Carl Winsløw har taget et kvalificeret og tiltrængt initiativ med denne bog, som skal være en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik. Bogens målgruppe er umiddelbart bred: Nuværende og kommende undervisere i hele undervisningssystemet. Hvert kapitel rundes af med (refleksions)opgaver, hvilket gør bogen velegnet som lærebog for studerende, men også for den udøvende underviser som fokuspunkter til refleksion over egen praksis.

I bogens forord pointeres det, at intentionen er såvel en praktisk som en teoretisk indføring jævnfør for eksempel de udmærkede opgaver. En hjælp til, hvordan teorierne kan blive til praktiske redskaber for lærerens egen refleksion og praksis. Herefter er bogen opdelt i to store afsnit: "Ekstern didaktisk transposition" og "Intern didaktisk transposition".

Under "Ekstern didaktisk transposition" bliver læseren ført ind i, hvordan ydre faktorer - for eksempel viden fra videnskabsfaget, samfundsmæssige forhold og teknologisk viden - omformes til undervisningsfagets indhold og hermed læreplaner og lærebøger. Perspektivet bevæger sig fra det mere overordnede til konkrete beskrivelser af indhold.

Under "Intern didaktisk transposition" præsenteres læseren for en række forhold, der er af afgørende betydning for undervisning og læring i naturfag og matematik - blandt andet overvejelser over kognitiv udvikling og korte nyttige introduktioner til eksempelvis Piaget og Vygotsky.

Der ses altså i denne del af bogen på, hvordan læreren kan udmønte den undervisningsfaglige viden i konkrete undervisningssituationer. Og det var jo netop det, der var formålet med bogen.

Det er forfriskende nyt med en egentlig didaktikbog til matematik og naturfag. Jeg synes dog, det fremgår, at matematik er forfatterens hjertebarn og dermed hovedområdet - og stor respekt for det. Så selvom der kan være fælles baggrund i den didaktiske tænkning, mener jeg, bogen er for smal som lærebog i naturfagenes didaktik. Men måske er det det, der tages forbehold for ved netop at skrive, at det er elementer af didaktikken.

Jeg synes desuden, bogen er meget præget af den franske matematikdidaktiske tænkning, specielt den meget væsentlige Teori om didaktiske situationer - TDS. Det ser jeg ikke som et problem, men måske burde forfatteren have præciseret det og begrundet sine fravalg af for eksempel mere dybdegående behandling af nogle af vore danske matematikdidaktikere.

På bagsiden står der: "Den kræver ingen forudsætninger inden for fagdidaktik". Jeg synes imidlertid, der er underforståede referencer til teoretikere, der ikke tydeliggøres, selvom der er referencer i slutningen af kapitlerne. Det vil sige, at man skal være inde i området for at kende til dette. Indimellem er det også uklart, hvem "vi" og "man" er, hvis man ingen forhåndsviden har.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at bogen er et tiltrængt initiativ, og Carl Winsløw har gjort sig umage med at give et overblik over naturfags- og matematikdidaktiske problemstillinger. Så bogen vil have stor anvendelsesværdi for såvel studerende som udøvende undervisere.