Jeg ønsker at undersøge om og i givet fald hvilke indikatorer, man kan iagttage på konkurrencestatens indvirkning på profilskoler og almindelige folkeskoler, skriver Camilla Geisler Hansen i sit bachelorprojekt. Peger inklusionstanken i retning af en konkurrencestatsskole, eller indikerer den en forbliven af velfærdsstatsskolen?  Og hvordan bliver mit fagsyn som samfundsfagslærer påvirket af konkurrencestaten, spørger hun i sit projekt fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved Professionshøjskolen UCC. 

Uddannelse til arbejdsliv og konkurrence

Det nye er, at værdikampen og dermed folkeskolen nu underordnes den samfundsøkonomiske forestilling. Det nye er også, at folkeskolen trækkes ud af sit reservat, og at det bliver dens formål at uddanne til arbejdslivet, skriver Ove Kaj Pedersen i sin bog Konkurrencestaten. Uddannelsessystemet har mistet sit monopol på uddannelse og konkurrencestaten indvarsler en omformulering af skolens opgave, hvor økonomi- og beskæftigelsespolitik blive toneangivende.

Arbejdslivets nye møntfod

Den nye møntfod for arbejdslivet bliver kompetence og færdigheder, og skolen bliver en del af beskæftigelsespolitikken, som underlægges den globale konkurrenceevne. Uddannelse er på vej fra det videnskabelige system over i det økonomiske, hvor forskning skal være innovativ og konkurrencedygtig for videnbaseret økonomi, refererer Camilla Geisler i sin konklusion.

Stefan Hermann definerer lærere som videnproducenter, der skal igangsætte elevens proces af kompetenceudvikling og livslang læring. Kompetence beskrives som evnen og beredskabet til gennem handling at møde en kontekstbestemt udfordring, og kompetencer er forgængelige. Peter Kemp ser verdensborgeren som pædagogisk ideal, hvor eleven forstår sig selv som borger i to samfund; som nationalborger og verdensborger. Den gode elev som verdensborger forstår at stille krav til læreren, at være kritisk og stille spørgsmålstegn ved overnationale instanser, refererer Camilla Geisler.

Samfundsborgere og globalt perspektiv på profilskolen

Hendes empiriske materiale består af interview med fire skoleledere om deres organisatoriske blik på skolen. Undersøgelsen viser, at pædagogikken for fællesskabet og demokratisk dannelse er et basisideal for alle skolerne, skriver hun.  Men profilskolerne tillægger, i modsætning til de almene folkeskoler, pædagogikken for arbejdsmarkedet og eleven som verdensborger værdi. "Verdensborgerperspektivet blev prioriteret så højt på profilskolerne, at det blev belyst som en del af skolen målsætning og formål. Hvor de almene folkeskoler ikke havde det store fokus på det globale perspektiv, da sammenhængskraften i det lokale bliver vægtet højere."

Synet på inklusion som tendens mod velfærds- eller konkurrenceskolen giver ikke et klar billede af skolen udviklingsbane. Inklusion ses som i velfærdsskolen, hvor pædagogikken er for fællesskab og demokratisk dannelse. Men skolelederne ser også inklusionstanken i konkurrencestatsskolen som påvirket af økonomiske besparelsestendenser.

"Men konkurrencestaten er et mangesidet fænomen, som er vanskeligt at indpasse under en bestemt ideologi eller normativ skabelon, derfor er konkurrencestatens kapacitet og konsekvenser på nuværende tidspunkt uoverskuelige," lyder en konklusion

På arbejdsmarkedet - eller udenfor

Som lærer vil man altid reflektere over skolen etiske grundlag, og legitimeringen af konkurrencestatens indvirkning er et ønske fra majoriteten, mener Camilla Geisler. Konkurrencestaten vil skabe et todelt samfund med dem, der inden for arbejdsmarkedet, og med dem, der er uden for. Hvordan kan denne splittelse legitimeres, og er det skolens og hermed lærernes opgave at forsøge at udligne splittelsen, spørger hun. Det er en del af skolen vilkår, man som lærer bør reflektere over: "Som lærer i samfundsfag skaber det refleksion over fagets krav til kompleksitetsreduktion, hvor selektering af stoffet bliver problematiseret." Dannes eleven til at være aktiv samfundsborger, der har redskaberne til fremtidens konkurrencestat, spørger Camilla Geisler og mener, at der er brug for et innovativt "didaktiskværktøj" i den rummelige skole i konkurrencestaten. Det skal både rumme velfærdsstatens fællesskabspædagogik og konkurrencestatens påvirkning af personen til at tage ansvar for økonomiske incitamenter, mener hun.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd argumenterer i en analyse fra 2012 for, at inklusion kan hæmme dansk konkurrenceevne, da fagligheden vil falde, hvis procentdelen af resursesvage elever overstige 30 i klassen. Løses problemet ved en fordelingspolitik i forhold til resursesvage elever? Gennem videreuddannelse af lærere? Eller gennem tolærerordninger, spørger Camilla Geisler.

Læringsmiljøet er afgørende

I sin perspektivering peger hun blandt andet på forskelle på og ligheder mellem den danske og den finske skole. Hvorfor står der ikke en glorie om lærerne i Danmark på samme måde, som der gør om lærerne i Finland, når skolens rammer er så parallelle, spørger hun. Finland og Danmark er begge nordiske velfærdssamfund, lærernes løn- og ansættelsesforhold er nogenlunde ens, og befolkningernes sociale og økonomiske forhold ligner hinanden til forveksling. Og danskernes og finnernes pædagogiske grundværdier er rodfæstet i den samme enhedsskoletanke.

Svarene ligger i selve læringsmiljøet, svarer hun selv med henvisning til Frans Ørsted Andersen bog, Verdens bedste folkeskole, fra 2010. Analysen fokuserer på 21 forskellige nuancer af et godt læringsmiljø, blandt andet omgangstone, brug af positiv psykologi, undervisningens målrettethed, mængden af lektier og om læreren mestrer sit stof.

Hvad kan den danske skole lærer af den finske, og vil inspirationen kunne redde dansk økonomi, lyder Camilla Geisler Hansen afsluttende spørgsmål, som hun lader stå ubesvarede.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Den rummelige skole i konkurrencestaten