Redaktører: Nikolaj Elf, Connie Svabo og Thomas Skovgaard
298 kroner
368 sider
Serie: Studier i grundskolen
Syddansk Universitetsforlag
Allerede bogens titel stemmer forventningerne højt. ’Bæredygtige’
i flertal. Altså ingen ideologiske korsetter trukket ned over hverken
forskningen eller virkelighedsbilledet. ’Skoleliv’, hvor de to bestanddele af
ordet klinger godt sammen, og hvor netop livet er et betydningsbærende begreb. Og
stemmer bogens titel forventningerne højt, så leverer bogens indhold bidrag, der
i høj grad lever op til det forventede.
Annonce:
Efter et fint forord af professor Johan Öhman fra Örebro,
hvori han konkluderer, at ”bogen har potentiale til at blive et afgørende
skridt indenfor dansk bæredygtig skoleudvikling”, og en efterfølgende
introduktion, er bogen bygget op om tre hovedoverskrifter: 'Skoleudvikling', 'Didaktik og pædagogik' og 'Skole og samfund'.
I introduktionen, der har titlen 'Bæredygtige skoleliv?', argumenterer bogens redaktører, Nikolaj Elf, Connie Svabo og Thomas Skovgaard overbevisende
for, at tiden store klima- og miljøkriser kalder på et paradigmeskifte, der
helt konkret gør bæredygtighed til en del af undervisningens afsæt. De ser sig selv
og deres kolleger som en del af en missions- og udfordringsdrevet forskning,
som skal udvikle ”nye forståelsesrammer, bottom up initiativer og
visioner”. Bemærk her, at deres forskning nok skal være båret af, at de har en
mission, men især at den skal være praksisnær, drevet af en tilstedeværelse i
det liv, som skolen repræsenterer. Der er langt fra dette udgangspunkt til den Hattie- og statistiktilgang, som har drevet skolen i armene på instrumentalister og sat
mål for livet frem for at sætte liv i målene.
Den forskning, som drives, ikke om skolen, men med skolen, beskrives
i 14 ret forskelligartede kapitler. I de tre kapitler, som findes under overskriften 'Skoleudvikling',
kan vi for det første læse om at tilføre det pædagogiske økosystem iltning ved
at etablere et sprog om skolen, der gør det muligt at drøfte og forske i en
stabil udvikling af skolen i bæredygtig retning. For det andet får vi et bud på
en didaktisk skoleudvikling via et universitetsskole-koncept, hvor
lærerstuderende, lærere og forskere samarbejder om et bæredygtigt perspektiv gennem
en didaktisk-organisatorisk udvikling. Endelig for det tredje får vi indblik i
et projekt omkring indførelsen af en problembaseret undervisningsmodel i Rebild
Kommune, og deres resultater tyder på, at der er noget at bygge videre på.
Læreres projekttræthed forsvinder, hvis de kan se, at udviklingen er til glæde
og gavn for eleverne.
I de otte kapitler, der har den samlende overskrift 'Didaktik
og pædagogik', bliver vi delagtiggjort i seks projekter, der har fokus på
det bæredygtige perspektiv i undervisningen. Vi bevæger os fra sanselig og
æstetisk tilnærmelse til grøn omstilling. Vejen går fra slagtning af et dyr,
over medskabende elever i udviklingen af en digital didaktik og en matematisk
modellering, der øger elevernes forståelse og evne til at handle i relation til
klimakrisen, videre til en undersøgende tilgang til fænomenet enzymer. Den går også forbi en
undersøgelse af, hvordan børn anskuer bæredygtighed og godt børneliv, og en
sprogdidaktik, som med afsæt i tosprogethed søger at belyse, hvad der hæmmer og
fremmer tværsproglige processer. Endelig afrundes dette afsnit med et teoretisk
indslag om især social bæredygtighed og et bidrag om danske elevers erfaringer
med undervisning i og om bæredygtighed. Det er åbenbart, at indtænkningen af
bæredygtighed har gode begyndelser i især de naturfaglige fagfelter. Men alle
må med.
Annonce:
I de tre kapitler, der har fået overskriften 'Skole og
samfund', kommer vi tæt på en bæredygtig skole-hjem-samtale, over arbejdet
med kommunal indsats for at implementere bevægelsesmuligheder for elever med
bevægelseshandicap til bæredygtighed i et internationalt udblik, der tager
afsæt i et feltstudie fra en skole, der har et flertal af elever med andre
modersmål end dansk.
Når man skimmer listen over bogens bidrag, er der næppe et
eneste, der ikke bør kunne skabe både smile- og panderynker hos os, der samles
om arbejdet i den danske skole; panderynker fordi det er tydeligt, at noget,
som vi ikke gør, må gøres, og smilerynker fordi det er tilsvarende tydeligt, at
meget er muligt – og intet umuligt.
Lad mig give et eksempel: kapitlet om universitetsskolen,
hvor lærerstuderende, lærerunderviser, lærere, elever og forsker samarbejder,
må få en til at kaste et blik på de fornemme bacheloropgaver, der ligger på
lærerprofession.dk og begræde, at så megen indsigt og nytænkning er gået op i individualisering
og arkivering. Alle praktikinteressenter bør læse om universitetsskolen og
måske blive inspireret til en organisation, der kan berige både skolen,
læreruddannelsen og den studerende.
Et af de aspekter, der for mig at se gør denne bog helt
særlig, er, at man hører såvel lærer- som elevstemmer. Jeg havde gerne set, at disse
stemmer havde optrådt som medforfattere, så de ikke alene havde optrådt
forskerformidlet. Tag dog mantraet om forskning med skolen alvorligt. Endelig må jeg efterlyse en oversigt over de bidragydende forfattere.
Annonce:
Men hold da op for et brag af en forskningspræsentation, der
giver Hattie og de statistiske søjler baghjul på anvendelighedens undervisningsager.