At Cooperative Learning (CL) er et fortrinligt værktøj til at aktivere flere elever i klassen og dermed øge læringen for hver enkelt, er kendt af de fleste undervisere. Samtidig er CL særdeles velegnet til at træne sociale kompetencer og fremme et inkluderende undervisningsmiljø. I den systematiske brug af samarbejdsstrukturer er individuel og kollektiv succes nemlig to sider af samme sag - hvad enten det gælder problemløsning, paratviden eller udveksling af personlige holdninger.

“Classbuilding & Teambuilding” adskiller sig fra sin forgænger, “Cooperative Learning”, ved netop at have dette inklusionsfremmende potentiale i fokus. Tonen slås an i de indledende to kapitler, hvor der smukt redegøres for de sociale landvindinger, brugen af CL-strukturerne muliggør. Det særlige ved dem er nemlig, at muligheden for at vælge hinanden til eller fra teknisk set afskæres gennem de fire SPIL-principper, som skal være opfyldt, for at der reelt er tale om CL.

Her er det også værd at nævne begrebet metadialog, der handler om at inddrage eleverne i den pædagogiske dagsorden. For som der argumenteres: “Erfaringen viser, at jo mere eleverne er med i tænkningen omkring, hvorfor man gør tingene, og hvad man kan blive god til af det, jo mere meningsfuld forekommer undervisningen, og jo højere bliver motivationen”.

Kapitel 4 og 5 udfolder en række strukturer fulgt af en mængde praktiske vink, oplæg til metadialog, kopimateriale med mere. Fra bogens website kan der desuden downloades 18 spørgsmålssæt. Alt sammen stærkt inspirerende og legende let at gå til!

Alligevel er bogens nok vigtigste kapitel de syv sider, der slutter bogen af. For under læsningen vekslede min begejstring over de suveræne idéer da med skepsis over for, hvor stor nytte disse vil gøre, hvis lærerteamet ikke er fælles om implementeringen af dem i klassen. Kapitlet “Planlægning og kollegialt samarbejde” eliminerer min betænkelighed ved at skrive sig lige ind i den hverdagstravlhed, der præger mangt et teamsamarbejde og levner læringskultur alt for lidt plads på dagsordenen.

Arbejdet med classbuilding og teambuilding bør sættes i system, og til dette formål rummer kapitlet skemaer, hvori teamet omkring en klasse kan indføre og overskue klassens aktiviteter. Vigtigere endnu anbefaler forfatterne, at samarbejdet gøres til en del af lærernes egen kompetenceudvikling, for som det påpeges, “er det på ingen måde en simpel sag at lave classbuilding og teambuilding af høj kvalitet”. Også til dette formål er der udarbejdet arbejdsark, som kan hjælpe lærerne med at facilitere vidensdelingen.

Med denne genistreg af en bog findes der næppe nogen undskyldning for ikke at gå i gang. Tilbage er kun at sige: Køb den i en fart!