I 2017 udgav Danmarks Lærerforening pjecen “Er du opmærksom på køn i skolen?”, som sætter fokus på køn i den pædagogiske og didaktiske praksis.

”Pjecen har fokus på, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi siger eller skriver som lærere eller læremidler, for ord er med til at reproducere kønsnormer. Det gælder også for reproduktion af normer, som handler om etnicitet, trosretninger, seksualitet og alder”, skriver Jens Landtved Rasmussen og Melissa Friis Sørensen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

I folkeskolens formålsparagraf står der, at undervisningen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati og for at leve op til det, må man undervise på et mangfoldigt grundlag, mener de.

Derfor har de undersøgt, hvordan blandt andet køn og etnicitet optræder i læremidlet ”Kriminalitet” fra Alineas samfundsfagsportal. I deres problemformulering spurgte de:

”Hvordan kommer ligeværd og mangfoldighed til udtryk i læremidler anvendt i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen? Hvordan hænger dette sammen med folkeskolens dannelsesformål og hvilke refleksioner kan man som lærer gøre sig i forhold til at vise flere perspektiver af verden for sine elever?”

Kriminelle mænd og omsorgsfulde kvinder

I projektet har de observeret samfundsfagsundervisning i en 8.-klasse i Odense og efterfølgende interviewet læreren. Undervisningen tog udgangspunkt i læremidlet ”Kriminalitet” fra Alineas samfundsfagsportal.

Undersøgelen viste, at der i materialet var en række værdiladninger i den måde, der blev sat ord på køn. For eksempel er der en video, som forklarer magtens tredeling. Her er billeder af en retssal, hvor alle de tiltalte er mænd, mens dommeren er en kvinde.

”Mændene er altid repræsenteret, når det handler om konflikt og optræder også som hulemænd og primitive. Således er der, når en konflikt beskrives, ikke brugt kvinder, ligesom der oftest er flere kvinder repræsenteret, når det omhandler roller, der er magtfulde, omsorgsfulde og intelligente”, skriver Jens Landtved og Melissa Friis og fortsætter:

”Selvom det er faktuelt, at der er flere kriminelle mænd end kvinder, er der en tydelig værdiladning af opfattelsen af mænd, som kan gøre, at mænd derfor også opfattes som mere kriminalitetsparate end kvinder”.

De oplevede også, at læreren lavede en stereotyp beskrivelse af eleverne i klassen, når han sagde, at drengene havde brug for ”aktivitet og bevægelse”, mens pigerne var gode til ”at sidde stille og fordybe sig”. På den baggrund valgte han, at inddrage nogle andre aktiviteter, end dem som indgik i læremiddelsportalen:

“Det er jo fordi, portalen er lavet til piger. Altså til piger, der godt kan lide at sidde stille, skrive, diskutere og fordybe sig i følelser, eller hvor man kan sige, der må vi inddrage nogle andre ting, så som bevægelse eller andre aktiviteter for at få drengene med også”, mente læreren.

Det kan have den konsekvens, at kønnene bliver fastholdt i de normative perspektiver, og opdelingen af køn er med til at reproducere den norm, skriver Jens Landtved og Melissa Friis.

For eksempel er det sværere at afvige fra normen, hvis man er en dreng, der godt kan lide at sidde stille, skrive, diskutere og fordybe sig i følelser, eller hvis man er en pige, som har svært ved det samme.

”Eleverne får et snævert verdenssyn at leve efter, når der er ”rigtige” og ”forkerte” måder at være dreng/pige på, og det er modstridende med værdierne ligeværd og mangfoldighed”, siger de.

Fremstilling af etnicitet

I forhold til fremstillingen af etnicitet fortalte læreren, at det var vigtigt, at der er en bred repræsentation i læremidlet, ellers ville han ikke bruge det.

“Hvis det udelukkende havde været fremmede navne, der havde været repræsenteret i Alineas forløb om kriminalitet, så havde jeg taget en bog eller andet og lavet mit eget undervisningsforløb. Eller i hvert fald hoppet de kapitler over, hvor jeg havde tænkt: her er simpelthen en ubalance/uligevægt. Det er urimeligt,” sagde han.

Det viste sig dog, at nogle af eleverne havde en stereotyp opfattelse af etniciteten ”polak” og ”mellemøstlig”, og de sagde at, ”den øgede kriminalitet er deres skyld”.

Fire handleforslag

I projektet konkluderer Jens Landtved og Melissa Friis, at læremidlet opfylder kravene i Fælles Forenklede Mål, men ikke lever op til folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 3 om ligeværd og mangfoldighed.

Det gælder særligt for videoen i læremidlet, mens resten ”forsøger at undgå værdiladninger til bestemte repræsentationer”, siger de.

I projektet kommer de med fire forslag til, hvordan man gør skolen mere mangfoldig og ligeværdig. Det første handleforslag beskriver, at det er vigtigt, at man udbreder viden om, hvordan normer og værdier reproduceres implicit i undervisningen. Det kan gøres gennem oplæg og kurser for lærerne. I det andet handleforslag opfordres lærerne til at analysere stereotype fremstillinger, når de udvælger læremidler.