Flere idrætstimer i folkeskolen. Sådan lyder et af forslagene i det skolepolitiske udspil, Danmarks Idrætsforbund offentliggjorde i denne uge.

I Dansk Skoleidræt er man som udgangspunkt positive over for, at idrætslærerne får flere idrætstimer at gøre godt med, understreger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

”Men med det sagt, så er vi betænkelige over for forudsætningerne for at indføre dem”, siger han til folkeskolen.dk/idræt.

Først og fremmest er Bjørn Friis Neerfeldt betænkelig ved, om de ekstra idrætstimer vil få et højt nok fagligt niveau. Kompetencedækningen, altså andelen af idrætstimer, hvor læreren har undervisningskompetence i faget, er nemlig - særligt i indskolingen - ikke høj nok, vurderer han.  

”Folkeskolen skal være gearet til at kunne varetage mere god, faglig idrætsundervisning, og det er vi forbeholdne over for, om den er for nuværende”, siger han.

Få mere bevægelse ind i de nuværende lektioner

I stedet mener Dansk Skoleidræt, at fokus bør være på at få mere bevægelse ind i de idrætslektioner, der i forvejen gennemføres i folkeskolen. En undersøgelse fra SDU viste i 2020, at eleverne i gennemsnit bevæger sig 16 minutter i en idrætslektion.

 ”Idræt skal selvfølgelig være et praksisfag. Vi synes, at man bør starte med at kigge på, hvilken didaktik og undervisning, vi har, inden man bør snakke om flere lektioner”, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Desuden pointerer han, at udspillet fra DIF peger på flere idrætstimer som en måde at fremme elevernes sundhed og trivsel.

Men man skal være varsom med at begrunde fagets berettigelse med en sundhedsdiskurs, mener Bjørn Friis Neerfeldt.

”Vi anerkender, at der er et problem, der skal gøres noget ved. Men vi er alligevel et sted, hvor vi mener, at flere idrætstimer skal understøtte grundformålet med idræt. Sundhed er et anerkendelsesværdigt biprodukt af at have idræt i skolen, men det er ikke formålet med det”, siger han og tilføjer:

”Dansk Skoleidræt har arbejdet hårdt på at få højnet idrætsfagets status gennem unikke læringsmål. Vi er betænkelige ved, at det kan have en negativ effekt på fagets status, hvis det reduceres til et middel til at bekæmpe børns overvægt”. 

Sporene fra bevægelseskravet skræmmer

Endelig mener Bjørn Friis Neerfeldt, at et ønske om flere lektioner er i modstrid med dagsordenen om at give skolerne mere frihed.

”Man kan frygte, at et lovkrav om flere idrætslektioner ender som lovkravet om 45 minutters bevægelse om dagen. Nogle skoler har løst det godt, mens man andre steder i søgen efter at leve op til et kvantitativt mål går på kompromis med kvaliteten”, siger han og tilføjer:

”Mange steder er det i hvert fald indført på en måde, der ikke begejstrer eleverne. Forudsætningen for at give den glæde ved at bevæge sig, er at idrætsundervisningen er god og motiverer alle børn – særligt dem, der ikke har berøring med foreningslivet”.