I spændings- og fremtidsromanen ”Realityspillet 2052”, der udkom i januar 2019, er vi godt og vel 30 år længere fremme i forhold til vor tid, og mange fatale begivenheder er hændt. Klimaet har ændret sig drastisk, og alt er vendt op og ned på grund af klimaforandringer. Der er ikke længere is på Arktis, og oliestaterne kæmper en indædt kamp for at bevare de fossile brændstoffers betydning i verdenssamfundet.

Et kinesisk tv-selskab, Wu Lo Productions, arrangerer et realityspil, hvor fem unge mennesker skal udvikle gode ideer til klimaforbedring, men kineserne er oppe imod indædte modstandere af de alternative og mere energivenlige metoder, så alt går ikke efter planerne. Fem unge fra fem forskellige verdensdele efterlades alene på verdens mest barske og isolerede ø, Bouvet Island i Det Sydlige Ishav. De er deltagere i Realityspillet 2052 – en konkurrence bogstavelig talt på liv og død for at redde klimaet. Vinderen får selvfølgelig en enorm pengepræmie, men noget går galt. Helt galt.

Alt, hvad der sker på øen, mens spillet foregår, streames live til milliarder af seere verden over, men kan man stole på, at det, man ser, er reality? (Spoileralert: Nej). Det viser sig nemlig, at hele realityspillet er infiltreret af to norske agenter, der ikke lægger fingre imellem – for nu at sige det mildt. Så det, seerne ser, er en falsk, hacket udgave. Derfor er det ikke så sært, at det er uhyre vanskeligt for deltagerne at finde ud af, hvem der er hvem, og hvem man i det hele taget kan stole på.

Roland, bogens norske hovedperson, kommer med nød og næppe levende igennem realityspillet, og i Beijing forenes han med sin familie – eller er det nu også hans kødelige familie? Desværre er han afskåret fra at røbe sin mistanke. Han må bare spille spillet.

Til sidst i romanen lader Lars Mæhle Roland komme med en næsten deprimerende erkendelse: ”… De få udvalgte på toppen af samfundet ville altid vælge den løsning, den version af sandheden, som gavnede dem selv mest, frem for løsninger, som var det bedste for fællesskabet og dermed planeten. Uanset hvilke politiske positioner de havde”. Ups!

Tankevækkende, spændende, velskrevet og spektakulær ungdomsroman.