"Hvordan kan jeg som musiklærer udvikle 4.klasseelevers sociale kompetencer gennem samspil i musikundervisningen?" lyder problemformuleringen i Rasmus Poulsens professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nord. Rasmus Poulsen har brugt portfolio som evalueringsredskab, så han blev i stand til at fastholde og systematisere sine observationer fra praktikken. Hensigten var at samle et materiale, som gjorde det muligt at se, om de opstillede mål for undervisningen blev opfyldt, og - hvis ikke - at kunne ændre undervisningen.

I et skema noterede han derfor løbende, hvad han iagttog om elevernes færdigheder og kompetencer, og - mindst lige så vigtigt - om egne færdigheder og kompetencer.

Musik er et færdighedsfag

For at kunne tilrettelægge sin undervisning, så man kan vurdere elevernes læring, er det nødvendigt at underopdele færdigheder og viden. Ét er "paratfærdigheder", det fx at kunne spille et stykke musik sammen med andre; man skal også kunne tilpasse færdighederne i den situation, man er i, man skal have "situative færdigheder".

På samme måde kan viden opdeles i flere lag - eller ordner, som man som lærer kan have med i sin planlægning - og som man kan observere. Læreren er jo, skriver Rasmus Poulsen, nødt til at tilpasse sine undervisning efter, hvad eleverne kan og hvad de skal lære. En skelen mellem forskellige færdighedsordner er "altså et redskab, læreren kan bruge til at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem undervisningen mål og den måde undervisningen er bygget op på. Hvis færdighederne ikke svarer til den viden, der skal formidles, vil det være kilde til frustration og tidsspilde."

Dette analyseredskab er særlig godt i musikundervisningen, fordi musik er et færdighedsfag i langt højere grad, end det er et vidensfag, argumenterer Rasmus Poulsen i sin professionsbacheloropgave.

Sociale kompetencer handler om følelser

Opgaven handler om sociale kompetencer, og disse kompetencer må derfor også underopdeles, så man som lærer kan tilrettelægge og ændre undervisningen ud fra de iagttagelser, man gør undervejs.

Rasmus Poulsen deler de relevante færdigheder i arbejdet med at udvikle sociale kompetencer op i seks kategorier. Fx handler nonverbale sociale færdigheder om "at kunne holde øjenkontakt passende længe", "at kunne aflæse en andens ansigtsudtryk" og "at kunne afvente, at det bliver ens tur."

Tilsvarende handler de verbale færdigheder om "at have noget at tale om, som svarer til situationen, og om at kunne bede om tilladelse." Se beskrivelsen af de øvrige sociale færdigheder i opgaven side 15.

Kernen i sociale kompetencer er følelser, og musik er skabt for at udtrykke følelser og kræver samtidig, at man er i stand til at komme i kontakt med disse følelser, når de skal udtrykkes gennem musikken. "Derfor må musikalsk sammenspil også siges at være en særdeles velegnet disciplin til at udvikle de sociale kompetencer,"  argumenterer Rasmussen.

I opgavens empiriske del sammenholdes og diskuteres observationerne af eleverne og af underviseren, og ved at stille skarpt på enkelte elever, gennem to elever: Den generte og tilbageholdende, tosprogede Nada, som kommer lige fra modtagelsesklassen lærte undervejs at bede om hjælp og udtrykke, hvad hun følte. Og hun blev langt bedre til at holde øjenkontakt.  Den højrøstede Bastian med krudt i røven blev meget bedre til at vent på, at det blev han tur til at spille på trommerne, han blev bedre til at forså et nej, og til sidst forstod han også, at han måtte bede om lov, hvis han ville noget. Han havde forstået det sociale sammenspil mellem lærer og elev.

En lang proces

Det er en lang proces at udvikle sociale færdigheder og kompetencer, "Jeg er dog ikke i tvivl om, at det som musiklærer er muligt at hjælpe eleverne med at tilegne sig nogle sociale færdigheder, som kan ligge til grund for deres udvikling af sociale kompetencer," hedder det blandt andet i konklusionen.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA:"Udvikling af sociale kompetencer gennem samspilsundervisning i 4.klasse"