Som samfundsfagslærer skal jeg forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, og de sociale medier kan være et oplagt arbejdsredskab, da de unge er den befolkningsgruppe, der anvender de sociale medier mest, fortæller Louise T. Røngaard i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Holbæk ved University College Sjælland

Hendes problemformulering lyder: "Hvorfor anvender politikerne de sociale medier til at påvirke den politiske dagsorden? Og kan dette være med til at øge skillelinjerne i det hyperkomplekse samfund? Hvorledes kan samfundsfagets undervisning i og med sociale medier bidrage til, at eleverne udvikler deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder, som medborger i det danske samfund?"

Politikere bruger sociale medier, men...

Svaret på hvorfor politiker anvender sociale medier til at påvirke den politiske dagsorden er ikke entydigt, men det interessante er, at anvendelsen slet ikke har den ønskede effekt, skriver Louise Røngaard. Og tilføjer så: "Eller har den?"

Det er stadig massemedier som tv, aviser og radio, som anses for mest seriøse, når det drejer sig om politik, og eksponeringen på de sociale medier kan være en strategisk måde at opnå opmærksomhed på hos vælgerne alligevel, fordi de andre medier følger med dér. "

Den stadigt stigende strøm af informationer har betydet at politik er blevet mere kompleks, derfor er det endnu vigtigere end før at have viden og evner til at håndtere dette, da det er en vigtig resurse for at deltage, mener Røngaard. "Undersøgelser indikerer at job, uddannelse og økonomisk formåen, sammen med viden og interesse for politik gør dig mere kompetent til at gennemskue den politiske dagsorden." Den politiske dagsorden på de sociale medier giver ikke unge den fordel, man skulle tro, da politikerne ikke kan trænge igennem til dem. Det er i stedet vennerne, der er med til at skabe den politiske interesse.

De unge mangler kildekritik

I analysen af skolens web 2.0-praksis og de konkrete læringssituationen i praktikken har hun se, at "analyseredskaber til politiske blog, skal implementeres meget grundigt i arbejdet med sociale medier, inden eleverne går i gang med at søge på egen hånd, da de ikke var kildekritiske nok."

De unge arbejdede engageret

At anvende blogs som arbejdsredskab for eleverne, har været en succes, fortæller hun. Eleverne arbejdede engageret. Og det, at eleverne selv har skullet analysere, producere og videndele, har været med til at give dem et mere kritisk syn på politikernes blogs og de budskaber, der kommer ud af det. "Elevernes indbyrdes relationer har dog vanskeliggjort dele af deres diskussioner med hinanden, men skabt grundlag for udvikling af værdier og stillingtagen." Men det er svært at konkludere, om arbejdet kan give eleverne lyst til at påvirke aktuelle begivenheder," da de "endnu ikke er nået så langt i deres udvikling af værdigrundlag," lyder en konklusion. Men at lære dem denne form for kommunikation, kan være et skridt på vejen.

Unge som didaktiske designere

Undersøgelser om unge, sociale medier og politik, viser, mener, Louise Røngaard, "at opgaven fremover vil være at kvalificere undervisningen i de sociale medier yderligere, når det handler om politik." Ved at arbejde systematisk ud fra web 2.0 i skolen kan eleverne blive mere fortrolig med politisk engageret adfærd på de sociale medier og på den måde selv blive motiveret af mulighederne i at agere didaktisk designer, så de er bedre rustet til den politiske kompleksitet.

Styrk demokratiundervisningen

Med udgangspunkt i Valgretskommissionens giver Louise Røngaard fire bud på noget, som hun mener, vil være med til at øge elevernes interesse for politik:

- Undervis i samfundsfag på lavere klassetrin

- Styrk skolernes demokratiundervisning

- Giv elevrådene mere magt

- Sæt 16-års valgret på dagsordenen i Folketinget

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Sociale medier og den politiske dagsorden