Anmeldelse

Hold da op for en forskning med skolen

Ny bog giver baghjul til Hattie og både smile- og panderynker hos læseren. Den er læsetiden værd.

Publiceret Senest opdateret

Fakta

Bæredygtige skoleliv

Redaktører: Nikolaj Elf, Connie Svabo og Thomas Skovgaard 

298 kroner

368 sider

Serie:  Studier i grundskolen

Syddansk Universitetsforlag

Allerede bogens titel stemmer forventningerne højt. ’Bæredygtige’ i flertal. Altså ingen ideologiske korsetter trukket ned over hverken forskningen eller virkelighedsbilledet. ’Skoleliv’, hvor de to bestanddele af ordet klinger godt sammen, og hvor netop livet er et betydningsbærende begreb. Og stemmer bogens titel forventningerne højt, så leverer bogens indhold bidrag, der i høj grad lever op til det forventede.

Efter et fint forord af professor Johan Öhman fra Örebro, hvori han konkluderer, at ”bogen har potentiale til at blive et afgørende skridt indenfor dansk bæredygtig skoleudvikling”, og en efterfølgende introduktion, er bogen bygget op om tre hovedoverskrifter: 'Skoleudvikling', 'Didaktik og pædagogik' og 'Skole og samfund'.

I introduktionen, der har titlen 'Bæredygtige skoleliv?', argumenterer bogens redaktører, Nikolaj Elf, Connie Svabo og Thomas Skovgaard overbevisende for, at tiden store klima- og miljøkriser kalder på et paradigmeskifte, der helt konkret gør bæredygtighed til en del af undervisningens afsæt. De ser sig selv og deres kolleger som en del af en missions- og udfordringsdrevet forskning, som skal udvikle ”nye forståelsesrammer, bottom up initiativer og visioner”. Bemærk her, at deres forskning nok skal være båret af, at de har en mission, men især at den skal være praksisnær, drevet af en tilstedeværelse i det liv, som skolen repræsenterer. Der er langt fra dette udgangspunkt til den Hattie- og statistiktilgang, som har drevet skolen i armene på instrumentalister og sat mål for livet frem for at sætte liv i målene.

Den forskning, som drives, ikke om skolen, men med skolen, beskrives i 14 ret forskelligartede kapitler. I de tre kapitler, som findes under overskriften 'Skoleudvikling', kan vi for det første læse om at tilføre det pædagogiske økosystem iltning ved at etablere et sprog om skolen, der gør det muligt at drøfte og forske i en stabil udvikling af skolen i bæredygtig retning. For det andet får vi et bud på en didaktisk skoleudvikling via et universitetsskole-koncept, hvor lærerstuderende, lærere og forskere samarbejder om et bæredygtigt perspektiv gennem en didaktisk-organisatorisk udvikling. Endelig for det tredje får vi indblik i et projekt omkring indførelsen af en problembaseret undervisningsmodel i Rebild Kommune, og deres resultater tyder på, at der er noget at bygge videre på. Læreres projekttræthed forsvinder, hvis de kan se, at udviklingen er til glæde og gavn for eleverne.

I de otte kapitler, der har den samlende overskrift 'Didaktik og pædagogik', bliver vi delagtiggjort i seks projekter, der har fokus på det bæredygtige perspektiv i undervisningen. Vi bevæger os fra sanselig og æstetisk tilnærmelse til grøn omstilling. Vejen går fra slagtning af et dyr, over medskabende elever i udviklingen af en digital didaktik og en matematisk modellering, der øger elevernes forståelse og evne til at handle i relation til klimakrisen, videre til en undersøgende tilgang til fænomenet enzymer. Den går også forbi en undersøgelse af, hvordan børn anskuer bæredygtighed og godt børneliv, og en sprogdidaktik, som med afsæt i tosprogethed søger at belyse, hvad der hæmmer og fremmer tværsproglige processer. Endelig afrundes dette afsnit med et teoretisk indslag om især social bæredygtighed og  et bidrag om danske elevers erfaringer med undervisning i og om bæredygtighed. Det er åbenbart, at indtænkningen af bæredygtighed har gode begyndelser i især de naturfaglige fagfelter. Men alle må med.

I de tre kapitler, der har fået overskriften 'Skole og samfund', kommer vi tæt på en bæredygtig skole-hjem-samtale, over arbejdet med kommunal indsats for at implementere bevægelsesmuligheder for elever med bevægelseshandicap til bæredygtighed i et internationalt udblik, der tager afsæt i et feltstudie fra en skole, der har et flertal af elever med andre modersmål end dansk.

Når man skimmer listen over bogens bidrag, er der næppe et eneste, der ikke bør kunne skabe både smile- og panderynker hos os, der samles om arbejdet i den danske skole; panderynker fordi det er tydeligt, at noget, som vi ikke gør, må gøres, og smilerynker fordi det er tilsvarende tydeligt, at meget er muligt – og intet umuligt.

Lad mig give et eksempel: kapitlet om universitetsskolen, hvor lærerstuderende, lærerunderviser, lærere, elever og forsker samarbejder, må få en til at kaste et blik på de fornemme bacheloropgaver, der ligger på lærerprofession.dk og begræde, at så megen indsigt og nytænkning er gået op i individualisering og arkivering. Alle praktikinteressenter bør læse om universitetsskolen og måske blive inspireret til en organisation, der kan berige både skolen, læreruddannelsen og den studerende.

Et af de aspekter, der for mig at se gør denne bog helt særlig, er, at man hører såvel lærer- som elevstemmer. Jeg havde gerne set, at disse stemmer havde optrådt som medforfattere, så de ikke alene havde optrådt forskerformidlet. Tag dog mantraet om forskning med skolen alvorligt. Endelig må jeg efterlyse en oversigt over de bidragydende forfattere.

Men hold da op for et brag af en forskningspræsentation, der giver Hattie og de statistiske søjler baghjul på anvendelighedens undervisningsager.