Af børnehaveklasseleder Jens Molzen, foredragsholder og forfatter til bogen Klar til at bryde læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med.

http://jensmolzen.wordpress.com/

I dag er der stor fokus på, at få alle børn til at bryde læsekoden med succes. Det fokus har dansklærere altid haft. Da de første gang i 1927 tog Ole bole ABC i brug, var det naturligvis med intentionen om at gøre det bedste for at få alle til at knække læsekoden. Når lærerne i indledningen læste om at klappe stavelser og lege med stavelser, om leg med forlyde, bogstavstegninger, leg med bogstavsbrikker, lydøvelser osv., så var der formentlig mange lærere, der så det som en mulighed for, at lære alle børn at læse på en sjov måde – også smedens knægt.

I dag er bevidstheden om, hvor vigtigt det er, at sørge for, at børn bliver gode og habile læsere blevet endnu større – ikke blot blandt lærere, men også blandt forældre, arbejdsgivere og politikere. Det skyldes flere ting, bl.a. at alle fagene i skolen indeholder en stor del faglig læsning, og at selv de mest praksisorienterede job i dag er baseret på, at man kan læse.Derfor er det i dag ekstra vigtigt, at alle børn oplever succes omkring deres læseudvikling og dermed, at de får knækket læsekoden med en oplevelse af succes.

I denne artikel vil jeg beskrive en metode, der giver alle børn forudsætninger for at bryde læsekoden samtidig og med succes i børnehaveklassen. Metoden tager udgangspunkt i forskningen omkring, hvad der kan hjælpe børn til at blive klar til at bryde læssekoden. Hvor der ikke er lavet forskning, tager metoden udgangspunkt i de erfaringer andre har beskrevet og som jeg selv har gjort. Metoden består af ti faglige forløb, hvor alle børnene gennem sjove børnehaveklasse aktiviteter gøres klar til at bryde læsekoden med succes på fire måneder. Metoden har i den beskrevne form kørt i seks år, har gjort alle børnene, også de fagligt svage børn klar til at bryde læsekoden med succes.

Der har i Danmark været to store forskningsprojekter om, hvad der kan sikre, at også fagligt svage elever knækker læsekoden.Den ene var ’Bornholmerundersøgelsen’ (Frost og Lønnegaard 1995), hvor 12 bornholmske børnehaveklasser dagligt fik 20 minutters struktureret sproglig opmærksomhedsforløb gennem skoleåret.

Det andet var ’Københavnerundersøgelsen’ (Elbro 2006), hvor børnene i 26 klasser fik 4 måneders sproglig opmærksomhed med bogstavslyde i ½ time hver dag.Forskerne sammenlignede efterfølgende læsefærdigheder hos de børn, der havde fået et struktureret forløb omkring før læsnings sproglig opmærksomhed (Københavnerundersøgelsen, kun børn af ordblinde forældre), med en gruppe børn, der havde fået et på den tid mere almindeligt børnehaveklasseforløb.

Begge undersøgelserne viste klart, at de børn, der havde deltaget i et struktureret forløb omkring før læsnings sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen, klarede sig bedre i deres senere udvikling af læsefærdigheder (En undersøgelse til og med 3. klasse og den anden til og med 7. klasse). Dette var især tydeligt for de børn, som var fagligt svage (dyslektikere), de klarede sig næsten ligeså godt som ikke dyslektikerne i kontrolgruppen. Udenlandske forskningsprojekter viser samme sammenhæng.

Min oplevelse er, at når man i skolen går direkte i gang med bogstaverne, så er en gruppe af børnene klar til at bruge dem og begynde at knække læsekoden. En anden gruppe synes, det er lidt svært, men kan med god hjælp fra underviseren få en forståelse for systemet, så de kan begynde at bryde læsekoden. En tredje gruppe har så svært ved at forstå og bruge lærerens undervisning i bogstaverne, at de allerede fra deres første møde med bogstaverne begynder at føle, at de ikke kan og mister modet.

Det fik mig til at overveje:

• Hvad er det, der gør, at nogle af børnene bare kan bruge bogstaverne til at knække læsekoden, uden at de skal have synderlig hjælp?
• Hvordan kan jeg lave et forløb, der sikrer, at alle børnene får forudsætningerne/mulighederne for at forstå systemet omkring bogstavernes anvendelse?
• Hvordan kan jeg gøre alle klar til at knække læsekoden, når bogstaverne og deres lyde gennemgås i klassen?

