”Jeg er Spisemusen, sådan én er jeg”. Illustrator Tea Bendix synger en sang om bogen 'Mørkemusen', som hun har illustreret. Eleverne også tegnet mus og lavet et lille, hyggeligt gemmested til Mørkemusen.Caroline Schrøder
Skole bruger over 100.000 kroner på litteraturfestival
Læringshusets 800 elever har haft en helt særlig uge. Med fondsmidler har skolebiblioteket arrangeret en kæmpestor litteraturfestival, der med forfatterbesøg, workshops og gode litteraturoplevelser skal sætte skub i elevernes læselyst.
Bibliotekar Betina Falsing står ved indgangen til
skolebiblioteket på Læringshuset i Hedehusene med flag og serpentiner.
Annonce:
”Jeg er simpelthen så spændt”, fortæller hun. Hun har været på arbejde siden klokken syv for at pynte
op og gøre klar til ugens litteraturfestival: En ugelang fejring af bøger og
poesi, som hun har forberedt sammen med skolens læsevejleder i godt og vel et
halvt år.
I løbet af ugen arbejder alle klassetrin med litteratur i
formiddagstimerne. I 9. klasse skal eleverne for eksempel fordybe sig i
podcast, 3. klasse skal lave deres egne tegneserier og 4. klasse skal skrive
fagbøger.
Alle klasser skal også have besøg udefra af enten
forfattere, illustratorer eller digtere, der kommer og holder workshops med
eleverne. Og i spisefrikvarteret står lærerne klar med aktiviteter. Her kan man
både lave en historie med Lego, bygge luftpudebåde og broderer bogforsider.
”Med en litteraturfestival håber vi på at kunne tage
læsningen en smule ud af læringsperspektivet og i stedet give eleverne en
anderledes og mere legende læseoplevelse”, siger Betina Falsing.
Annonce:
Fondsmidler finansierer festivalen
I alt skal skolen have 12 litteraturprofessionelle ud i
klasserne i løbet af ugen. Det har været et stort arbejde at arrangerer,
fortæller Betina Falsing – og så er det heller ikke helt billigt. Derfor er
størstedelen af litteraturfestivallen også finansieret af fondsmidler.
Læringshuset har i alt modtaget 80.000 kroner fra Statens
Kunstfind og 25.000 kroner fra Lego Fondens søsterfond ChangeX. Desuden skal
børnehaveklasserne senere have et længere forløb med den illustrator, som også
besøger dem under litteraturfestivalen. Dét forløb er støttet med 47.000
kroner fra Huskunstnerordningen.
"Jeg er glad for, at vi lever i et land, hvor der er mulighed for at søge støtte til kulturoplevelser. Det er et godt signal at sende. Jeg synes ikke, at kommunerne i Danmark prioriterer kulturen nok. Derfor er det skønt at havne på en skole, hvor vi prioriterer anderledes", siger hun.
Annonce:
"Jeg har faktisk
skrevet til kulturminister Jakob Engel-Schmidt og spurgt ham, om han vil
besøge os, så han kan med egne øjne kan se, hvor meget godt pengene fra Statens
Kunstfond går til. Men jeg har ikke hørt fra ham endnu", siger hun og
understreger, at det dog ikke har været gratis for skolen at afholde
festivalen.
Dem får klasserne på besøg
I løbet af litteraturfestivalen får alle klasser en gæsteunderviser på besøg:
0. årgang får besøg af Illustrater Thea Bendix og arbejder med bogen Mørkemusen.
1. årgang arbejder med dramatisering af bøger med Mette André fra Scenekunst på hovedet.
2. årgang skal arbejde med lydfortællinger med forfatter Marianne Iben Hansen.
3. årgang tegner og skriver deres egne tegneserier med tegneserieforfatter Rasmus Meisler.
4. årgang skal skrive fagbøger med fagbogsforfatter Troels Gollander.
