I en naturfagstime var emnet i to klasser ”planters rødder”. I den ene klasse arbejdede de ud fra en digital læringsplatform, hvor der var en beskrivende tekst om røddernes betydning for planten, og hvordan næring kunne sammenlignes med den mad og føde, vi mennesker er afhængige af. I den anden klasse var arbejdsformen anderledes, for her blev eleverne udstyret med en spade, og så gik turen ud i det fri, hvor de skulle grave forskellige planter op for at studere rødderne. Med hænderne skulle de pille jord af rødderne for at få øje på de bittesmå rodhår, og nogle af eleverne syntes, at der var forskel på, hvordan rødderne lugtede.

Observationen indgår i Anja Brinch Brosbøls professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. Hun er i sit projekt optaget af at undersøge den effekt digitale læringsplatforme har på undervisningen i natur og teknologi, og hun stiller spørgsmål ved, om digital undervisning lever op til fagets formål, der blandt andet er, at undervisningen ”i vidt omfang” skal ”bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde”.

Hendes projekt har afsæt i problemformuleringen: ”Hvilken rolle spiller de digitale platforme i natur og teknologi-undervisningen, og afhænger elevernes glæde og nysgerrighed af, i hvor stor grad de digitale platforme anvendes?”

Glæden ved at gøre sig erfaringer

De to omtalte observationer ”indikerer henholdsvis en undervisningsform, hvor erfaring er omdrejningspunktet, og en undervisningsform hvor det modsatte er synligt”, skriver Anja Brinch og refererer til den amerikanske filosof John Dewey, der argumenterer for, at børn skal have kropslige erfaringer med den viden, de bliver præsenteret for, så viden ikke kun præsenteres som abstrakt teori.

Første del af Anja Brinchs analyse har udgangspunkt i, ”hvorfor den erfaringsbaserede undervisning er vigtig”, og hun har gennem spørgeskema og interview undersøgt, hvad elever lægger vægt på, hvis undervisningen skal være spændende. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 53 procent, ”at der skal arbejdes med eksperimenter og forsøg”. 28 procent svarer, at det er spændende, ”når undervisningen foregår ude i naturen”, 10 procent svarer, ”når der formidles viden fra underviseren”, og 8 procent, ”når der arbejdes igennem digitale redskaber”.

Otte ud af ti elever mener altså, at en undervisningsform, hvor kroppen må i gang, er at foretrække, skriver Anja Brinch.

I spørgeskemaet blev eleverne ikke spurgt ind til deres oplevelse af, hvad de lærte af undervisningen, men i de efterfølgende interviews fremstod det dog, at der var en klar sammenhæng.

Eleverne blev spurgt om, hvorfor det er vigtigt, at de selv skal afprøve nogle teorier og danne erfaringer, i stedet for at få svarene af underviseren. En elev fortalte: ”Vi får ikke så meget ud af det, når læreren siger, hvad der er det rigtige, eller hvad der virker bedst. Det er sådan ret meget svært...” En anden elev supplerede: ”Ja, svært at forestille sig det. Altså, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det, men når læreren siger, at når du gør sådan, så sker der det her, så bliver det nogle gange lidt forvirrende - og meget svært at forestille sig. Men når vi så for eksempel selv skal prøve det, så får man det sådan: ”Aha - det er det, der sker”".

En tredje elev fortalte at oplevelsen af at mærke nysgerrighed og lyst til at fordybe sig i et emne kunne sammenlignes med at glemme: ”Så glemmer man lidt, at man egentlig er i gang med noget skolehalløj, og så mærker man ikke, at tiden går.”

Denne ”læringsglemsel”, et ”magisk øjeblik, hvor eleven er så engageret i et emne, at eleven glemmer, at der er tale om læring”, oplever samme elev ikke ved computeren, skriver Anja Brinch. ”Når man sidder ved skærmen, så tænker man kun, hvorfor tiden ikke går hurtigere”, fortalte eleven.

Elevperspektiver på digitale læringsplatforme

Spørgeskemaundersøgelsen viste sammenhæng mellem megen brug af digitale platforme og mangel på glæde for natur og teknologifaget hos eleverne, og bagefter gav de interviewede elever ”en klar forståelse af, at en undervisningsform med megen brug af digitale platforme ikke var at foretrække”, skriver Anja Brinch.

De interviewede elevers opfattelse var, at undervisning ved de digitale platforme ikke blev suppleret med erfaringsbaserede metoder, og da hun spurgte, om undervisningen med den digitale platform ikke også indeholdt aktiviteter, hvor de skulle undersøge, lave forsøg eller lignende, lød svaret fra en af eleverne: ”Det er kun nogle gange at der kommer sådan en opgave, det er ikke altid, der er sådan en opgave, hvor man skal ud eller lave et eller andet. Mange gange så springer vi øvelsen over, hvis der kommer en, fordi vores lærer ikke lige synes, at det er en god ide, eller at vi ikke kan nå det”.

Digitale platforme som medspillere

”Manglende nysgerrighed og glæde hos eleverne ved natur og teknologiundervisningen ses i høj grad ved de elever, hvor der i undervisningen anvendes megen digital platform”, konkluderer Anja Brinch. Det er vigtigt, at lærerne er bevidste om, ”hvordan de digitale platforme kan anvendes, så der opnås undervisning, hvor eleverne udfordres og får lov til at opleve glæde og nysgerrighed ved faget”, skriver hun. I projektet præsenterer hun en model, der viser, hvordan den digitale platform på den ene side vil påvirke underviserens didaktiske valg, og på den anden side vil underviserens didaktiske valg tilpasse den digitale platform til de forhold, underviseren har tilgængelig. ”Det er denne tilgang, der bør arbejdes med, så undervisningen både kan leve op til fagets formål og elevernes behov, og hvor de digitale platforme kan være en medspiller til undervisningen med det væld af ideer og faglig viden, som de indebærer”, skriver Anja Brinch Brosbøl.