Når folkeskolen ikke kan reparere de skader, daginstitutioners forhold har forvoldt børn - hvorfor retter man så ikke op på det?

Når børnepsykiater Gideon Zlotnik udtaler: »Man skal se på, hvilke typer personer de her børn udvikler sig til, når de har tilbragt det meste af dagen i vuggestue blandt voksne, som er stressede. Det kan munde ud i, at disse børn - særligt umodne drenge - kan blive mere aggressive, urolige, udadvendte, ukoncentrerede og søgende«, og når Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog, lektor og forsker i daginstitutioner ved Aarhus Universitet, udtaler: »Barnet får dårligere betingelser for at udvikle selvet, sociale færdigheder, følelsesregulering og evnen til at koncentrere sig«, hvorfor bevilger man så ikke de nødvendige midler til området, som eksperterne angiver? Det vil sige én voksen per tre vuggestuebørn og én voksen for hvert sjette barn i børnehaven.

Et barns hjerne udvikles mest i første leveår, udvikles næstmest i andet leveår osv. Prøv engang at erstatte »udvikles« med ordet »skades«? Vuggestuebørn er forsvarsløse. Lyt dog til eksperternes viden.

Kald eventuelt investeringen »Fra fødsel til Fem«. Angiv det som en langsigtet investering. Vid, at afkastet viser sig ved, at børnene dels vil udvikle sig på et højere niveau, dels vil klare sig uden dyre og alligevel utilstrækkelige støtteforanstaltninger i folkeskolen.