Skolen er et af de få steder i samfundet, hvor fællesskabet eksisterer på tværs af køn, social baggrund, tro, værdier, kompetencer og interesser. I skolen kan eleverne ikke frit vælge, hvem de vil være sammen med. Man er tildelt hinanden. Det gør, som Lars Qvortrup har sagt det, klassen til "et øvelseslaboratorium for eleverne i det, man kunne kalde samfundets frivillige tvang". Skolen byder derfor på masser af muligheder for at udvikle kompetente borgere i et demokratisk samfund, skriver Lisbeth Juhl i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via.

Indre kvaliteter og indholdet

Forskningen i effektiv undervisning viser, at det afgørende for god kvalitet i undervisningen ikke skal findes i bestemte metoder, it eller andre hjælpemidler. Ej heller lave klassekvotienter eller flere timers undervisning i de enkelte fag gør en forskel for elevernes læring. Det er ikke sådanneydreforhold, der er afgørende, men i stedet "nogleindrekvaliteter i lærerens forhold til eleverne og undervisningens indhold: klar struktur, dialog, forventninger, godt klima og så videre" refererer hun Per Fibæk Laursen.

Demokratisk klasseledelse

Disse forhold kræver, at læreren fungerer som leder af klassen, og at læreren og eleverne har indbyrdes respektfulde relationer til hinanden, skriver Lisbeth Juhl. Og hendes optagethed af læreren, som ved hjælp af kommunikation kan være med til at facilitere en demokratisk samtalekultur og et dialogisk klasserum, har ledt hende frem til følgende problemformulering:

"Hvordan kan et kommunikativt aspekt i samfundsfagsundervisningen i 9. klasse bidrage til demokratisk klasseledelse?"

Med afsæt i teoristudier, observationer, interview og spørgeskemaundersøgelse "træder det tydeligt frem, at både demokrati og klasseledelse er yderst komplekse begreber, der ikke fuldt ud lader sig beskrive med korte vendinger," skriver Lisbeth Juhl i sin konklusion. Men hendes undersøgelse viser også, at der er en klar sammenhæng mellem demokrati og klasseledelse, fortsætter hun. "Lærerens opgave som rammesætter og opretholder af værdier og normer er en af de centrale klasseledelsesopgaver, men det kræver en generel accept af lærerens ret til at lede klassen."

Elever ønsker medbestemmelse og faglighed

Hendes undersøgelse viser, skriver Lisbeth Juhl, at elevernes forventninger til samfundsfagslæreren ligger i forlængelse af hendes problemformulering, "eftersom de lægger vægt på at fremme kommunikation, motivation til deltagelse, medbestemmelse og lærerens faglighed, " og netop disse forventninger har læreren mulighed for at leve op til, hvis den demokratiske klasseledelse er i fokus.

Indgår eleverne i tilstrækkelig grad i et samarbejde med læreren, som er et krav i henhold til paragraf 18.4 i folkeskoleloven, spørger hun.  Og undersøgelser tyder på, at elever kun i ringe grad oplever, at de har indflydelse og medbestemmelse på undervisningens form og indhold. "Der er altså en klar uoverensstemmelse mellem det normative og det deskriptive aspekt i forhold til medbestemmelse. Det kan derfor konkluderes, at inddragelse af eleverne er en vigtig anliggende demokratisk opgave for den enkelte lærer."

Eleverne har dog en indirekte indflydelse - uden at vide det, og læreren er muligvis heller ikke bevidst om det, mener Lisbeth Juhl. Lærerens refleksioner over praksis og evalueringerne giver eleverne en vis indirekte indflydelse på lærerens planlægning og justering af undervisningen.  Det er derfor vigtigt, at læreren fortæller eleverne om deres skjulte indflydelse, for det vil få eleverne til at opleve større medbestemmelse og ansvar.

