»Jeg ville sende et nøgenbillede til min kæreste, men ved en fejl sendte jeg det til en af mine 'venner'! Billedet viser mit ansigt og min overkrop ned til min mave. Det er sendt til mange forskellige folk fra min by og også til en, som jeg troede var min ven. Hun har svigtet mig og spreder nu forskellige rygter om mig«.

Sådan skriver en 14-årig pige til Red Barnets rådgivning SletDet. Her kan børn og unge få hjælp og støtte, hvis de har haft ubehagelige oplevelser på nettet, og flere af henvendelserne viser - ligesom denne - hvordan digitale sexkrænkelser kan være en del af en mobbedynamik.

Deling af intime billeder handler nemlig om meget andet og mere end det, der ofte bliver omtalt som hævnporno i medierne. Brugen af ordet hævnporno kan indikere, at motivet bag krænkelsen altid er hævn, og at det, der udspiller sig, er en konflikt mellem den person, som deler, og den person, som er blevet delt. Fra Red Barnets rådgivning SletDet ved vi, at forklaringen på krænkelser i mange tilfælde handler om andet end sårede følelser og hævn efter et brudt forhold.

For at kunne hjælpe både de unge, som bliver krænket, og dem, som krænker, må vi anskue digitale sexkrænkelser som et fænomen, der ikke bare har med enkelte individer at gøre, men som kan være afhængigt af kultur og af børn og unges behov for at være en del af et fællesskab. Skolen spiller en vigtig rolle i arbejdet med at opbygge de trygge og inkluderende fællesskaber, som kan virke forebyggende i forhold til digitale sexkrænkelser. Emnet er oplagt at gøre til en del af skolens arbejde med digital trivsel i antimobbestrategien.

Tidligere på året sigtede Rigspolitiet flere end 1.000 unge for distribution af børnepornografisk materiale, fordi de havde delt en sexvideo med unge under 18 år. Sagen er et eksempel på, at der kan være særlige sociale dynamikker på spil, når digitale sexkrænkelser finder sted. Mange unge kan være involveret i en digital sexkrænkelse, og vi ser eksempler på, at billeder og videoer, som bliver delt uden samtykke, florerer blandt unge på en skole, i en by, i hele landet eller globalt.

For nylig offentliggjorde Red Barnet en undersøgelse, som giver nogle indikationer på, hvad digitale sexkrænkelser blandt unge kan handle om:

• Deling af intime billeder og videoer uden samtykke: Seks procent af de unge i undersøgelsen har oplevet, at et intimt billede af dem er delt uden samtykke inden for det seneste år. En ud af ti har delt en andens intime billede uden samtykke.

• Mobning med seksuelt indhold: En fjerdedel af de unge har oplevet rygtespredning på nettet om deres seksuelle adfærd. 29 procent har oplevet, at unge på deres egen alder har oprettet falske profiler for at dele seksuelle billeder, kommentarer eller beskeder om andre.

• Udnyttelse, tvang og trusler: Otte procent har modtaget seksuelle trusler fra unge på deres egen alder. Ni procent svarer, at deres kæreste i løbet af det seneste år har presset dem til at dele nøgenbilleder.

• Uønsket seksualisering: 22 procent af de unge i undersøgelsen har inden for det seneste år modtaget uønskede seksuelle beskeder og billeder. Over en fjerdedel har oplevet at få seksualiserede kommentarer til et foto, som de har lagt op af sig selv.

Når unge udvikler deres identitet, gør de det i et socialt samspil med andre. Unge har, ligesom voksne, brug for at høre til og være en del af et fællesskab. Fra nyere teori om mobning ved vi, at behovet for at nedgøre og ekskludere en person fra et fællesskab kan bunde i individets eget behov for at høre til. Hvis en ung føler sig utryg i et fællesskab, kan personen finde midlertidig tryghed i at skabe foragt over for eller fordømmelse af en anden. På den måde kan unge danne et fællesskab om at foragte en person og samtidig selv være med til at definere, hvad der skal til for at være en del af fællesskabet.

Når unge spreder rygter på nettet om en andens seksuelle adfærd, kan det være en måde at opstille rammer for, hvilken adfærd der er okay, hvis man vil være en del af gruppen. På den måde kan digitale sexkrænkelser fungere som social kontrol.

Digitalt krænkende adfærd kan altså forstås som et led i de unges måde at positionere sig på i et fællesskab. Over halvdelen af de unge i Red Barnets undersøgelse svarer da også, at de tror, at unge krænker andre på nettet for at få venners respekt.

Seksuel adfærd kan give anerkendelse blandt andre unge. For eksempel kan det at fortælle om en seksuel chat være en måde at manifestere sin seksuelle erfaring på, og det kan give status blandt jævnaldrende. Grænsen mellem at fortælle om egne seksuelle erfaringer og at krænke andre kan derfor være vanskelig for unge at balancere. Eksempelvis kan det at vise et nøgenbillede frem i vennegruppen få en til at virke »sej« - det kan være bevis på, at man er et seksuelt væsen. På samme måde kan det at give seksualiserede kommentarer til andre på nettet give indtryk af seksuel erfaring. Uden intention kan nogle unge dermed komme til at krænke andre unge.

I Red Barnet mener vi, at det er vigtigt at styrke børn og unges sociale/digitale handlekompetencer, og at det arbejde skal starte tidligt - allerede i indskolingen. Derfor har vi udviklet materialet »Vær digital«, som ligger frit tilgængeligt på Emu og kan bruges af skolerne til at udvikle et digitalt værdisæt, hvor både det pædagogiske personale og eleverne på alle grundtrin bliver inddraget. Materialet er opbygget som undervisningsmoduler, der sætter fokus på de særlige vilkår, der er, når vi kommunikerer via en skærm, hvordan konflikter og mobning kan opstå på digitale platforme, hvad der er vigtigt at tænke på, når vi deler billeder med hinanden, og risikoen for at blive manipuleret, når vi møder fremmede på nettet.

For at komme de digitale krænkelser til livs er det vigtigt, at vi som fagpersoner husker på, at unges liv ikke kan deles op i det, der sker »på nettet«, og det, der sker »i den virkelig verden«. Den digitale arena er blot én ud af mange arenaer, som børn og unge bevæger sig i, og som påvirker hinanden. Som lærer er det vigtigt at spørge ind til denne del af elevernes liv. Unge fortæller, at hvis dialogen om livet på nettet var en del af hverdagen, ville de opleve det som lettere at bede om hjælp, hvis noget går galt.

Hvis internettet skal blive et mere trygt og inkluderende sted at være, skal vi lære og forstå, at det, som foregår på nettet, er lige så virkeligt og får lige så mærkbare konsekvenser som det, der foregår på de fysiske arenaer. Derfor er skolernes arbejde med grænser og fællesskab essentielt - også i forhold til børn og unges digitale liv.