Fakta:

Ind i Naturfag - Fra tekster til naturfaglig kompetence

Forfattere: Grethe Kjær Jacobsen & Ruth Mulvad

269,95 kroner.

232 sider

Didaktikserien

Akademisk Forlag

Søgningen til de naturfaglige uddannelser er ikke prangende. Trods massive indsatser og kampagner er der stadig en massiv kløft mellem efterspørgslen efter på nyuddannede inden for naturfagene og interessen hos de uddannelsessøgende for at påbegynde en naturfaglig uddannelse.

ROSE-undersøgelsen har tidligere påvist, at interessekurven knækker drastisk efter 6. klasse, hvor natur/teknologi splittes op i naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Der hvor undervisningen ofte skifter fra at have fokus på praktiske forsøgsarbejder til en mere teoretisk præget undervisning, ofte begrundet i udviklingspsykologien, som fastholdt, at elever på dette udviklingstrin i meget højere grad er i stand til at tænke abstrakt end virkeligheden viser. Et af tiltagene har været indførslen af fællesfaglige fokusområder i naturfagene 7.-9. klasse med fokus på samfundsmæssige problematikker i erkendelse af, at verden uden for skolen er flerfaglig.

Kirsten Paludan har også tidligere gennem sine undersøgelser påvist, at det vi fra naturens hånd er indrettet på at lære, langtfra altid falder sammen med det, vi skal lære i naturfagene. Kirsten Paludan observerede en massiv kløft mellem elevernes hverdagssprog, som de bruger i sammenhænge uden for skolen, og skolens fagsprog, som eleverne mødte i naturfagsundervisningen. Hendes konklusion var blandt andet, at det er grundlæggende vigtigt i naturfagsundervisningen at afsætte tid og plads til grundige elevcentrerede refleksionssamtaler som afslutning på ethvert fagligt forløb i naturfagene. Målet er, at eleverne får egne ord på undervisningens faglige indhold, pointer, forsøgsresultater med videre, og dermed kobling til det hverdagssprog, som de kender fra verden uden for skolen. Dette er for at skabe sammenhæng mellem skolens fagsprog og elevernes hverdagssprog, så det lærte kan blive til en aktiv viden, der også har værdi uden for skolens kontekst.

’Ind i naturfag - Fra tekster til naturfaglig kompetence’ af Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad går et skridt videre og sætter fokus på skriftsproget. Målet er alle elever skal have adgang til at udvikle sproget i et omfang, så de bliver fagligt dygtigere. Eleverne skal lære, hvordan ord og sætninger sættes sammen i tekster så indholdet bliver naturfagligt. Og her er midlet SFL, sprogteorien systemisk funktionel lingvistik. Systemisk funktionel lingvistik, SFL, er en sprogteori som er skræddersyet til pædagogisk brug. Og hvad det indebærer for undervisningen udfoldes i ’Ind i naturfag’.

I bogen tager forfatterne udgangspunkt i tre meget forskelligartede elevtekster forfattet af elever i natur/teknologiundervisningen i 4.-5. klasse. Vi guides igennem analyse af elevernes sprog og får konkrete forslag til, hvordan vi kan udvikle elevernes hverdagssprog til et mere abstrakt fagsprog.

Redskaberne er universelle og kan anvendes i hele skoleforløbet. Eleverne skal i naturfag lære både at beskrive og at forklare. Og det har derfor central betydning for elevernes mulighed for at lære, hvordan opgaven stilles. Forfatterne skelner mellem hverdagsagtig sprogbrug, tværfaglig sprogbrug og fagspecifik sprogbrug og formidler en række redskaber til, hvordan elever og lærere kan støtte faglig sprogbrug.

På forlagets hjemmeside, www.akademisk.dk/ind-i-naturfag, kan man frit downloade en faglig og sproglig progressionsplan til natur/teknologi. Her finder man forslag til, hvordan man med bogens indhold kan skabe en hensigtsmæssig natursproglig progression.

’Ind i naturfag - Fra tekster til naturfaglig kompetence’ har sin naturlige plads i naturfagsundervisningen på læreruddannelsen og som håndbog for naturfagslærerne i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Bogen giver læseren et solidt afsæt til at arbejde målrettet med elevernes sproglige udvikling i naturfagene.