"Klokken ringer. Solen skinner ind ad de store vinduespartier i aulaen. Jeg besøger en skole i Midtjylland, med cirka 102 elever, syv klassetrin og et spor. Morten sidder og spiller på et lille elorgel, mens Susan står og bladrer i en sangbog. Hun har tændt Power Pointen. Den lyser op på væggen. De snakker lidt sammen. Børnene er så småt begyndt at komme ind og stiller sig med front op mod Morten og Susan. De griner og snakker. Der er en god stemning." Sådan begynder Åse Aaberg Laursen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Jelling ved University College Lillebælt

49 års pause

Klokken ringer igen som i teatret. Nu er alle børn samlet Der står forældre og lærere rundt omkring langs væggen ved indgangen. De begynder skoledagen med morgensang.  Efter en pause på 49 år har skolen for halvandet år siden genindført morgensang, fortæller Åse Aaberg.

"I 1814 blev der i de danske almueskoler indført sang som en integreret del af skolens hverdag, så morgensang kan formodes at have eksisteret i omkring 160 - 200 år, skriver hun og fortæller så, at i hendes egen skoletid i 70'erne stod den på morgensang hver dag. "På den første skole, jeg gik på i et halvt år, stod vi ved siden af vores stol og sang "Lysets engel går med glans" hver morgen. På landsbyskolen, hvor jeg gik i syv år, stod vi på rækker, klassevis ved siden af hinanden, inde i aulaen." Lærer Madsen spillede klaver, mens det skolelederen sang for. "I begyndelsen sang vi fra en lille salmebog, men senere fik vi en lille rød sangbog, hvor sangrepertoiret strakte sig fra Til himlene rækker og til Oles nye autobil." Reformpædagogikken havde gjort sit indtog. Eleverne skulle synge af lyst og opleve glæden ved sangen!

Dannelse og musikfaglige aspekter

Jeghar et ønske om, gennem indsamling af andres viden, erfaringer og forståelse af morgensangspraksis, at blive klogere på de bagvedliggende dannelses- og musikfaglige aspekter, fortæller Åse Aaberg. Projektets problemformulering lyder: "Hvordan kan jeg på baggrund af undersøgelser om danske skolers praksis af morgensang give et kvalificeret bud på morgensangens berettigelse i dag, set ud fra et musikfagligt og dannelsesmæssigt aspekt?"

Forskellige bagvedliggende overvejelser

Åse Aaberg har ikke kendt svaret på forhånd, og hendes ønske har ikke været at lave et argumenterende projekt for morgensangspraksis, fortæller hun.

Morgensangsamlinger på de forskellige skoler, hun har besøgt, bar præg af en fælles aktivitet med hver deres bagvedliggende overvejelser. "Om det handlede om at få en god start på dagen, give eleverne anerkendelse, skabe forståelse gennem dialog og fortælling, at efterlade en dejlig fornemmelse, eller om det handlede om at indøve to nye sange, der skal bruges for at holde tradition i hævd, så tænker jeg bare, hvem kan sige hvilken samling, der fordrede mest? Så hvad berettiger morgensang på en skole, "spørger hun.

At kunne lytte til andre og selv bidrage

Projektets undersøgelse viser "dannelsesmæssige aspekter i forhold til fællesskabet omkring sangen, kulturelle og historiske arv, socialisering, fællesskabsfølelse, sangglæde, "vi-følelsen", identitet, at være sig selv, integration og den gode start på dagen," lyder en konklusion. Demokratisk dannelse - det, at kunne lytte til andre og selv bidrage, samt sider som at træne opmærksomheden, lære at udtrykke sig og adfærd.

Færdigheder i sang

"Syngeaktiviteten er et musikfagligt aspekt, og her kommer man jo ikke uden om sangene og musikken," lyder en anden konklusion. "Sange som indhold, de små og store fortællinger, med et dybt eller overfladisk indhold. Fælles repertoire som styrker kulturen, traditionen, skaber en røst og giver samhørighed." Hertil kommer den fysiologiske dimension, færdigheder i sang, som gennem arbejdet med projektet viste sig at være af særlig vigtig karakter.

Den enkelte og fællesskabet

"Skolerne har en opgave. Vi skal uddanne og danne elever med alt, hvad det indebærer i folkeskolelovens paragraf 1 stykke 2 og 3. Det er et fælles anliggende for alle lærere på skolen. Hver skole er en enhed, en kultur, der bærer et stort ansvar på sine skuldre. Rådgivningsgruppens anbefaling af morgensang på skolerne handler om, at fællessangen kan udvikle og danne den enkelte elevs alsidige personlighed, men også styrke integration, fællesskab og samhørighed på tværs af klassetrin og alder, samt være brugbar i skolens andre fag. Det handler om hele skolen, som fællesskab, med de forskellige kulturer ,vi repræsenterer, samt inklusion af alle elever, med de forudsætninger de kommer med."

Kan argumentere for dens berettigelse

"Morgensang rummer mange forskellige aspekter, jeg ikke selv har tænkt på før," siger Åse Aaberg Laursen. Om den er berettiget må man vurdere på hver enkelt skole, mener hun. "Morgensang er ikke obligatorisk, så det afhænger af, hvordan man tolker de rammegivende love, og hvad den enkelte skole ønsker at vægte, gentager hun.  Og slutter så alligevel med indirekte at tale for morgensang: "Dens berettigelse afhænger af skolens valg og hertil kan måske godt bruges en troværdig lærer, der på baggrund af indsigt og viden kan argumentere for dens berettigelse."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Morgensang i skolen