"Hvorfor synes du overhovedet tysk er interessant?"

"Tysk, hvorfor i alverden har du valgt at undervise i det?"

og ikke mindst: "Hvorfor vil du skrive bachelor i tysk?"

Det er nogle af de spørgsmål Dorthe Lundgren og Marie Kjær Christiansen har fået i forbindelse med deres uddannelse til tysklærere. I deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon beskriver den nedadgående interesse og manglende begejstring for faget. Det er problematisk for samfundet, hvis der sker en nedgang i elevernes sproglige kompetencer i tysk. Tyskland er en af vores største handelspartnere, og der er brug for medarbejdere, der behersker sproget, så Danmark kan bibeholde status som et konkurrencedygtigt land i den globale verden, skriver de.

Dorthe Lundgren og Marie Christiansen ønsker, at deres elever skal opleve den samme begejstring for faget, som de selv har, så eleverne kan "åbne deres verden for et andet sprog og en anden kultur, som ligger på den anden side af grænsen".

De undrer sig over, at mange elever gennem deres skolegang oplever en dalende motivation for faget, og de undersøger derfor i projektet, hvad det er for faktorer, der gør det. De undersøger også, hvad lærere kan gøre for at skabe begejstring for faget.

"Hvordan kan vi som fagprofessionelle skabe øget motivation, begejstring og læringsudbytte hos eleverne i faget tysk", spørger de i problemformuleringen.

"Det er megakedeligt!"

Dorthe Lundgren og Marie Christiansen har interviewet elever i både 5. klasse og 8. klasse. De har valgt de to klassetrin for at se, om der eventuelt kan spores en dalende interesse for faget "over år". I analysen bruger de læringsforsker Knud Illeris' Læringstrekant: "Læringstrekanten er relevant, idet den indeholder dimensionen drivkraft, som er et andet ord for motivation. Illeris påpeger tilstedeværelsen af de to processer tilegnelses- og samspilsprocessen for, at der kan være tale om læring. Samspilsprocessen er samspillet mellem individet og de sociale omgivelser. Tilegnelsesprocessen er den proces, der foregår, når den enkelte elev forbinder ny læring med allerede tilegnet læring og erfaring".

På begge klassetrin fortæller elever om manglende begejstring for faget, men det er særligt i 8. klasse, hvor de interviewede elever fortæller, at undervisningen er "kedelig både i forhold til indholdet og den struktur, som præger timerne". De giver udtryk for, at der er for meget fokus på grammatik og sproglig korrekthed samt, at timerne bærer præg af udenadslære og eksamensfokus.

En elev fortæller: "Vi bruger en grundbog, og den følger vi - hver time. Vi læser en tekst højt i klassen og oversætter den - jeg synes faktisk, det er megakedeligt!"

Dorthe Lundgren og Marie Christiansen mener, at citatet viser, at eleven har mistet lysten til at lære tysk, fordi det er for kedeligt, og der er for meget fokus på den klassiske forståelse af tekstarbejde (læs og forstå). "Ud fra Illeris' model kan vi se, at det massive fokus på indholdet sker på bekostning af drivkraften".

Interviewene viser, at der ikke bruges makker- og gruppearbejde i undervisningen, fordi der er vægt på fælles oplæsning og oversættelse. Det er derfor kun én elev ad gangen, der taler i undervisningen. Det betyder, at samspilsdimensionen ikke er til stede. Det primære fokus er på indholdet og sker på bekostning af de andre dimensioner.

Mere bevægelse, tak!

Eleverne giver samstemmende udtryk for, at de ønsker sig mere bevægelse i tyskundervisningen, men det er særligt udtalt på 8. klassetrin. "Vi synes, det var rigtig sjovt engang i de mindre klasser, hvor vi skulle udenfor to og to, og igennem en forhindringsbane med bind for øjnene. Vi skulle så på tysk guide hinanden igennem banen. Det kunne vi rigtig godt lide, og det gør vi næsten aldrig mere", siger en elev.

Mere bevægelse i undervisningen er det første ønske, der kommer fra eleverne, da de bliver spurgt, hvad de kunne tænke sig mere af i tysk, og da de skal fortælle om en situation i tysk, hvor de synes, det var rigtig sjovt. Svarene viser en "tydelig indikation på, at bevægelse spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe motivation i tyskundervisningen", skriver Dorthe Lundgren og Marie Christiansen. De beskriver i analysen, hvordan forskningsresultater viser, at der er en positiv forbindelse mellem bevægelse og læring.

Variation og differentiering er andre problemområder, som analysen af interviewmaterialet peger på. Når eleverne efterspørger mere variation i undervisningen "er det ikke nok at læse og forstå en tekst, men teksten kunne med fordel suppleres af værksteder, hvor flere sanser kommer i spil", skriver de.

Der mangler differentiering, mener eleverne. "Det er irriterende, når vi altid bare skal lave det samme. Nogle af os sidder bare og venter på de andre og stirrer ud i luften, og så bliver det kedeligt". Det viser, at læreren ikke ser klassen som en heterogen gruppe, men i stedet ensliggør klassen. Læreren sørger ikke for, at eleverne bevæger sig over i udviklingszonen. Hvis de kun befinder sig i en tryghedszone for læring, sker der "dels ingen progression af læringsudbyttet, og dels daler motivationen for deltagelse i undervisningen", skriver Dorthe Lundgren og Marie Christiansen.

Gentænkning af tyskundervisningen

Tyskundervisning, der inddrager værkstedsaktiviteter skaber mere motivation og begejstring hos eleverne, mener de. I projektet undersøger de derfor, hvordan den didaktiske Ludo-model, der er udviklet af lektor ved Professionshøjskolen Absalon, Anette Møller Hansen, kan bruges i tyskundervisningen.

l: legende læring med lyst til mere

u: undervisning med udfordringer og undren

d: differentierede didaktiske principper

o: organisering af organisk undervisning

I en undervisning tilrettelagt efter modellen arbejder eleverne i fire forskellige rum/værksteder med hver sit fokus: 1. Ordværksted med fokus på tekst og skriftlighed (analytisk) 2. Billedværksted med fokus på visuel kommunikation 3. Modelværksted med fokus på fysiske ting (fx modeller) og 4. Bevægelsesværksted med fokus på fysiske handlinger og udtryk (fx drama).

For at få balance i læringstrekanten og skabe motivation, er der justeret på forskellige parametre i modellen, for eksempel har de styrket muligheden for at differentiere ved, at hvert værksted skal have to "sværhedsgrader", og de har inddraget mere fysisk bevægelse, ud over drama.

Dorthe Lundgren og Marie Kjær Christiansen konkluderer, at deres tilpassede model "kan hjælpe læreren i forhold til faktorerne: differentiering, variation, inddragelse af bevægelse i undervisningen. Da disse faktorer netop er, hvad eleverne efterspørger, burde det have en direkte positiv indvirkning på elevernes motivation og læringsudbytte".

Læs hele projektet her: