Bachelorprojekt
Co-teaching kan skabe bedre samarbejde mellem musiklærere og skolepædagoger, siger Viktor Ryborg Hammer.
Bachelor: Der er et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem musiklærere og pædagoger
Skolepædagoger skal ikke bare sørge for ro i musikundervisningen. De skal bidrage til det faglige indhold, siger Viktor Hammer i sit professionsbachelorprojekt.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.
Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"En forbedring af samarbejdet mellem landets musiklærere og skolepædagoger vil føre til et øget læringsudbytte for både ansatte og elever. Et bedre samarbejde og læringsudbytte betyder i sidste ende en styrkelse af musikfaget i folkeskolen som helhed"
Sådan lyder det fra Viktor Ryborg Hammer i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns professionshøjskole.
I dag er kun 51 procent af musiklærerne i folkeskolen uddannede lærere med musik som linjefag. Det viser DPU-rapporten "Musikfaget i undervisning og uddannelse - status og perspektiv 2020".
Næsten halvdelen af landets musiklærere er enten læreruddannede uden musikfaglige kvalifikationer, musikere uden pædagogiske kompetencer eller noget helt tredje.
Rapport: Tæt samarbejde mellem skole og musikskole gavner musikfaget
Derfor har Viktor Hammer undersøgt, hvordan musiklærere og skolepædagoger kan blive bedre til at arbejde sammen om undervisningen.
Han mener, at der er et uudnyttet potentiale i samarbejdet, og at pædagogernes fagligheder i højere grad skal på banen. Projektets problemformulering lyder således:
"Hvilke muligheder og udfordringer findes i samarbejdet mellem musiklærere og skolepædagoger i musikfaget i folkeskolen, og hvilke potentialer har samarbejdet i forhold til at øge læringsudbyttet for både elever, musiklærere og skolepædagoger?"
Behøver ikke at mestre et instrument
I undersøgelsen har han indsamlet spørgeskemaer fra 55 musiklærere og 34 skolepædagoger, og gennemført et gruppeinterview med en musiklærer og en skolepædagog fra Gladsaxe Skole, som plejer at være sammen om musikundervisning.
I projektet konkluderer han, at læreren ofte tager styringen i musikundervisningen, mens skolepædagogen snarere fungerer som brandslukker.
"Jeg har gennem min analyse fastslået, at samarbejdet om musikundervisningen generelt er tværfagligt og ikke tværprofessionelt. Det betyder, at professionerne hver bidrager med deres egne fagligheder, men at de ikke overlapper hinanden i udformningen af undervisningens indhold, der primært forberedes, gennemføres og evalueres af musiklæreren alene", skriver Viktor Hammer i sit projekt.
Stadig flere uddannede musiklærere står for musiktimerne
Der er en generel forståelse blandt både musiklærerene og skolepædagogerne af, at pædagogerne ikke har de musikfaglige kompetencer, der kræves for at kunne bidrage i undervisningen. Men det er ifølge Viktor Hammer en misforståelse.
"Selvom der næsten ingen musik er i pædagoguddannelsen, betyder det ikke, at skolepædagogerne gennem deres uddannelse ikke får kompetencer og viden, de kan bidrage med i musikundervisningen", siger han og henviser til forskellige mål i pædagoguddannelsen, hvor der netop arbejdes med "bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling".
Co-teaching er vejen frem
Hans analyse viser, at skolepædagogerne kan bidrage med viden og kompetencer til kunstdimensionen af musikfaget. Det æstetiske dannelseselement, er ikke en del af musiklærerenes kernekompetencer, men det er til gengæld noget, pædagogerne ved noget om.
"Skolepædagogerne kan derudover bidrage med et stort kendskab til eleverne og deres forudsætninger, som skaber endnu et perspektiv på undervisningens indhold - disse kompetencer har dog svært ved at komme i spil, hvis der ikke samarbejdes om musikundervisningens indhold", skriver Viktor Ryborg Hammer.
Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag
Han anbefaler, at musiklærere og pædagoger tager afsæt i co-teaching-metoden, så undervisningen i højere grad bliver tværprofessionel frem for tværfaglig.
En musiklærer udtaler, at hun har fået øjnene op for pædagogens kompetencer:
"Før jeg co-teachede anede jeg intet om pædagogens kompetencer, men det gør jeg nu, og det er helt vildt, hvad hun kan bidrage med, til trods for at hun ikke har nogen særlige musiske kompetencer".
En anden musiklærer peger på, at der er et uudnyttet potentiale i samarbejdet:
"Hold nu op, hvor kan vi lære meget af hinanden, hvis vi tør åbne vores praksis, og vores ledelse giver os tid til at dyrke de gode trygge læringsmiljøer i musiklokalet", siger hun.
New mailCopy