Forskningen har vist at strukturerede forløb omkring ’før læsnings sproglig opmærksomhed’ hjælper de fagligt svage børn til nemmere at bryde læsekoden.

Da jeg startede med at bruge metoden fra bornholmerforsøget var spørgsmålet: ”Hvis man med så lille en indsats i ’Bornholmerundersøgelsen og ’Københavnerundersøgelsen’, kunne gøre en så stor forskel, for de børn der har faglige vanskeligheder, kunne man så med en større og mere målrettet indsats få alle børn til at knække læsekoden med succes i børnehaveklassen?”Svaret er ja! I de sidste 6 år, har alle børnene i børnehaveklassen ved hjælp af disse 10 faglige forløb, haft en oplevelse af, at de af sig selv har fundet ud af at bryde læsekoden med succes. De fagligt svageste børn har kunnet læse nemme lydrette bøger og skrive små læsbare tekster. Alle børn har brudt læsekoden gennem at have succes i 10 sjove faglige forløb.

Udgangspunktet for metoden

Til ’bornholmerundersøgelsen’ var der lavet en praktisk og nemt overskuelig arbejdsmappe ’Sproglege, praktisk del’ (Frost, J & Lønnegaard, A 1996), som jeg har videreudviklet, ud fra hvad jeg kunne finde fra forskningen, hvad andre havde beskrevet og mine egne ideer.

Jeg lavede 10 faglige før læsningsforløb omkring sproglig opmærksomhed og andre områder, som jeg fandt ud af var vigtige at have på plads, for at sikre at alle børnene følte, at de selv brød læsekoden og gjorde det med succes.De 10 faglige forløb, der er beskrevet i ’Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med’ (Molzen, J. 2013) præsenteres kort her:

Forløb 1: Opstarten i børnehaveklassen

Der bruges meget tid på at lære børnene gode rutiner omkring at fungere i klassen og på at sørge for, at alle får nogle sociale kontakter, de kan bygge videre på.

I dette forløb bliver der fokuseret meget på, at alle børnene får lært at tegne. Børnene kan så løse opgaverne senere, uden at de mister fokus på opgavens faglige indhold eller lysten til opgaven på grund af manglende evner til at tegne. Når børnene begynder at kunne lide at tegne(kan tegne), kan de bruge det at tegne til at udvikle de finmotoriske evner, det kræver at skrive bogstaver.I dette forløb øves børnene også i at sige remser, finde rytmen i remserne og gengive dem med tramp eller klap. Der findes ikke meget forskning omkring værdien af at kunne finde rytmen i remser, men i undervisningen er det tydeligt, at der ofte er et sammenfald mellem de børn, der ikke kan sige og følge rytmen i en remse, og de børn, som senere har behov for ekstra støtte, for at de kan blive klar til at bryde læsekoden med succes.

#Fil 1

De to drenge har hørt tre lyde og skal efterfølgende gengive dem med de ikoner, de har lært.

Forløb 2: Forløbet om lyde

Her lærer børnene at rette deres opmærksomhed mod lyde, skille enkelte lyde ud og beskrive dem. Dette gør det nemmere for dem, når de senere skal skille enkelte bogstavslyde ud i et ord.Børnene lærer, at huske to til fire lyde og efterfølgende gengive dem med ikoner i den rigtige rækkefølge (læseretningen), på samme måde, som de senere skal gengive to til fire bogstavers lyde med ikoner(bogstaver) i f.eks. ’hø’, ’sol’ og ’Kina’.De lærer et lyd-ikon-system med konkrete lyde og konkrete ikoner, som de har gavn af senere, når de skal lære de mere abstrakte sammenhænge mellem bogstaverne og deres lyde.

#Fil 2

De to piger er gået til ring nr. 6. I felt nr. 6 skal de tegne en kat og noget der rimer på kat. Når de har været ved alle cirklerne, skal de læse alle rimordene op for et andet makkerpar.

Forløb 3: Forløbet om at rime

Børnene lærer at lytte efter en lyd(rim)del i ordene. Børnene bliver opmærksomme på, at der ud over betydningsrelaterede sammenhænge kan være lydrelaterede sammenhænge mellem ord. Man kan sige, at børnene starter med at øve sig i at skille lyde ud af ordene og tage stilling til dem.