5. årgang skal lave billedfortællinger med forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøj
6. årgang skriver lyrik og øko-kritik med digter Karen Filskov.
7. årgang skal deltage i februaryFiction sammen med forfatter Sandra Schwartz
8. årgang får poetry-slammerne Emil Nygaard og Thomas Theisen på besøg og skal også selv slamme.
9. årgang arbejder med podcast sammen med podcaster Dorthe Palle.
En skole med fokus på læselysten
Det er et enormt stort og fyldigt program, der er rullet
ud på skolen – derfor kommer Betina Falsing også hurtigt selv ind på
spørgsmålet om, hvorvidt en festival som den her kan arrangeres på andre
skoler.
”Der kommer måske til at sidde nogle læsere derude og
tænke: Hvordan skal vi få tid til det her?”, siger hun.
Annonce:
Ifølge Betina Falsing kan det lade sig gøre, fordi Læringshuset også i hverdagen prioriterer læsning. Skoleleder Casper Maden bakker hende op:
”Læringshuset har siden starten af 2023 satset massivt på at skabe større læselyst hos eleverne. Med ansættelsen af en fuldtidsbibliotekar har vi fokus på, at eleverne skal møde spændingen og magien i litteraturen”, siger han.
Som bibliotekar har Betina Falsing fået indført faste
bibliotekstimer til alle årgange, en månedlig bogklub for eleverne på
mellemtrinnet, højtlæsning for eleverne og deres forældre om eftermiddagen og
udflugter, hvor eleverne kommer med ud og køber nye bøger til skolebiblioteket.
Hun samarbejder også med det lokale bibliotek, der torsdag i Litteraturfestivalen kommer ud med deres bibliotekscykel på skolen.
Annonce:
”Man skal kunne lide
bøger og børn, for at have det her job. Det kan jeg heldigvis”, siger Betina
Falsing.
Lærer havde svært ved at sove af ren begejstring
Det er Betina Falsing, der har booket de forskellige gæster
til klasserne, men det er foregået i en tæt dialog med lærerne. Hun skyder på,
at hun og læsevejleder Malene Lindh Jørgensen har deltaget i tre afdelingsmøder
og tre fagudvalgsmøder med dansklærerne for at præsentere ideen om
litteraturfestivalen og få inputs.
”Vi kunne jo ikke bare komme brasende ind og sige, ’Nu skal
I høre, vi er ved at lave en litteraturuge’. Jeg har også skrevet ud til alle
lærerne og sagt, at de bare skal tage fat i mig, hvis de har brug for hjælp”,
siger hun.
Umiddelbart virker det til, at lærerne er hoppet med om
bord. Børnehaveklasseleder Rasmus Elvers må i hvert fald indrømme, at han har
glædet sig så meget, at han faktisk havde svært ved at sove, dagen før
litteraturfestivalen gik i gang.
Børnehaveklasserne skal arbejde med bogen 'Mørkemusen', der
er skrevet af Marianne Iben Hansen og illustreret af Tea Bendix.
”Mørkemusen er faktisk en ret svært tilgængelig billedbog,
fordi den lyrisk skrevet. Men allerede nu kan vi mærke, at eleverne spørger ind
til det sproglige i historien. For eksempel lægger de mærke til, når det
pludselig ikke rimer mere. De kan ikke forklare det med fagsprog, men de får en
fornemmelse af, hvad der sker”, siger han.
I løbet af ugen får eleverne illustrator Tea Bendix på
besøg, der tegner og skaber 'Mørkemusen's univers sammen med eleverne – og så er
det også hende, der gennem Huskunstnerordningen skal tilbage fra uge 7 til uge
10 arbejde videre med 'Mørkemusen' sammen med eleverne.
”Jeg synes det er spændende at lade børnene bruge deres
fantasi og skabe universer. Derfor er det så fedt, at Tea Bendix bare kommer
og griber den. Man kan mærke, at der er en anderledes ro oppe i klassen, fordi
eleverne glæder sig til at være sammen med Tea”.