Førtidspensionsfradrag, pensionsudbetalingsalder og UFP-tillæg. Blot nogle af mange begreber, som man skal forholde sig til, når man som lærer har ret til tjenestemandspension. 

Det kan være vanskeligt at gennemskue, både hvad man får udbetalt i tjenestemandspension, og ikke mindst hvilket tidspunkt det er bedst at gå på pension, hvis man ikke vil risikere en permanent nedsættelse af pensionen på helt op til 17 procent. 

Derfor er det en rigtig god ide at søge råd og vejledning hos sin lokale lærerkreds, lyder det fra 72-årige Ulrik Schønemann, der gik på pension som 62-årig tilbage i 2013. 

”Inden jeg gik på pension, henvendte jeg mig til Ballerup Lærerforening, hvor jeg fik klar og grundig vejledning, og det er afgørende at få ordentlig hjælp om sin tjenestemandspension”, siger Ulrik Schønemann. 

Fordi han først gik af som 62-årig, kostede den tidligere pensionering ham kun fire procent i nedsat tjenestemandspension. Var han gået allerede som 60-årig, havde det i stedet været 17 procent eller som 61-årig 14 procent i det såkaldte førtidspensionsfradrag, som er en permanent nedsættelse af tjenestemandspensionen. Og som udregnes ud fra både fødselsår og ansættelsestidspunkt som tjenestemand. 

Som grever og baroner 

At Ulrik Schønemann valgte at gå på pension i 2013 efter 37 år på Egebjergskolen i Ballerup, handlede især om lockouten i 2013. 

”Jeg arbejdede i den tid, hvor det var pragtfuldt at være lærer. Hvor der var plads til ildsjæle og  såvel resurser som mulighed for at sætte ind både fagligt og socialt, hvor der var brug for det. Før havde lærerne prestige, selvbestemmelse og ejerskab, men lockouten var en ydmygelse af lærerstanden, og jeg kunne ikke arbejde under de vilkår, der kom efterfølgende”, konstaterer han. 

Samtidig er hustruen Tove et par år ældre, og hun var allerede gået på pension fra sit job som børnehaveklasseleder. 

De er begge tjenestemænd, og efter den seneste regulering i kølvandet på OK24 får de 26.285 kroner udbetalt om måneden i tjenestemandspension efter skat. Derudover har de ATP og folkepensionens grundbeløb. 

”Det er fuldstændig privilegeret at have en livslang ydelse, som ovenikøbet reguleres løbende. Selvom vi er almindelige mennesker, føler vi, at vi lever som grever og baroner”, siger Ulrik Schønemann. 

Så han er meget taknemmelig for, at hans forældre fødte ham ind i en verden på et tidspunkt, hvor der var stort overskud i samfundet, hvor lærere havde prestige og indflydelse og havde mulighed for så flot en pension. 

”Tjenestemandspensionen gør, at vi rent økonomisk kan have et luksusliv som pensionister”, fortæller han. 

Tre grupper tjenestemænd 

Helt overordnet er tjenestemandspension en ret, man har hos en myndighed, hvis man som lærer har været ansat som tjenestemand enten i staten eller i kommunen.

Hos Danmarks Lærerforening har man tre grupper af tjenestemænd: Kommunalt ansatte tjenestemænd. De medlemmer, der arbejder i folkeskolen, men som tidligere har været ansat som tjenestemænd i private skoler, på husholdningsskoler, højskoler mv. Og så den største gruppe, dem der i 1993 blev rykket fra staten til kommunerne – den gruppe går også under navnet ”den lukkede gruppe”. 

Hvornår man kan få udbetalt sin pension, afhænger af både fødselsår, hvornår man blev ansat som tjenestemand og folkepensionsalderen. Er man ansat før 1. januar 2007, er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For øvrige svinger den fra 60 år og helt op til 69,5 år.