Opdragelse til demokrati gennem demokrati

Skolens dobbelte demokratiformål beskriver Lisbeth Juhl med vendingen "at opdrage til demokrati gennem demokrati".Men, fortsætter hun, med udgangspunkt i forskellige måder at opfatte demokrati på, er der tilsyneladende ikke enighed om måden at gøre det på, selvom der er tydelige tegn på en vægtning af det samtaledemokratiske aspekt både blandt lærere og elever.  

Demokrati gennem dialogisk samtale

Når man definerer mennesket i dets forhold til andre, er kommunikation en nødvendighed for at videreudvikle demokratiet på både på samfundsplan og i klasserummet. Men en saglige kommunikation foregår ikke af sig selv. Derfor kan læreren som klasseleder bidrage til at skabe et positivt læringsmiljø, der fremmer demokratiet gennem kommunikation.

Et kommunikativt aspekt i undervisningen i samfundsfag kan bidrage til demokratisk klasseledelse ved fx at benytte en dialogisk samtaleform, mener Lisbeth Juhl. Dialogisk samtale bygger blandt andet på åbne spørgsmål og værdisætning ved, at læreren optager elevens svar i samtalen. Hendes undersøgelse viser, at der i nogle tilfælde finder både monologisk og dialogisk samtale sted på en og samme tid. Og det er ikke nødvendigvis et problem, argumenterer hun: "Den monologiske dialog kan i henhold til mine undersøgelser ikke totalt afvises som et nyttigt redskab i undervisningen, da den viste sig at have en vis værdi i forhold til at repetere centrale samfundsfaglige begreber."

Det kommunikative aspekt i dialogen bygger på idealet om en forståelsesorienteret herredømmefri samtale.  Men da det netop er et ideal, er det vigtigt at læreren påtager sig sit ansvar som klasseleder og er bevidst om det magtforhold, der eksisterer i forholdet til eleverne, understreger Lisbeth Juhl.  Hvis læreren forstår at forvalte sin magt, vil det bidrage til et positivt klassermiljø til gavn for både elever og lærer, mener hun.

Flere lærebøger - mindre dialog?

Med afsæt i undersøgelsesresultaterne stiller Lisbeth Juhl to forslag:

- Ved at benytte logbog kan læreren holde sig ajour med elevernes forhold til stoffet. "Dette større kendskab til elevernes perspektiv vil kunne forandre monologiske læringsaktiviteter til dialogiske, ved at læreren i dialogen får mulighed for at knytte an til elevens erfaringer."

- Ud fra demokratiperspektiver kan læreren rammesætte en undersøgelse af nærdemokratiet ved fx at behandle skolens opbygning, funktioner og samværsformer med henblik på at sammenligne og perspektivere til samfundets demokratiske udvikling.

Lisbeth Juhls undersøgelse peger i retning af en forståelsesorienteret dialogiske kommunikation i undervisningen, men, skriver hun, hvis folkeskolereformen betyder mindre tid til forberedelse, er der risiko for, for at lærerne bruger lærebøgerne noget mere. Og med "et stort forbrug af lærebøger vil klasserummet bære præg af den monologiske dialog frem for den dialogiske, som ellers er vigtig for elevernes udvikling som demokratiske medborgere."

Demokrati og konkurrencestat

Af Ove Kaj Pedersens bog "Konkurrencestaten"fremgår det, at påvirkningerne ikke er begrænset til staten som styreform, de har også indflydelse på de værdier, som livsformen og fællesskabet siges at hvile på, skriver Lisbeth Juhl. Og udviklingen i forholdet mellem individ og fællesskab kan følges i debatten om skolen, mener hun.

- Hvad er formålet med folkeskolen?

- Hvad skal eleverne dannes og uddannes til? 

- Hvilke metoder og redskaber er brugbare for at nå målene? Sådanne spørgsmål er særdeles relevante også set i lyset af demokratidebatten.

Lisbeth Juhl Nedergaard slutter med et spørgsmål, som, skriver hun, sætter hendes bachelorprojektet "i et ganske andet perspektiv":

Har skolen allerede bevæget sig væk fra at have fokus på demokratiet til et mere konkurrencepræget fokus?

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Kommunikative aspekter, der bidrager til demokratisk klasseledelse i samfundsfag