"Børnene er først kun lige for et par år siden blevet store nok til at kunne færdes alene ude i trafikken, for det er først nu, de kan overskue trafikken. Ja, undskyld mig, men hvad fanden får os så egentlig også til at tro, at de kan overskue, hvad der skete for over 500 år siden?"

Lone, historielærer for 5. klasse I formål for faget historie står der, at eleverne skal opnå  forståelse af sammenhænge i samspil med et kronologisk overblik og blive fortrolige med dansk kultur og historie, og at de skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Og der står, at undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet med henblik på at skabe forståelse for, hvordan de selv og deres samfund er historieskabte. Ida Leidecker Stenshøj og Louise Ladefoged-Olsen oplevede i deres praktik i en 5.og 6. klasse, at eleverne havde svært ved at begribe det historiske tidsaspekt, og de fandt det udfordrende at understøtte og måle udviklingen af elevernes historiebevidsthed. I deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon spørger de derfor i problemformuleringen: "Hvordan forstår elever på mellemtrinnet historiske begreber relatereret til tid i arbejdet mod en historisk bevidsthed, og hvilke udfordringer afstedkommer arbejdet med tid i historiefaget for mellemtrinselever"? Tid og kronologi

Ida Leidecker Stenshøj og Louise Ladefoged-Olsen har observeret undervisningen i fire klasser på fire forskellige skoler og interviewet udvalgte elever og lærere. De har udvalgt klasser fra henholdsvis 4.-, 5.- og 6. klassetrin, samt et hold, hvor der var både 6. og 7. klasses elever, for at undersøge, hvordan elever på mellemtrinnet udvikler abstrakt tankegang og forståelse af tid i historie. Disse elever har en begrænset tidsforståelse og evne til historisk tænkning, mener Ida Stenshøj og Louise Ladefoged-Olsen. Eleverne giver udtryk for, at det er lettere at forholde sig til tidsperioder tæt på deres egen levetid, og det fremgår af deres undersøgelse, at de er udfordret, når de skal forholde sig til muligheder, samfund og levevis, som ingen nulevende mennesker kan berette om. Tidssætninger mellem historiske perioder volder besvær, ligesom emnernes historiske rækkefølge ikke altid er overskuelig. Læreren Lasse, som underviser en 4.klasse, fortæller om kronologi: "Jeg kan vældig godt lide kronologi, så det vil sige sådan hovedemnerne, de ligger kronologisk…Spørgsmålet er om de forstår den historiske tidslinje, og det gør de ikke. Det er edderhyleme svært". Han har tidligere gennemført undervisning uden en kronologisk opbygning: "Så opfattede de jo bare tingene som emner, og at sætte tid på og sådan noget der, det havde de ikke begreb om. I en 4.klasse er der ikke ret mange der kan sætte årstal på. Altså det kan lige så godt være for tre år siden, som det kan være for 2000 år siden." Tid er et centralt aspekt i historie, men eleverne har vanskeligheder med begreber relateret til tid. De har svært ved forholde sig til fortiden og den levede historie. "Særligt udfordrende er arbejdet med historiske perioder langt fra elevernes egen tid og livsverden. Uden en relativ tidsforståelse er eleverne ikke i stand til at opnå en sikker historiebevidsthed, og den begrænsede tidsforståelse ser vi som et resultat af mellemtrinselevernes kognitive niveau", skriver Ida Stenshøj og Louise Ladefoged-Olsen. "De lærer jo om det, og så kan man jo så håbe på, at de på et eller andet tidspunkt, ligesom i læsning bryder en læsekode, så ryger der også en kode på tidsfornemmelser og historisk overblik", siger en anden lærer, de har interviewet.

Vide at eller vide, hvordan

Faget indeholder to begrebsformer: indholds- og metabegreber. Indholdsbegreber dækker over ord som konge, demokrati og bonde og betegnes som elevernes førsteordensviden. Disse historiske begreber kan ændre betydning, da de er afhængige af, hvilken kontekst og tidsperiode de anvendes i. Fagets metabegreber betegnes som kilder, historisk beretning, årsag og empati også kaldet nøglebegreber eller andenordensviden. Ida Stenshøj og Louise Ladefoged-Olsen tager i projektet udgangspunkt hos professor Erik Lund, der med afsæt i Peter Seixas og Tom Mortons 'The Big Six', beskriver, hvordan der opnås størst mulig progression i historiefaget. Elevernes muligheder for at tænke i sammenhænge er afhængig af, at eleverne øger deres kundskab og forståelse af nøglebegreber, for at udvikle en historiebevidsthed. Lund skelner mellem to former for kundskab: "vite at"- og "vite hvordan": den sidste burde have en mere central plads i historiefaget, mener han. "Vite at"-kundskab kan for eksempel styrkes gennem fortælling, som er et narrativ, der skal give sammenhængskraft og mening til fortidens isolerede hændelser, både i den store og lille historie. Lund mener, at eleverne skal væk fra en forståelse af historien som færdig, nedskrevet viden og i sted skal gøre historie/do history. Eleverne skal lære hvordan historisk viden bliver til, ved selv at praktisere og bruge kilder i historieundervisningen. Undervisningens formål er at udvikle elevernes historiebevidsthed, og det er muligt med en elevcentreret didaktik, der fokuserer på at lære eleverne andenordensviden og styrke deres historiske tænkning. Lærernes måde at forholde sig til elevernes kognitive niveau er væsentlig for et fag med abstrakte begreber og komplekst indhold, understreger Ida Stenshøj og Louise Ladefoged-Olsen. "Lærerens måde at tilgå og omtale historie danner grobund for elevernes historicitet, og en undervisning med læreren og førsteordensviden i fokus er ikke effektiv i udviklingen af eleverne historiebevidsthed. Vi betvivler ikke lærernes engagement og indsats, men ser dog en nødvendighed for, som det fremgår af Forenklede Fælles Mål, at kildearbejde og historiebrug står centralt i faget, samt at undervisningen tilsigter en relativ kronologi, fremfor en absolut kronologi. Endvidere anser vi det som en forudsætning, at kanonpunkterne bearbejdes og integreres, gerne flere sammen, i generelle emner og temaer, som kobles til elevernes egen livsverden, for at understøtte elevernes forståelse af samspillet mellem fortid, nutid og fremtid", konkluderer de i deres bachelorprojekt. Læs hele projektet her: