Bevægelse
tatyana_tomsickova
Norsk regering dropper også bevægelseskrav i skolen
Samtidig med at folkeskoleforligskredsen i Danmark har besluttet af droppe det krav om 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden, der har været en del af folkeskoleloven siden 2014, har også den norske regering besluttet at pakke den plan væk, som Stortinget vedtog for syv år siden om at indføre krav om en times daglig bevægelse i skolen.
Et stortingsflertal bestående af Arbeiderpartiet, Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Kristelig Folkeparti vedtog i 2017 at pålægge den daværende Høyre-regering at indføre en ordning, der sikrede grundskoleelever mindst én times daglig fysisk aktivitet i skolen.
Men kravet er aldrig blevet indfriet, og i dag siger undervisningsminister Synnøve Mjeldheim Skaar, Arbeiderpartiet, til nyhedsbureauet NTB, at sådan et krav til gå for meget ud over lærernes pædagogiske råderum.
Utdanningsnytt.no: "Regjeringen dropper krav om en time fysisk aktivitet i skolen"