Bachelorprojektet er ikke en udvidet praktikrapport, men et halvt år, der kan bruges til at stikke spaden dybt og få grundlæggende viden med op, siger lektor Lars Emmerik Knudsen, som har skrevet ph.d.-afhandling om teori og praksis i læreruddannelsen og netop er indtrådt i den komité,der vurderer bachelorprojekter, som offentliggøres på Lærerprofession.dk

"For at finde ud af, hvad der gør en problemstilling interessant, skal man som lærerstuderende kigge uden for sit eget univers. Hvordan oplever elever, forældre, skolen, kolleger, politikere og andre, undervisningen? Det gælder om at få øje på, hvor meget ens professionsviden har gavn af at interessere sig for andre end ens eget perspektiv", siger han.

Gode råd om arbejdet med bachelorprojektet

Med afsæt i sin ph.d.-afhandling giver Lars Emmerik Knudsen sine bud på, hvad lærerstuderende, der skal i gang med professionsbachelorprojektet, skal overveje, inden de begynder. 

1.     Adskil dit projekt fra din praktikundervisning

2.     Led efter empiri uden for din egen klasse

3.     Vær opmærksom på andres perspektiver

4.     Bryd med traditionerne for opgaven

5.     Bryd med tankegangen bag mesterlæren

6.     Begynd med undren

7.     Stol på dine egne observationer

8.     Kig efter kontraster

9.     Vær kritisk over for din vejleder

Læs begrundelserne nedenfor:

1.  Adskil dit projekt fra din praktikundervisning

"Som lærerstuderende i praktik har man legitime grunde til at forsøge at få sin undervisning til at lykkes, men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til bachelorprojektet. Her gælder det om at have et videnskabeligt blik på, hvad man foretager sig, og hvordan de udfordringer, man oplever, er en del af en større sammenhæng - for eksempel for elever i den alder, man vil fokusere på, for skolen eller for det pågældende lærerteam. Det er ikke nok at se på, hvordan læreren oplever det. Der skal en undersøgelse til, der adskiller sig fra undervisningen. Den proces bliver de lærerstuderende hverken hjulpet til at gennemføre på skolen, hvor de er i praktik, eller på læreruddannelse. Der er den studerendes eget blik for at se forskellen på undervisning og projekt afgørende," siger Lars Emmerik Knudsen.

2. Led efter empiri uden for din egen klasse

"Man kan godt tage udgangspunkt i problemstillinger, der er dukket op i ens egen undervisning, men kig ind i naboklassen og se, hvordan læreren der tackler andre problemstillinger i samme fag. Måske gør parallelle forhold sig gældende, eller måske er situationen stik modsat. Begge dele kan give et godt grundlag for at vælge emne og problemstilling. Kontraster giver et bedre grundlag for fordybelse end blot at se på, at 'i dag lykkedes det for mig at få eleverne til at sige noget i engelsk'."

Ph.d.: Lærerstuderende bør lære at observere og analysere

3. Vær opmærksom på andres perspektiver

"For at finde ud af, hvad der gør en problemstilling interessant, og hvad vil det sige, at undervisningen lykkes, skal man som lærerstuderende kigge uden for sit eget univers. Hvordan oplever elever, forældre, skolen, kolleger, politikere og andre, undervisningen? Det gælder om at få øje på, hvor meget ens professionsviden har gavn af at interessere sig for andre end ens eget perspektiv.

I dag er den type perspektiver som regel kun med i bachelorprojekterne som eksempler på, hvor ens egen eller lærerens undervisning lykkes eller mislykkes. Jeg efterlyser, at der ses på deres rolle på skolen og i undervisningen. Det, at være elev i 5. klasse, det at være forældre og så videre. "

4. Bryd med traditionerne for opgaven

"Professionsbachelorprojektet er ikke en udvidet praktikrapport men et halvt år, der kan bruges til at stikke spaden dybt og få grundlæggende viden med op. Den måde at se projektet på er i overensstemmelse med, hvad det står for i andre lande og på andre professionsbacheloruddannelser. Ved at være optaget af andre perspektiver end blot lærerens kan den studerende forebygge det praksischok, som mange nyuddannede lærere oplever. Alle lærere er i dag påvirket af et utal af andres perspektiver, hver gang de går ind til en klasse. Man er ikke kun lærer, fordi man skal lykkes med det. Man er også lærer over for nogen, først og fremmest elever og forældre."

