Anmeldelse
Naturfag i et spændingsfelt
Hvor skal vi hen med naturfagene?
Der er fondspenge i naturfagsundervisning - og det er ikke konsekvenser. Ny antologi ser kritisk på naturfagenes fremtid, i en tid hvor mange har en mening om den.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Naturfag i et spændingsfelt – Kritiske perspektiver på aktuelle tendenser" er en antologi med bidrag af en lang række undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen. Bogens forfattere oplister en række af de pædagogiske strømninger og forsøgsarbejder inden for naturfagene, som har præget såvel den politiske dagsorden som pengestrømmen fra fonde. STEM, problemorienteret naturfagsundervisning, teknologiforsøg, feltarbejde, naturfaglig kompetence, natur og udeliv er alle overskrifter på dagsordener, som har præget uddannelsesdebatten i de senere år.
Fakta:
Titel: Naturfag i et spændingsfelt
Pris: 248,75
Sider: 142
Forlag: Dafolo
Forfatterne stiller i bogen en lang række vigtige spørgsmål, ikke mindst i forhold til fondsbevillingernes aftryk på indholdet af naturfagsundervisningen. Hvilken betydning får STEM-begrebet og fondsbevillinger på naturfagsundervisningen? I hvilken grad hører teknologi og teknologiforståelse hjemme i skolens naturfagsundervisning? Hvilken betydning har kravet om problemorienteret naturfagsundervisning? Hvordan lever folkeskolen op til kravet om feltarbejde i naturfagene? Hvordan harmonerer fagbeskrivelserne med hensynet til dybdelæring og forståelsesbaseret naturfaglig dannelse?
Alle centrale spørgsmål i en tid, hvor grundskolen presses på mange fronter. Grundskolen har altid været en central kampplads for politikerne både centralt på Christiansborg og i kommunerne. I de seneste år har en lang række fonde kastet sig ud i forskellige strategier for at øge interessen for at uddanne sig inden for naturfagene. Der er ikke konsensus blandt fondene om, i hvilken retning naturfagene skal udvikle sig. Ønskerne går fra teknologi og programmering til bioteknologi og til et ønske om en naturfaglig dannelse, som har naturbevarelse som det centrale.
Fondenes strategier går i lige så mange retninger som politikernes ønsker. Det centrale spørgsmål er, i hvilket omfang vi demokratisk kan lade fondsmidler være bestemmende for, i hvilken retning naturfagsundervisningen skal gå. Det er i det spændingsfelt, vi som undervisere i skoleverdenen skal navigere.
"Naturfag i et spændingsfelt – Kritiske perspektiver på aktuelle tendenser" er på den måde et vigtigt indspark til debatten om, i hvilken retning naturfagsundervisningen skal bevæge sig. Bogen er oplagt til naturfagsundervisning på lærer- og pædagoguddannelsen og i efter- og videreuddannelsessammenhænge.