Citat

Hver femte kommune har tilsluttet sig hjælp til at skabe overblik over grønne undervisningsforløb

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden 2019 har Den Grønne Rygrad kortlagt og samlet information om 1200 grønne åben skole-aktiviteter og 400 undervisningsmaterialer inden for temaerne energi, fødevarer, klima, ressourcer, natur og sundhed.

20 danske kommuner er nu en del af samarbejdet, der kortlægger og skaber viden om aktiviteter i de deltagende kommuner, så den enkelte lærer ikke står alene med opgaven.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den grønne tænketank Concito, der står bag Grøn Rygrad-samarbejdet sammen med skolehaveforeningen Haver til Maver.

"Den grønne omstilling hviler på en kvalificeret grøn arbejdsstyrke, der i barndommen har fået vakt nysgerrigheden for - og erfaringer med – grøn dyrkning, forsyning og cirkulære kredsløb. En styrkelse af klimaundervisningen, så den fremmer håb og handlekraft og modvirker apati og bekymring hos vores børn og unge, er derfor en opgave, som kræver en plan og konkrete indsatser for at kunne føres ud i livet”, programchef i Concito Synnøve Kjærland.

via.ritzau.dk: 20 kommuner styrker børns grønne dannelse gennem undervisning de kan tage og føle på