Kristendomskundskab er et omdiskuteret fag, der deler vandene i både offentligheden og blandt politikere, skriver Astrid Frank Andersen og Sabrina Larsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved UC Nord.

Diskussionerne drejer sig både om fagets navn, repræsentation af forskellige religioner og fritagelsesparagraffen. Senest har et udspil fra Dansk Folkeparti om øget fokus på kristendom skabt debat i folkeskolen, hvor ønsket om mere undervisning i kristendom problematiseres. "Herved bliver spørgsmålet om, hvad faget skal indeholde, og hvad formålet med faget er igen relevant", skriver de.

Folkeskolen har en lang tradition for didaktik, hvor læreren relativt autonomt planlægger undervisningen ud fra faghæftet, og hvor forholdet mellem lærer, elev og stof står centralt.

Det betyder, at faget ikke kun kan forstås med afsæt i faghæftet, men forståelsen findes også i lærernes tilgang til og elevernes opfattelse af faget, siger Astrid Frank Andersen og Sabrina Larsen. 

I problemformuleringen til projektet spørger de: "Hvordan legitimeres kristendomskundskab i den sekulære danske folkeskole på bekendtgørelses-, lærer- og elevniveau"?

De undersøger, hvordan faget legitimeres på bekendtgørelsesniveau af Børne- og Undervisningsministeriet, på lærerniveau af to lærere fra henholdsvis indskoling og udskoling og på elevniveau af elever i en 9. klasse og giver et bud på undervisning med et interkulturelt og eksistentielt fokus.

Kultur eller eksistens

Faghæftet legitimerer kristendomskundskab gennem en eksistentiel og en kulturel diskurs. Den eksistentielle henviser til, at mennesket er et meningssøgende væsen, som i faget skal forholde sig til den religiøse dimension og drøfte menneskers grundvilkår. Den eksistentielle diskurs benyttes til at legitimere arbejdet med eksistentielle spørgsmål og religioner som mulige svar.

I faghæftet legitimeres arbejdet med kristendom også med en kulturel diskurs, hvor fokus er det monokulturelle, idet kristendom anses som særlig betydningsfuld for dansk kultur og værdier. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser legitimeres som betydningsfulde for Danmark og verden med fokus på det multikulturelle.

"I faghæftet ses en tendens, hvor kristendom legitimeres med den eksistentielle diskurs, idet det knyttes til eksistentielle emner, hvorimod ikke-kristne religioner primært legitimeres med den kulturelle diskurs, hvor emnerne knytter sig til religionernes praksis", skriver Astrid Frank og Sabrina Larsen. 

Kristendom og bibelske tekster 

De interviewede lærere understreger vigtigheden af, at faget kan være med til at give eleverne blik for forskellige svar på eksistentielle spørgsmål. Lærerne mener, at det er vigtigt at forstå, hvordan kristendommen og Bibelen har betydning for samfundet, men har samtidig fokus på, at flere religioner og kulturer har indflydelse, idet samfundet har ændret sig.

Eleverne fokuserer især på det kulturelle og arbejdet med kristendom og Bibelen, idet eleverne finder det vigtigt for dem selv og deres forståelse af samfundet. Viden om andre religioner, særligt islam, mener eleverne også er vigtig, men i modsætning til lærerne finder de det primært relevant for at forstå 'andre', som ikke er en del af den danske kultur.

"Kristendom og bibelske tekster som grundlag for værdierne i vores kulturkreds udfordres af en ændring i danskernes religiøsitet, hvor religions betydning bliver mindre, og hvor individer i højere grad selv skaber deres religion. Faget fastholder dansk kultur og værdier som noget særligt, hvilket både kan skabe en sammenhængskraft i befolkningen, men også skabe segregering blandt folk, der opfatter sig som danske og ikke-danske", skriver Astrid Frank og Sabrina Larsen.

Hvad sker der, når man dør?

"Ønsker man en undervisning med et interkulturelt og eksistentielt fokus, kan man benytte metoden 'filosofi med børn' i sammenhæng med den religionsfænomenologiske tilgang, hvor eleverne både vil opleve et indefra- og udefra-perspektiv på religionerne, og hvor de med deres egne erfaringer kan opleve, at der findes mange mulige fortolkninger af alle religioner", foreslår Astrid Frank og Sabrina Larsen i deres projekt.

Det er elevernes fælles eksistentielle undring, som er udgangspunktet for de filosofiske drøftelser. Spørgsmålet: "Hvad sker der, når man dør?" kunne være udgangspunktet for en samtale. Det eksistentielle spørgsmål undersøges i fællesskab, så der kan gives en bred vifte af svar, som eleverne kan forholde sig kvalificeret til. Undersøgelsen kan tage udgangspunkt i religiøse svar, hvor både kristendom, islam og buddhisme kan give forskellige svar på spørgsmålet.

Tilgangen er optaget af at afdække religiøse fænomener, så eleverne bliver i stand til både at forstå den enkelte religion og at kunne beskrive ligheder og forskelle mellem religioner. Når eleverne har opnået viden om, hvordan forskellige religioner forholder sig til spørgsmålet, kan de kvalificeret forholde sig til det, og samtidig trække på egne overvejelser. De får her også forståelse for, at religion sjældent fortolkes fuldstændigt i overensstemmelse med de religiøse tekster, så de forstår, at religion og kultur er dynamisk og opstår i mødet mellem mennesker. Dette foregår i en filosofisk samtale, hvor religionernes svar på spørgsmålet 'hvad sker der, når man dør?' drøftes.

Samtalen skal både inddrage religionernes perspektiv, elevernes forforståelser og egne refleksioner og skabe en refleksion hos eleverne over andre perspektiver end deres egne. I samtalen får eleverne mulighed for at forstå andres perspektiver og sætte sig i deres sted, hvorved der kan opstå nye forståelser i klassen.

 "Undervisningen bliver på denne måde både stof- og elevorienteret, så elevernes livsverden skaber udgangspunkt for at arbejde med et stof, hvorved eleverne bliver bevidste om forskelle og ligheder mellem religionerne, og hvordan disse kan fortolkes på et utal af måder. Derved bidrager undervisningen både til elevernes eksistentielle dannelse og interkulturelle forståelse", skriver Astrid Frank og Sabrina Larsen i deres professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her: