiske miljøpå børnekonventionens 54 rettigheder. Det kræver, at alle meddaglig gang på skolen er bekendt med rettighederne, agerer efterdem og inddrages i beslutninger om skolen.
• Rettighedsskolerne blev startet af Unicef England i 2004 oghar siden spredt sig til en række europæiske lande.
• Unicefs egne evalueringer viser, at der er høj trivsel blandtlærere og elever på rettighedsskoler.
• Der findes rettighedsskoler i England, Canada,
Slovakiet,Spanien, Tyskland og Sverige.
• Hvert land har udviklet sin egen model for konceptet, så detpasser til netop dets grundskole.
De danske læreres erfaringer fraEngland
Det virker:
• at bruge rettigheder som en fælles
referenceramme forskolen
• at udarbejde individuelle klasseregler
baseret pårettighederne
• at bruge rettigheder til at fremme dannelsen
• at have et børneråd, der er med til at vælge
indsatsområder.
Det virker ikke:
• at bruge rettigheder som et middel til at
opdrage ogdisciplinere
• at pålægge eleverne ansvaret for at kræve
deresrettigheder
• at bruge belønninger i form af for eksempel
klistermærker
• at fremhæve elever på grund af særlig kunnen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når lærerne på skolen Pinner Park Junior School skal arbejde med katastrofen i Filippinerne, er det ud fra børnekonventionens artikel 6 om børns ret til overlevelse og udvikling. Når eleverne skal fremføre eventyret »Askepot« som teater, fortæller lærerne om artikel 20, forældreløses ret til beskyttelse. Og når lærerne skal tysse på en forstyrrende elev, henviser de til artikel 28, fordi larmen fratager klassekammeraterne ret til undervisning.
I England er omkring 3.000 skoler i London-området gennemsyret af arbejdet med børnekonventionens rettigheder, og derfor har de af organisationen Unicef fået titlen »certificeret rettighedsskole«. Fra næste skoleår får Danmark sin første rettighedsskole, Langelinieskolen i København, og derfor står tre af Langelinieskolens lærere foran lågen til Pinner Park Junior School på en grålig engelsk vinterdag.
»Vi er spændte på at se, hvordan rettighedsskolen fungerer. Langelinieskolen bruger allerede børnerettighederne indirekte i fagene, men ved at blive rettighedsskole kan vi italesætte det endnu mere og få eleverne til at tage filosofien bag rettigheder helt ind i deres liv«, siger udskolingslærer Charlotte Stjerne, inden hun sammen med lærerkollega Charlotte Rørbøl og souschef Henning Skov træder ind i den engelske skolegård i Harrow uden for London.
Rettigheder gør glad
»Hold da op«. Lærernes øjne flakker rundt mellem udsmykningerne i rettighedsskolens skolegård. Den asfalterede legeplads er klistret til med plancher langs hegnet, flag i Unicefs cyanblå farver og lange guirlander af elevproduktioner. Alle steder indgår ordet »rettigheder«: »Rights respecting« er det engelske udtryk. Langs den rødbrune mur står en regnbuefarvet venskabsbænk, som med et skilt forklarer, at den skal sikre retten til leg og venskab.
Lærerne følger sporet af skilte, der ender på skolebygningens hoveddør. »Du går nu ind på en rettighedsskole. På vores skole nyder vi vores rettigheder, og vi respekterer andres rettigheder«, står der.
Betegnelsen »rettighedsskole« er opfundet af Unicef England med det formål at få børnekonventionens 54 rettigheder vævet ind i både undervisning og omgangstone på engelske skoler. For at en skole kan få titlen som certificeret rettighedsskole, er det afgørende, at alle på skolen kender til rettighederne. Derfor er et af de vigtigste elementer et såkaldt »rettighedspanel« af både elever, lærere, forældre og øvrigt skolepersonale, som står for implementeringen af rettighederne.
Pinner Park Junior School har arbejdet med rettigheder gennem to år, og det har betydet bedre trivsel og arbejdsmiljø for både elever og lærere. Børnene er blevet gladere for at gå i skole, og der er mindre mobning og diskrimination blandt den multikulturelle elevgruppe.
De resultater imponerede ledelsen på Langelinieskolen, som ser en mulighed for at indrette rettighedsskolen, så den passer til netop dem. Skolen ligger i det resursestærke Østerbro-område og er for nylig blevet slået sammen med en specialskole for hørehæmmede børn.