#Fil 3

Drengen med ryggen til skal se hvor mange sætninger der er og hvor mange ord der er i hver sætning. Nå de begge har løst opgaven bytter de kort og går videre til et andet barn. (Kargan, S & Stenlev, J,2006)

Forløb 4: Forløbet om sætninger og tekstopbygning

Her lærer børnene, hvad en sætning og hvad et ord er. De lærer, hvordan man finder sætninger og ord i en tekst, og hvordan en tekst er bygget op. De lærer læseretning, hvor man begynder med at læse, linjeskift, at ord er afgrænset af mellemrum, og at sætninger er afgrænset af grammatiske tegn. På den måde kender de reglerne om, hvad de skal gøre, når de senere skal skrive sætninger og læse tekster. Børnene lærer også, hvad en sætning og et ord er i det talte sprog.Dette forløb er en forudsætning for, at børnene kan forstå det næste forløb, ’at dele ord i stavelser’. Børnene må jo kun klappe ord og ikke sætninger, så de er nødt til at vide, hvad ord og sætninger er, ellers er det meget svært at vide, hvad de skal og må.

#Fil 4

Drengen i den blå trøje, har trukket et billede af en abe. Dragen har slået 4 med terningen, så han skal finde et ord med mere end fire stavelser. Hans medspillere er klar til at hjælpe

Forløb 5: Forløbet om at inddele ord i stavelser

Børnene lærer, at et ord består af dele (stavelser) og at dele ord op i disse stavelser.De lærer, at en stavelse indeholder en vokal, så man kan tælle vokaler i et ord, ved at klappe dets stavelser. De lærer, at det gælder alle ord, vi ikke har fået fra et andet land. Når børnene senere begynder at lydstave kan de bruge det til at huske vokalerne. Når de skal skrive ord, kan de dele lange ord op i mindre overskuelige dele. Som regel bliver de enkelte bogstavslyde også mere tydelige, når de bliver udtalt i en stavelse af gangen i stedet for hele ordet.

#Fil 5

Her skal børnene slikke Nutella af et stykke knækbrød med store huller. Knækbrødet og hovedet skal holdes stille, så tungen skal gøre arbejdet. Det er en god men også anstrengende mundmotorisk øvelse

Forløb 6: Forløbet om mundmotorik ’tyggegummilektier’

Børnene lærer at blive bevidste om deres mundmotorik og at kunne beskrive, hvad der sker i deres mund.Når de senere laver en bogstavslyd, kan en mere bevidst mundmotorik gøre det nemmere at sammenholde lydindtrykket med sanseindtrykkene fra lydens dannelse i hals, mund, læber, næse mm. Senere kan barnet, når det lytter efter bogstavslydene i et ord, få hjælp af sanseindtrykkene fra munden, så det lettere kan genkende bogstaverne. For eksempel er det svært at høre ’d’-lyden i stol, d-lyden vil børnene ofte få hjælp til at identificere ved hjælp af sanseindtryk fra munden.

#Fil 6

Pigen i gråt tøj, hjælper den anden pige med at vise hvordan hun skal holde på en blyant, så hun kan skrive ved at bevæge fingrene (det rigtige skrivegreb)

Forløb 7: Forløbet om det rigtige skrivegreb

Børnene lærer at holde rigtigt på en blyant og at lave en godt styret og tydelig streg. De får træning i at lave skrivebevægelserne i fingrene og ikke i arm og skulder.Børnene får dermed gode forudsætninger for at skrive de små formskrifts(grundskrifts)-bogstaver. Det er vigtigt, at alle børnene har gode motoriske forudsætninger for at skrive. Hvis et barn har meget svært ved at forme bogstaver, kan det virke meget forstyrrende på koncentrationen i forhold til selve indkodningen i skriveprocessen.