 5. Bryd med tankegangen bag mesterlæren

"Mange lærerstuderendes projekter har udgangspunkt i, hvordan en konkret undervisningsopgave bliver løst på den skole, hvor man var i praktik, og hvordan man kan opnå en bedre løsning. Men skal man fungere som lærer, er det ikke nok at iagttage, hvordan uddannede lærere gør tingene og afprøve håndværksmæssige metoder. Man skal have greb om den nødvendige viden og om at den udvikler sig, ligesom det kendetegner alle andre håndværksfag: Der er en nødvendig sammenhæng mellem en kunnen og en viden; og det mest kendetegnende ved det er, at det udvikler sig. Det greb får man ved at blive kvalificeret til at undersøge og reflektere. Udgangspunktet er lærer-håndværket, men der skal en akademisering til - og det er ikke en modsætning. Tvært imod. For grækerne var håndværkeren idealet for videnskabsmanden. Den sammenhæng kan vi godt lade os inspirere af i dag." 

6. Begynd med undren

"Tag udgangspunkt i undren i stedet for i en problemformulering. Det, man undrer sig over, vil udvikle sig i kraft at de teorier, man læser, de metoder man vælger, og hvad der praktisk er muligt at undersøge. Man kan begynde med en teoretisk undren. For eksempel om, hvordan dannes unge mennesker i dag? Eller man kan begynde i en empirisk undren. For eksempel om, hvorfor gør eleverne i 9A, som de gør? De to drivkræfter skal krydse hinanden på et eller andet tidspunkt, så de gensidigt forankres. Efter ens undren gælder det om at være kreativ i valg af metoder. Skriver eleverne om deres identitetsdannelse i deres stile? Hvordan ser deres færden ud på internettet? Kan jeg komme med til skole-hjem-samtaler og se, hvordan det samarbejde udvikler sig? Hvad er der af statistik på området? Og så videre."

 7. Stol på dine egne observationer

"Stol på dine egne indtryk. De er gyldig empiri. Gå i gang med at skrive egne observationer ned, og par dem med andres observationer af din undervisning. Hvis man laver empiri i sin egen klasse, og parrer den med observationer fra naboklassen, så har man muligheden for at udvikle noget generelt."

8. Kig efter kontraster

"Det er kontrasten mellem, hvad der sker i min klasse, og hvad de gør i naboklassen, der er interessant. Det kan være kontraster mellem klasser, mellem køn og mellem årgange, mellem skoler eller lande. Det sidste er nok så interessant. Der er en internationalisering af læreruddannelsen i gang, så de studerende får bedre mulighed for at tage moduler af undervisning eller praktik i andre lande. Det geniale ved at tage udgangspunkt i kontraster er, at så træder problemstillingerne tydeligere frem. Det handler ikke om, at den ene undervisning lykkes, og den anden mislykkes. På undersøgelsesplanet er det interessante, hvordan og hvorfor noget lykkes eller mislykkes."

 9. Vær kritisk over for din vejleder

"Mange vejledere er uddannet i et fag, men læreruddannelsens bachelorprojekt skal fremover ikke foregå i et fag, men med afsæt i en problemstilling. Derfor er der grund til på en positiv måde at se kritisk på den vejledning, som du kan få. Vær åben over for, at vejlederen også skal udvikle sine undervisningskompetencer for at leve op til kravene i den nye læreruddannelse," siger Lars Emmerik Knudsen.

Bachelorprojektet: Tag udgangspunkt i indsamling af empiri

Lars Emmerik Damgaard Knudsen er formand for Den Nationale Faggruppe for Professionsbachelorprojektet, som er nedsat af Læreruddannelsens Ledernetværk. Han er lektor ved læreruddannelsen i Vordingborg og har skrevet ph.d.-afhandlingen "Teori og Praksis i Læreruddannelsen - kundskabsformer, kultur og kropslighed".