Undervisningsministeriet iværksatte i 2018 et forsøgsprogram 'Tekforsøget' for teknologiforståelse i folkeskolen.

46 skoler afprøver i perioden 2018- 2021 teknologiforståelse som en almendannende, kreativ og skabende faglighed i folkeskolen, og formålet er at give viden om og erfaring med, hvordan man bedst implementerer teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning.

Pippi Maria Groth Frausing og Maiken Tillgaard har i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via undersøgt, om lærere i folkeskolen føler sig rustet til at undervise i teknologiforståelse.

I deres praktik oplevede de, at elever altid brugte teknologi i form af iPads og computere, men at teknologiundervisningen sjældent rakte længere end det.

De oplevede frustration hos lærere over, at de for eksempel skulle undervise i programmering af robotter, fordi de ikke følte sig rustet til det.

Maiken Tillgaard og Pippi Maria Frausing ser faget som et centralt element i dannelsen og uddannelsen af eleverne til det digitaliserede samfund, vi lever i.

Faget har et uddannelsesfokus, der går ud på, at eleverne skal være i stand til at tage aktivt stilling til demokratiske farer samtidig med, at eleverne bliver i stand til at se mulighederne ved de nye digitale teknologier.

"Digitaliseringen af vores verden og vores samfund er kun gået en vej, og det er fremad. Det er noget, der er kommet for at blive, og det er derfor vigtigt, at vi lærer eleverne at afkode og stille krav til kvaliteterne af de digitale teknologier, vi bruger i samfundet", skriver de.

Derfor ser de en stor problematik i det manglende fokus på læreres kompetencer inden for faget teknologiforståelse. Det har ledt dem til følgende problemformulering for deres projekt:

"Set i lyset af afprøvning af det nye fagområde teknologiforståelse i folkeskolen vil vi undersøge, hvordan dette bidrager til folkeskolens formål, og hvorvidt lærerne føler sig kompetente til at undervise i den nye faglighed".

Teknologiforståelsens plads som fag i skolen

Pippi Maria Frausing og Maiken Tillgaard skriver, at de i deres undersøgelse og arbejde er stødt på mange misforståelser af, hvad teknologiforståelse i folkeskolen er og burde være - og hvorfor det er et vigtigt fagområde.

I folkeskolelovens formålsparagraf står der, at skolen skal "forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre", hvilket er en helt central del af den danske folkeskoles dannelsesideal.

Elevene skal forberedes på vores yderst digitaliserede verden, som udvikler sig så hurtigt, at forskning på området hurtigt kan blive forældet.

Digitaliseringen af vores samfund kan ses som et af nutidens nøgleproblemer. Her refererer de til den tyske didaktiker Wolfgang Klafkis definition af tidstypiske nøgleproblemer "som værende de problemstillinger, der er gældende for den epoke, vi lever i".

Eleverne skal sættes i stand til at tage aktivt stilling til demokratiske farer, lige så vel som de muligheder, der er, ved nutidens digitale teknologier. 

Herudover er der fremtidens efterspørgsel på arbejdskraft, som skolen skal efterleve. "Digital Vækstpanel", der blev nedsat af regeringen i 2016, giver udtryk for at det at udvikle digitale kompetencer er essentielt i forhold til arbejdsmarkedet, skriver Pippi Maria Frausing og Maiken Tillgaard.

Virksomheder i fremtiden har stort behov for medarbejdere med basale, avancerede og specialiserede digitaliserede kompetencer, og en rapport fra vækstpanelet "Danmark som digital frontløber" viser, at der i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister i Danmark.

Den todelte teknologiforståelse

Det er vigtigt at forstå, at it og medier ikke længere udelukkende kan forstås som middel til at fremme læring i andre fag, men nu også må ses som en selvstændig faglighed, skriver de.