»Jeg tror, vi især kan bruge rettighedsskolen som en fælles og samlende ramme for vores tre matrikler. Samtidig ser jeg også muligheder for at bruge det i forældresamarbejdet. Mange forældre og børn fortæller tit, hvad de har krav på, men det er ikke altid gennemsyret af respekt for andres behov«, siger Charlotte Rørbøl.
Engelske verdensborgere
I indgangshallen på Pinner Park Junior School venter seks tiårige elever i bordeaux skoleuniformer på at vise lærerne rundt på deres skole. De knuger hver deres stykke A4-papir, tripper og smiler overstadigt til hinanden. Eleverne er en del af skolens panel, »rights respecting rangers«, der har ansvaret for at fremhæve elevernes rettigheder.
Børnene holder høfligt dørene for de københavnske lærere, mens de indøvet guider rundt på skolen. Skolen har et bederum med plads til alle religioner, hver klasse har lavet en planche med udvalgte rettigheder, og overalt hænger tegninger med elevernes tolkninger af børnerettigheder. Tiårige Zia viser stolt sin egen illustration af børn med forskellige hudfarver. »Der skal være plads til alle børn, uanset hvilken hudfarve eller religion de har«, fortæller hun de voksne.
Bag eleverne går lærer Diana Mendonca, der har været med til at gøre Pinner Park Junior School til en rettighedsskole. Hun har været lærer på skolen gennem fire år og har oplevet en væsentlig forandring, siden skolen indgik et samarbejde med Unicef om at blive rettighedsskole.
»Arbejdet med rettigheder gør børnene til ansvarsbevidste verdensborgere. Som rettighedsskole har alle samme metode at arbejde på og være sammen på. Filosofien bag børnerettigheder var i forvejen bag vores skoles værdier, men nu er det italesat, og vi lever og ånder for det«, siger Diana Mendonca.
Skal virke i frikvartererne
Første skridt mod at implementere rettighederne i skoledagen var at undervise alle eleverne i børnekonventionen og koble skolens retningslinjer op på konventionens rettighedsartikler. Nu holder Pinner Park Junior School morgensamlinger, der hver gang har en udvalgt rettighed i fokus, rettighederne er indskrevet i elevernes pensum, og skolen har en venskabsskole i Uganda, der også arbejder med rettigheder. I dagligdagen bliver rettighederne også brugt som et middel til at sikre ro i klasserne, fordi eleverne ikke må krænke klassekammeraternes ret til at få undervisning.
»Det er sjovt at være rettighedsskole. Man får lov til at gå til vigtige møder«, fortæller en dreng på ivrigt syngende britisk.
»Man får også belønninger såsom chokolade eller guldstjerner«, tilføjer en anden.
De danske lærere er imponerede over energien og entusiasmen blandt både elever og lærere, men elevernes hungren efter lærernes belønninger får dem til at rynke på næsen.
»God opførsel over for lærerne er ikke ensbetydende med, at det videreføres i frikvarteret, og for mig er det vigtigt, at arbejdet med rettigheder har en indflydelse på elevernes sociale trivsel. Vi kan bruge de engelske skolers entusiasme til inspiration, men vi skal finde vores egen måde at gøre det på«, siger souschef Henning Skov.
Sjovt for lærerne
De tre danske lærere siger farvel til skolen med håndtryk fra eleverne og løfter fra de engelske kollegaer om at sparre med hinanden i processen mod at blive rettighedsskole. Nu skal danskerne i gang med at skabe deres egen rettighedsskole, som passer til netop Langelinieskolen. Det kræver diskussioner om pædagogik og værdier, som er skudt i gang, fra det øjeblik lærerne forlader Pinner Park Junior School.
»Den slags disciplin, der involverer belønninger og uniformer, vil aldrig fungere i Danmark, og så tror jeg, det bliver en udfordring at få rettighederne ind i al undervisning. Men grundprincippet om, at man skal respektere hinandens rettigheder, er vigtigt«, siger Henning Skov.
Projektet skydes i gang samtidig med den nye folkeskolereform, og derfor er det afgørende, at deres egen entusiasme kan smitte af på kollegaerne, så der er energi til at være rettighedsskole.
»Vi skal især sørge for at gøre det til et sjovt og meningsfuldt projekt, der fremhæver det, vi allerede gør godt, så det ikke bare bliver en ekstra opgave oven i folkeskolereformen«, siger Charlotte Stjerne.