Ligesom folkepension er tjenestemandspension en indkomst, der skal betales skat af. Tjenestemandspensionen er forudbetalt og bliver udbetalt den sidste bankdag i måneden. 

Livslang ægtefællepension 

Får man tjenestemandspension, har man samtidig ret til folkepensionens grundbeløb, som p.t. ligger på 6.928 kroner pr måned før skat for alle. Som tjenestemandspensionist må man tjene alt det, man vil, uden at der sker modregning. 

Har man ret til efterløn, modregnes tjenestemandspensionen i efterlønnen. Pensionen reducerer efterlønnen med 64 procent af pensionens bruttobeløb, så har man en pension på 100.000 kroner brutto pr. år, reduceres efterlønnen med 64.000 kroner. 

Ved død overgår 71 procent af ens tjenestemandspension til ægtefælle – uanset om vedkommende også er tjenestemand. Noget der sker fuldstændigt automatisk. Og  ægtefællepensioner skal ikke modregnes i efterløn.

Søg råd og vejledning

Tjenestemandspension er styret af henholdsvis tjenestemandsloven for statslige tjenestemænd og tjenestemandsregulativet for kommunale tjenestemænd. 

Hvor meget man skal have i tjenestemandspension udregnes ud fra enten kommunale løntrin eller statslige skalatrin samt pensionsalder. 

Ens pension reguleres hver gang, lønninger i henholdsvis stat og kommune reguleres. Det sker på samme datoer, som lønningerne reguleres og med tilbagevirkende kraft om nødvendigt. Hvis der som ved OK24 både aftales generelle lønstigninger og særlige organisationslønstigninger, så er det udelukkende de generelle lønstigninger og den såkaldte reguleringsordning, der fører til regulering af tjenestemandspensionen. Midler udmøntet ved  organisationsforhandlingerne tilfalder udelukkende aktive medlemmer. 

”Vores tjenestemandspensionister er privilegerede i den forstand, at de har ret til en livsvarig pension, som ovenikøbet stiger over årene, fordi den løbende bliver reguleret”, siger Tina Funch Bjerregaard, konsulent i forhandlingsafdelingen i Danmarks Lærerforening. 

Hun er foreningens ekspert på tjenestemandspensionen, og hun er helt enig med Ulrik Schønemann i, at det er vigtigt at søge råd og vejledning, før man går på pension som tjenestemand. 

”Det kan absolut anbefales at søge rådgivning hos sin lokale kreds, og ellers må medlemmer også meget gerne kontakte mig. For vi kan klæde medlemmerne 100 procent på i forhold til at træffe de rigtige beslutninger og udregne deres eksakte pension”, fortæller Tina Funch Bjerregaard. 

Glad for pensionistlivet

På www.tjenestemandspension.dk kan man hente flere oplysninger og også beregne sin pension. Man skal blot være opmærksom på, at pensionsberegneren ikke skelner mellem skalatrin i det statslige lønsystem og løntrin i det kommunale lønsystem, og det kan give nogle ukorrektheder. 

”Derfor er det altid en god ide at søge rådgivning”, lyder det fra Tina Funch Bjerregaard. 

Ulrik Schønemann er godt tilfreds med den rådgivning, han fik, og selvom han gerne havde fortsat i lærerjobbet, hvis det ikke havde været for lockouten i 2013, så er han også glad for livet som pensionist. 

”Jeg var ikke i nærheden af at være træt af lærerjobbet, men jeg vidste, at jeg ikke kunne trives med øget timetal, mindre forberedelse, mindre selvstyre til lærerne og generelt forringede vilkår for elever og forældre”, siger han. 

”Pensioneringen gav mig muligheder for at lave alt muligt andet, så jeg er glad for beslutningen”, fortsætter han. 

Ud over tid med de to børnebørn bliver tiden brugt på venner, sommerhus, kultur, natur og rejser. De seneste uger har han og hustruen resideret på Bornholm. For syvende gang er det 14 dage på Bornholm i forbindelse med Folkemødet.