Computere i undervisningen skaber nye måder at lære på, men det bringer også nye udfordringer med sig – såsom digital støj - ikke-faglig brug af for eksempel computere, skriver Amal Messaoudi og Josefine Ane Stubkjær Immersen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC. Selvom forstyrrelserne som oftest er stille og ikke nødvendigvis forstyrrer den fælles undervisning, så går det ud over indlæringen, og de har oplevet, at mange lærere ser det som en individuel udfordring og har mange forskellige måder at ”bekæmpe” den digitale støj på, mener de.

Som kommende samfundsfagslærere har de i projektet været interesserede i at undersøge, hvordan de "som enkeltlærere og som lærerkollegium kan arbejde med digital støj”, og ”hvorvidt et samarbejde vil kunne være med til at begrænse den digitale støj ved, at lærere går fra individuel frustration til kollektiv refleksion”.

“Hvad er udvalgte læreres oplevelse af, håndtering af og syn på digital støj i undervisningen anno 2022, og hvilken rolle kan læreres samarbejde spille for begrænsningen af digital støj”, spørger de i problemformuleringen.

Hvad tænker lærerne om digital støj?

Amal Messaoudi og Josefine Stubkjær definerer ”digital støj” som ”udenomsfaglig computerbrug” og refererer til Rambøll og Børne- og Undervisningsministeriets vidensnotat fra 2019 ”Digital støj i undervisningen”. Forståelsen lyder her ”som forstyrrelser, distraktioner, manglende koncentration, manglende engagement, manglende deltagelse eller asocial og fraværende adfærd blandt elever, der er foranlediget af elevens egen eller en klassekammerats brug af digitale enheder. Digital støj er i denne forbindelse begrænset til at omhandle de forstyrrelser, der opstår i en skole- og undervisningssammenhæng”.

Som en del af undersøgelsen gennemførte de en workshop for lærerne på en mindre skole: ”Workshoppen havde et dobbelt formål, hvor den på den ene side skulle klæde lærere bedre på i arbejdet med digital støj og samtidig på den anden side virke som empirisk undersøgelse i vores bachelorprojekt”, skriver de. Lærere blev på workshoppen interviewet, og Amal Messaoudi og Josefine Stubkjær fortæller, at de særligt oplever digital støj jo ældre eleverne er, altså hovedsageligt på mellemtrinnet og i udskolingen. Støjen opleves særligt ved:

• Analoge opgaver, hvor computeren ikke bruges, men eleverne finder den frem.
• lærergennemgang på tavlen
• individuelt arbejde på computeren, hvor eleverne laver noget andet, når læreren ikke kigger
• gruppearbejde
• pause og lærerskift
• test (blive hurtigt færdige, så de for eksempel kan spille).

Deres undersøgelse viser, at ”lærerne er generelt frustrerede over den digitale støj, og nogle oplever det som en “kæmpe modstander””, skriver Messaoudi og Josefine Stubkjær. Deres interview viser, at lærerne især i udskolingen oplever at være afhængige af computerne i undervisningen. Derfor føler sig ekstra udfordrede i at holde elevernes fokus på det faglige stof. Undersøgelsen viser også, at de fleste af lærerne arbejder aktivt med at begrænse den digitale støj, som for eksempel ved at bede eleverne lukke computerskærmene ned under fælles gennemgang, gøre det digitale analogt (for eksempel printe tekster) eller give eleverne korte tidsfrister til opgaver, så de ikke har tid til udenomsfaglige computeraktiviteter.

En øjenåbner for lærerne

Workshoppen gav lærerne en øget indsigt i problemet med digital støj. En af dem beskrev bagefter: "Jeg troede ikke omfanget var så stort! Det er helt sikkert en øjenåbner for mig og min praksis”. En anden skrev: “Jeg har ikke haft tænkt på det som noget, der var blevet “noget” og ikke bare “mit problem/udfordring”.

”Citaterne viser, at lærerne førhen ikke har haft en større indsigt i andre kollegers udfordringer med digital støj. Der tegnes et billede af manglende viden om hinandens praksis og udfordringens omfang. Netop “viden” er et nøgleord, når det kommer til samarbejde om udvikling af praksis”, siger Josefine Stubkjær og Amal Messaoudi.

I workshoppen blev lærerne introduceret for begreberne ”indre styring”, ”ydre styring” og ”fælles retningslinjer”, og i løbet af samtalerne begyndte de at anvende det aktivt som en del af deres fælles sprog for de fælles udfordringer. En lærer sagde, at han helt bestemt vil overveje, hvordan han kan rådgive/vejlede sine elever i forhold til indre styring. "Men" fortsatte han, "jeg tænker, at det samtidig er svært at starte med indre styring og derfor lave nogle fælles retningslinjer i vores teams omkring digital støj”.

”I forhold til viden om digital støj benytter læreren her begreberne indre styring, ydre styring og fælles retningslinjer. Dette kan være et tegn på, at vidensopbygningen og den reflekterende dialog har skabt en drivkraft hos læreren, som ønsker at ændre på sin praksis og samarbejde med sine kolleger herom. Workshoppens vidensopbygning kan altså betragtes som central for refleksionerne over samarbejdet og det fælles ordforråd, der ses benyttet. At læreren oplever ejerskab, kan ses på brugen af de personlige pronominer “jeg” og “vores” i citatet, hvilket kan være et tegn på, at læreren ser arbejdet med begrænsningen af digital støj som et fælles ansvar, hvilket desuden er et element i samarbejdsdefinitionen”, skriver Josefine Immersen og Amal Messaoudi.

Projektet viser, at lærernes samarbejde er vigtig for at kunne modvirke digital støj i undervisningen. ”Af dialogrunderne fremgår samarbejdets potentialer for begrænsning af digital støj, da lærerne her gennem den reflekterende dialog over teori og praksis kommer frem med forskellige perspektiver på handleformer og forandring af praksis”, konkluderer Amal Messaoudi og Josefine Ane Stubkjær Immersen. De understreger, at der skal afsættes tid til og rammer for den fælles refleksion, og at det kan være relevant, at man også forholder sig til, ”hvad roden til digital støj kan være, hvilket vil være afgørende for at forstå udfordringen i sin helhed”.