Det er Nana Bjerregaard Thøgersens konklusion i bachelorprojektet " Digitale værktøjer i idrætsundervisningen" fra læreruddannelsen i Skive ved professionshøjskolen Via. Det empiriske grundlag er undervisningsforløb i parkour i to 7. klasser. De oplagte spørgsmål i den forbindelse er, hvordan kan IT benyttes i undervisningen? Hvordan kan læreren give eleverne mulighed for at fordybe sig i og reflektere over deres arbejde, og hvordan kan IT spille en rolle i forhold til elevernes læring i denne proces? Kan digitale værktøjer give nye samarbejds- og arbejdsformer, som kan bidrage til relevante didaktiske og værdifulde metoder for at eleverne oplever læring? IT skal ifølge Fælles Mål for faget idræt implementeres  der, hvor det kan bidrage med noget særligt og give idrætsundervisningen nye dimensioner. I parkour-undervisning, mener Nana Bjerregaard Thøgersen at kunne konkludere, at eleverne finder det motiverende og lærerigt at anvende QR-koder samt deres egen mobiltelefon som digitale værktøjer. Eleverne indikerer i besvarelserne, at de i hjælper hinanden til at deltage i en fælles idrætspraksis. Hun mener også, at anvendelsen af onlineprogrammet Animoto rummer store muligheder. Det er ikke, fordi videooptagelser i sig selv er nyt og banebrydende, men de fungerer godt, "når eleverne også arbejder med Animoto som fælles platform for deres arbejde, dels i form af at de deler deres præsentationer med hinanden, og dels i form af at idrætslæreren samler alle produkterne i et fælles forum, hvor både elever og lærer har mulighed for at give kommentarer til produktet. Da eleverne via skoletube kan lokke ind på deres bruger, ser jeg et stort potentiale i, at idrætslæreren kan give eleverne opgaver for, som ligger uden for de ugentlige 2 gange 45 minutters idræt, og som appellerer til uformelle arbejdsstrukturer." skriver Nana Bjerregaard Thøgersen. Men der er nogle ubesvarede spørgsmål, som formentlig dækker over nogle reelle hindringer: "Igennem analysen af elevernes animoto-præsentationer konkluderer jeg, at der tegner sig et andet og mere uforudset billede af den praksis, som eleverne og jeg selv var engageret i, idet ikke alle gruppens medlemmer i præsentationerne var repræsenteret igennem videoerne." En anden hindring er, at filmoptagelser anvendt til fremmed- og selviagttagelsen kan virke grænseoverskridende for en del elever. "eleverne agerer i et godt fællesskab med hinanden, hvor både fremmed- og selviagttagelser er i spil igennem gruppens dialog…, men der er grund til overvejelser i forhold til netop fremmed- og selviagttagelser, da anvendelsen af digitale værktøjer kan opleves som en overskridende metode for eleverne." Nana Bjerregaard Thøgersen opfordrer idrætslærere til at forholde sig til, når elever skal bruge deres private smartphone til at optage idrætsfaglige videoer og billeder af dem selv samt klassekammerater. Det er en udfordring, hvordan man sikrer, at det sker på en etisk og pædagogisk forsvarlig måde og med respekt for eleven selv og for kammeraterne.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Digitale værktøjer i idrætsundervisningen