Der skal skelnes mellem uddannelsesteknologi (EdTech) og teknologiuddannelse (TechEd). Her refererer de til uddannelsesforskeren Mikala Hansbøl, der beskriver, hvordan der er sket et skifte i skolen fra EdTech til TechEd, fordi man nu også skal have fokus på, at eleverne skal forstå digital teknologi som et fag med egne fagbegreber, hvor eleverne skal arbejde kritisk med at forstå og analysere digitale genstande og fænomener.

Begge tilgange er centrale for at løfte den pædagogiske og undervisningsmæssige opgave, der fra politisk side er sat mål for.

Pipi Maria Frausing og Maiken Tillgaard skriver, at det blev tydeligt i deres interview med lærere i undersøgelsen, at der er en tendens til, at de ikke skelner mellem de to tilgange.

Den dominerende opfattelse af fagområdet er, at det er uddannelsesteknologi (TechEd). Lærerne taler først og fremmest om iPads, computere, GeoGebra, onlineportaler og platforme, når de bliver spurgt til, hvad de forbinder med teknologi i skolen.

Kompetencer og en anden lærerrolle

Opfattelsen er, at det primært har at gøre med medier, der bruges som læremiddel i undervisningen.

"Jeg aner ikke, hvordan man sætter en hjemmeside op, eller kodning, altså, sproget, jeg stod næsten helt af på det. Det ville der være en anden, der skulle undervise dem i. Jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle gribe det an. Det ville være en stor arbejdsbyrde i hvert fald", fortæller en lærer i undersøgelsen.

Der er mange ting på spil i skiftet fra udelukkende at betragte it som uddannelsesteknologi til, at teknologiforståelse er et fagfelt for sig i skolen. Dette gælder i høj grad lærernes kompetencer, eller manglen på samme, som ovenstående citat peger på, fortæller Maiken Tillgaard og Pippi Maria Frausing.

I dag opfattes det som en selvfølge, at læreren med sin specifikke faglige viden skal undervise og guide eleverne i deres møde med de enkelte fag og temaer, men deres undersøgelse viser, at mange lærere er famlende over for faget.

Det er lærere, der i forvejen har en interesse, der føler sig bedst klædt på til at undervise i det.

"Jeg føler mig også godt rustet, men det er så af interesse. Jeg har arbejdet med både programmering og teknologi generelt igennem mange år", fortæller en lærer.

Derfor må man trække på de kompetencer, lærere har erhvervet sig gennem uddannelsen og måske gøre lidt op med den traditionelle lærerrolle, skriver de.

Det perspektiv bringer en lærer på banen i interview:

"Man er nødt til som lærer at tænke i, at der jo er nogle ting, hvor du ikke behøver at være verdensmester. At du ligesom har den didaktiske - hvad skal man sige - klasseledelses- kompetencerne, og så skal du bruge det i stedet for".

Flere lærere udtrykker bekymring over ikke at være eksperter inden for fagområdet. Her kan det gavne undervisningen, at læreren anlægger et resurseperspektiv, hvor eleverne får muligheden for at være dygtigere end lærerne og deres jævnaldrende.

Her er det vigtigt, at man som lærer kan lægge ideen om, at man altid skal være den kompetente, fra sig og i stedet er undersøgende sammen med eleverne, fortæller Pippi Maria Frausing og Maiken Tillgaard.

De pointerer, at de ikke mener, at læreren ikke skal være fagligt kompetent. Men tanken om, at læreren skal have alle svar i undervisningen kan være en stor udfordring, hvis teknologiforståelse ender med at blive implementeret som en del af allerede eksisterende fag i skolen, skriver de.

Projektet viser, at lærere ikke føler sig godt nok klædt på til at undervise i teknologiforståelse. Men der er tiltag i undervisningen, man som lærer kan tage for at lykkes i faget, på trods at eventuelle manglende kompetencer.

Det omfatter en undersøgende tilgang til undervisningen, der kræver, at læreren føler sig kompetent til at benytte denne undervisningspraksis. Vi står overfor et stort opkvalificeringsarbejde af læreren for at få succes med fagområdet teknologiforståelse", konkluderer Maiken Tillgaard og Pippi Maria Groth Frausing.

Læs hele projektet her: