Anja Kvistgaard Kolster Kirkegaard har i sin praktik oplevet, at eleverne på mellemtrinnet forstår historie som et fag, der kun er relevant for fortiden og derfor forbliver i fortiden. Eleverne har svært ved at skabe kobling mellem historien og deres eget liv. De har svært ved at sætte ord på, hvad de har lært i faget. Hun ønsker at give dem et redskab til at udtrykke sig i historie og spørger i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole derfor: "Hvordan kan man styrke elevers kompetencer i historiefaget gennem en æstetisk tilgang med fokus på selvproducerede tegninger". En æstetisk tilgang

Historie bygger i dag på en kritisk og reflekteret tilgang til historiske begivenheder. Fagets særlige opgave er at hjælpe eleverne med at forholde sig til fortidens fortællinger og ikke bare lære årstal og navne udenad. Elevernes historiebevidsthed skal i spil ved at koble fortiden til elevernes nutid og fremtid. Eleverne har svært ved at se sammenhænge mellem faget og deres hverdagsliv og dagligdag, viser rapporten "Historiefaget i fokus" fra 2016. "Nogle siger, at man skal have historie i skolen for at lære noget om fortidens fejltagelse, så vi i dag undgår at begå de samme fejl. Andre mener, at man har historie for at lære om, hvilke faktorer, der har været afgørende for hvilke forandringer i samfundet". I formålet for historie står der: "Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Dermed opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund". Tilgangen til historie er gået fra at være stoforienteret til at være mere kompetenceorienteret. Eleverne skal ikke længere kun lære om fortidige begivenheder i kronologisk rækkefølge, de skal kunne orientere sig og tænke historisk.

Anja Kirkegaard undersøger, hvordan et æstetisk perspektiv på faget kan støtte eleverne i at kunne reflektere over og perspektivere fortiden til deres egen livsverden og forståelse af omverden. Hun tager udgangspunkt i A.G. Baumgartens beskrivelse af æstetisk erfaringsdannelse, som vej til erkendelse. Han ligestiller erkendelsen gennem sansning med begrebslig erkendelse og mener, at man gennem sansning kan opleve, kommunikere og erfare på en helt særlig måde. "Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som man kan kommunikere fra, til og om følelser". I projektet definerer hun en æstetik måde at lære på, som det at omsætte egne indtryk af verden til æstetisk udtryk, og æstetisk virksomhed kan være aktiviteter, hvor eleverne gennem symbolsk formsprog som tegning, rollespil, dans eller sang fortolker deres oplevelser. Naboer

Projektet tager udgangspunkt i tegninger fra 57 elever fra to 5.-klasser og en 7.-klasse, som har arbejdet med forløb om henholdsvis "naboer" og "stavnsbåndet". Eleverne tegner, hvad de har lært af forløbet. Der er ikke krav til, hvordan tegningen skal udformes og tegningernes kunstneriske udtryk er ikke vigtigt. Det er processen der er i fokus og selve det budskab, der kommer til udtryk. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse undersøger Anja Kirkegaard, hvilke arbejdsformer eleverne møder i undervisningen, og hvad de synes om og lærer af at tegne. Hun undersøger også, hvilke overvejelser de tre historielærere gør sig i undervisningen set fra et æstetisk perspektiv. Eleverne har fortolket opgaven forskelligt og tegner forskellige ting. Nogle elever bruger farver og lineal og tegner på livet løs. Andre elevers tegninger er ganske simple. Det vigtige er ikke, hvordan tegningerne ser ud, understreger Anja Kirkegaard. Målet er, at tegningerne kan skabe indlevelse og forståelse for temaet og den skal medvirke til, at eleverne får et redskab til at reflektere over deres egne roller i den store og den lille historie. I 5.-klasserne, hvor temaet er "naboer", har mange elever tegnet det danske og det svenske flag, muligvis fordi de har arbejdet med svenskekrigene. Nogle elever har også tegnet deres nabo og på den måde skabt en forbindelse mellem den store og den lille historie. Eleverne bruger forskellige symboler, nogle tegner geografiske landområder, bomber mellem landene, men også andre symboler for naboer som arme og vinduer. Det tyder på, at eleverne eksperimenterer med en symbolsk form. De forsøger at udtrykke noget om dem selv, ved at bruge symboler, som de har en relation til og til at reflektere over det historiske tema, mener Anja Kirkegaard. Eleverne kan ud fra den æstetiske arbejdsform forholde sig til det historiske indhold, forstå sig selv og omverdenen og reflektere over, hvordan de kan udtrykke deres viden, lyder hendes vurdering.  "Det er dog vigtigt, at denne sammenhæng mellem refleksion og tegning italesættes i samarbejde med eleverne. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at tegningen indgår i en efterfølgende diskussion på klassen for, at eleverne opnår denne indsigt i tegningens funktion i historieundervisningen. Elevernes individuelle erfaringer kan på den måde styrke deres forståelse af temaet og skabe en helhedsforståelse både ud fra tegningen i sig selv, men også i interaktionen med hinanden", siger hun. "En æstetisk tilgang, herunder selvproducerede tegninger, har potentiale til at styrke elevers refleksion i historiefaget og dermed kvalificere deres historiske bevidsthed, slår Anja Kirkegaard fast i konklusionen på sit professionsbachelorprojekt. Læs hele projektet her: