I løbet af foråret er 309 lærere varslet afskediget. Se hvilke kommuner, der afskediger på kortet nederst i artiklen.

Se danmarkskortet: Over 300 lærere er blevet fyret i år

309 lærere har i årets første fem måneder fået at vide, at de er afskediget på grund af arbejdsmangel. Det er et tydeligt tegn på, at folkeskolen er økonomisk i knæ, mener Danmarks Lærerforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

309 lærere har i løbet af årets første fem måneder fået at vide, at der ikke er råd til at have dem ansat længere. Det viser tal fra Danmarks Lærerforening, der hver måned tæller, hvor mange medlemmer der er blevet varslet fyret på grund af arbejdsmangel og besparelser i kommunerne.

Derved har 2023 allerede overhalet hele sidste år. I løbet af hele 2022 blev 175 lærere  afskediget på grund af nedskæringer - vel at mærke oven i de stillingsnedlæggelser, som sker ved naturlig afgang, når lærere fx går på pension, og stillingen ikke bliver genbesat. Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget, kalder udviklingen voldsomt bekymrende – især fordi lærerne allerede er udsat for et meget højt arbejdspres på skolerne.

”Fyringerne kommer jo på bagkant af, at der de forrige år også er blevet sparet på folkeskolen. Derfor er det meget dramatisk, at der nu bliver færre lærere til at løfte opgaverne”, siger han.

”Jeg hører fra lærere, der er i tvivl om, hvordan de skal få det hele til at hænge sammen næste skoleår. Dem, der er tilbage, kan ikke se, hvordan de både skal sikre undervisning i høj kvalitet og hjælpe de elever, der har det svært i klassen”. 

en virkelig trist fortælling. Det er tydeligt, at kommunerne forsøger at spare på alle mulige måder.

Skolelederformand Claus Hjortdal

Ud af de 309 lærere, der er varslet fyret, er 40 af dem ansat i andre skoleformer end folkeskolen.  

Ambitionerne er store - pengene er små

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal peger på, at nogle af fyringerne også skyldes færre elever i landets yderkommuner. Men den voldsomme stigning i årets første fem måneder begrunder han også med kommunale besparelser.

”Vi havde en opsamling med vores regionale afdelinger i Skolelederforeningen forleden. Det var en virkelig trist fortælling. Det er tydeligt, at kommunerne forsøger at spare på alle mulige måder. Der bliver for eksempel sparet på specialområdet og fjernet støtteundervisning”, siger han. ”Det betyder, at vi ikke kan levere den velfærd på skoleområdet, som politikerne ellers lover”.

Thomas Andreasen fremhæver også, at der lige nu ikke er sammenhæng mellem de politiske ambitioner for folkeskolen og de midler, lærere og skoleledere har til at løfte opgaverne.

”Jeg er glad for, at folkeskolen er blevet en politisk prioritering. Men nu skal vi også snart prioriteres økonomisk. Ellers kan vi ikke opfylde politikernes ønsker om bedre inklusion, trivsel og mere varieret undervisning”, siger han.

Forudser et trist efterår

I maj fik KL og regeringen forhandlet kommunernes økonomi på plads for 2024. Med aftalen blev kommunernes serviceramme 2,4 milliarder kroner højere, end den er i år. Men der er stadig lange udsigter til, at forholdene forbedres på folkeskolerne, mener Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening.

”Jeg frygter, at der kommer endnu flere afskedigelser i løbet af efteråret. Derfor burde alarmklokkerne ringe på Christiansborg lige nu”.

Samtidig med, at mange lærere har fået en fyreseddel, mangler der faktisk uddannede lærere i folkeskolen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom for nyligt med en rapport, der viste, at 19 procent af lærerne i folkeskolen ikke har en læreruddannelse.

Hvordan det hænger sammen, er ikke helt simpelt, understreger Thomas Andreasen.

”Noget af de handler om geografi. Der er steder i landet, hvor der mangler rigtig mange lærere, mens andre områder har nemmere ved at få ansat en uddannet lærer”, siger han.

Det er heller ikke altid, at skolerne kan finde en lærer med den rigtige fagkombination, når de har brug for det, tilføjer Thomas Andreasen. ”Eleverne kan ikke vente på, at der kommer en uddannet lærer til skolen. Derfor kan skolerne være nødt til at ansætte ikke uddannet arbejdskraft”.

Derudover har folkeskolen rigtig svært ved at fastholde uddannede lærere, siger Thomas Andreasen og henviser til, at omkring 28.000 lærere ikke længere arbejder i folkeskolen.

”Lærerne forlader blandt andet folkeskolen, fordi arbejdspresset er så voldsomt. Derfor har vi brug for at ansætte lærere i stedet for at afskedige dem”, siger han. 

”Så behold nu de uddannede lærere på skolerne. De kan være rigtig svære at få fat på senere”.

(Opdateret 12:58 med tal fra Norddjurs Kommune)