#Fil 7

Børnene spiller et spil, hvor de trækker bogstaver. Hvis de har den tilhørende eventyrsfigur på pladen, så skal de sige bogstavets lyd, lave håndfonem og sige eventyrsfiguren. Det er en sjov måde at automatiserer bogstaverne på

Forløb 8: Førindlæring af bogstaver

Gennem et spændende eventyr lærer børnene alle de små og store bogstavers form, at sammenholde dem med deres lyde, at sammenholde dem med deres eventyrfigur og deres håndfonem.En af de vigtigste forudsætning for at kunne afkode (læse) og indkode (skrive) ord, er at kunne sammenholde alle bogstaverne i et ord med den lyd, de repræsenterer.Det gør også de to næste forløb nemmere for børnene, hvis de kender bogstaverne og deres lyde

Forløb 9: Forløb om forlyde

Her lærer børnene at udtale ordet med tydelige bogstavslyde, at rette deres opmærksomhed på den første bogstavslyd og at udskille den. Børnene lærer, at den første bogstavslyd i ordet, er det samme som det første bogstav i ordets lydrette gengivelse. Børnene overfører af sig selv, eller med meget lidt støtte, dette system til de resterende bogstavslyde i ordets udtale (de har jo systemet fra 2. forløb).Mange børn er allerede før dette i gang med at skrive lydret, men dette forløb sikrer, at de sidste børn også kan skrive noget, der er forståeligt for modtageren og som de kan arbejde videre med.

#Fil 8

Børnene skal finde ud af hvad ’h’-’ugle’ siger, foran ham ligger 4 forslag til hvad det kan være. Børnene får lært at sætte bogstavslyde sammen til en lydmasse og at overføre det læse små lydrette ord

Forløb 10: Forløb om trylleord og tryllebogstaver

Børnene lærer at sætte bogstavernes lyde sammen til en sammensat lydenhed, uden at lave pauser mellem lydene. De lærer at sige lydenheden, så de kan gentage den. De lærer at lytte til lydenheden og dermed have en god teknik til at kunne genkende, hvilke ord de læser.Det er under dette emne, de sidste børn bryder læsekoden, sådan at de kan læse små lydrette ord, både vrøvleord og rigtige ord.

Nu er også de fagligt svage børn klar til at læse i de første små lydrette bøger. Du kan finde en liste over trylleord og tryllebogstaver på den hjemmeside, der er henvist til sidst i artiklen.

Faglig succes for alle

Der køres næsten hele tiden et forløb ad gangen, så det sikres, at hvert barn når at få faglig succes og sikkerhed, inden vi går videre. Når det faglige fokus kun ligger på en ting ad gangen, er det nemmere for forældrene at holde sig orienteret om, hvad vi laver og være med til at bakke op.

I hvert forløb bruges mange indlæringsaktiviteter, der kan være gentagelsesaktiviteter, aktiviteter med bevægelse, opgaver, cooperativ learning, rollespil mm. Dette gør det rigtigt spændende og er med til at sikre, at alle børn får lært og automatiseret det faglige indhold på en sjov måde.

Vi skal i folkeskolen sørge for at alle børn er klar til at klare de faglige udfordringer vi giver dem, de skal have en reel mulighed for faglig succes. Derfor er det også synd for mange børn at starte direkte med bogstaverne, det gør, at mange af de fagligt svage børn starter deres skolegang med et nederlag. Før man som underviser går i gang med bogstaver, skal men sikre sig, at alle har de fornødne forudsætninger, for at lære dem. Forskningen har vist, at måden at gøre det på, er at arbejde struktureret med før sproglig opmærksomhed. Jeg har her skitseret, hvordan man kan gøre, det er grundigt beskrevet i bogen Klar til at bryde læskoden (Molzen, J. 2013) og er ved at lægge mange af materialerne ud til fri afbenyttelse på min hjemmeside.

Jeg vil ønske alle, der arbejder med at gøre børn klar til at bryde læsekoden, en fortsat god arbejdslyst i det spændende arbejde omkring børns læsestart.

Jens Molzen.(Børnehaveklasseleder, forfatter, foredragsholder) http://jensmolzen.wordpress.com/

Litteraturliste:

• Elbro, C. (2006), Læsning og læseundervisning. København Gyldendal.
• Frost, J & Lønnegaard, A (1995). Sproglege til styrkelse af sproglig bevidsthed, Teoretisk del. København: Dansk Psykologisk Forlag.
• Frost, J & Lønnegaard, A (1996). Sproglege, Praktisk del. København: Dansk Psykologisk Forlag.
• Molzen, J.(2013), Klar til at bryde læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med. Akademisk Forlag.
• Materialer til ’Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med’: http://jensmolzen.wordpress.com/
• Kargan, S & Stenlev, J (2006) - Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. København: Alinea.

’Du kan læse mere om det i bogen ’Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med’