Hvad er elevernes syn på faget historie i 7.-9. klasse i folkeskolen, og hvordan har det udviklet sig, siden Jens Aage Poulsen undersøgte det i 2009, spørger Betina Sigsgaard Fisker i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved UC Nordjylland.

Jens Aage Poulsens undersøgelse omfattede 962 folkeskoleelever i Region Syddanmark, og den konkluderede, at eleverne oplevede faget som kedeligt. De manglede variation i undervisning: "Alt det, vi skal læse og besvare. Det laver vi altid. Det er kedeligt" og "Når vores lærer bare står og fortæller hele timen. Det bliver nemt kedeligt".

Udtalelserne illustrerer, hvordan historiebøgerne i 2009 var det styrende læremiddel. Bøgerne styrede indholdet i og tilrettelæggelse af undervisningen. Derudover anvendte lærerne de samme undervisningsformer: Klasseundervisning, hvor læreren gennemgik bøgernes indhold, og en undervisning hvor eleverne selv skulle læse i bøgerne og lave notater eller skriftligt besvare spørgsmål.

Ydermere viste undersøgelsen, hvordan historie lå langt under fagene dansk og idræt i forhold til popularitet, og at historie var markant mindre populært i 7. klasse end i 9. klasse", refererer Betina Sigsgaard Fisker.

I sit projekts undersøgelse forsøger hun at finde svar på spørgsmålene:

- Om historie opleves som kedeligt i udskolingen på Cirkelskolen (navnet på den anonymiserede skole i projektet),

- Om det opleves som nyttigt i udskolingen på skolen,

- Hvilke former for motivation der opstår i faget i udskolingen på skolen,

 - Hvilke undervisningsformer og læremidler der benyttes i historie i udskolingen på skolen,

- Om og hvordan ændringerne fra 2009- til 2014-formålet for faget har haft indflydelse på elevers syn på historie i udskolingen.

Spændende og motiverende

På baggrund af sin empiri, hvor der indgik 130 elever, og analyseresultaterne fra undersøgelsen argumenterer hun i projektet for, at eleverne nu opfatter faget som både spændende og motiverende.

"Min undersøgelse viser, at 69 procent af eleverne i udskolingen på Cirkelskolen vurderer historiefaget som interessant holdt op mod andre fag i folkeskolen, og de statistiske resultater tyder på, at eleverne i 9. klasse generelt finder historie mere interessant end eleverne i 7. og 8. klasse på Cirkelskolen", skriver Betina Sigsgaard Fisker.

Tallene viser, at eleverne generelt oplever historie som et nyttigt fag, idet alle klasser i udskolingen på Cirkelskolen nu ligger i den gode ende af procentskalaen med henholdsvis 74, 64 og 77 procent.

Undervisningen bærer i højere grad præg af variation og fornyelse, eftersom eleverne giver udtryk for, at de oplever forskellige undervisningsformer og læremidler i faget. Det er tydeligt, at det ikke længere er lærebogen, der er det styrende læremiddel i historie i udskolingen, men en variation af både semantiske og didaktiske læremidler, siger hun i sin konklusion.

Hendes undersøgelse viser, at der foregår både klasseundervisning og gruppearbejde, og at eleverne arbejder med opgaveark, besøger museum, ser spillefilm og bruger lærebøger med mere.

Forskellige motivationer

Analysen gav Betina Sigsgaard Fisker forståelse for, hvordan forskellige undervisningsformer og læremidler kan øge eller understøtte forskellige motivationsorienteringer, fortæller hun.

I 7. klasse så hun tegn på videns-, involverings og relations-motivation. I 8. klasse kom eleverne med udtalelser om den gode historietime, der bærer præg af mestrings-, relations-, præstations- og videns-motivation, og i 9. klasse var både videns- og involveringsmotivation udbredt.

Historiebevidsthed fylder mere

Dertil kommer, at det øgede fokus på historiebevidsthed og kildearbejde i det nyeste fagformål også kan have haft indflydelse på elevernes ændrede syn på historie, mener hun.

"Historiebevidsthed giver eleverne mulighed for at øge involveringsmotivationen, idet de gennem udviklingen af historiebevidsthed kan få lov selv at præge elementer i faget og på den måde være medskabende i forhold til det faglige indhold og selve læreprocessen. Historiebevidsthed understøtter en varieret undervisning med både klasseundervisning og gruppearbejde i sammenhæng med semantiske læremidler. For eksempel kan eleverne gennem en historisk fortælling indleve sig i den historiske hovedperson og formidle en oplevelse og forståelse af, hvorledes menneskers konkrete livsløb har været både historieskabt og historieskabende", siger Betina Sigsgaard Fisker.

Arbejdet med kilder giver mulighed for at øge deres videns-motivation, idet eleverne gennem brug af genstande, tekster, byrum og andre spor fra fortiden kan opnå viden og blive klogere på et fagligt materiale og dykke ned i det. Kildearbejdet lægger op til en varieret undervisning i sammenhæng med semantiske læremidler, idet kilderne som bliver anvendt ofte vil være tekster eller genstande, der giver indhold ind i undervisningen, men som ikke er fremstillet til det formål, siger hun og nævner blandt andet film, genstande, computerspil, billeder, fagbøger, og museer.

Se hele professionsbachelorprojektet her: