"Hvilke læringspotentialer har inddragelsen af historiske genstande i historieundervisningen i 3. - 4. klasse, og hvordan kan læreren didaktisk forstå og anvende den viden i kvalificeringen af sin undervisning, når fokus er på både at skabe livsverdensrelevans for eleverne og fastholde en faglighed, der er i overensstemmelse med historiefagets formål?" Sådan spørger Kathrine Lykkegaard Bak Jakobsen i problemformuleringen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved UC Nordjylland.

Kedeligt og irrelevant

Forskellige tiders fagformål afspejler udviklingen i det danske samfund.  I det perspektiv afspejler 201-fagformålet for historie et samfund, hvor krav til kvalitet, effektivitet og faglighed har skabt øget fokus på centralt fastsatte kundskaber og nedtonet vigtigheden af fagets vedkommenhed for eleverne, siger Kathrine Jakobsen. Der er sket en massiv ændring fra 1995-formålet, hvor faget i stor udstrækning var elevcentreret, og hvor begrebet om historiebevidsthed var centralt.

En kvalitativ undersøgelse af historiefaget viste i 2015, at en del elever i udskolingen opfatter faget som irrelevant, kedeligt og videntungt, og det understøttes af holdningen blandt mange historielærere, der ser historie som et kundskabsfag, hvor timerne karakteriseres af lærerstyring og tavleundervisning. Selv om lærere i en anden undersøgelse samme år sagde, at de forsøger at gøre faget nutidsrelevant, tyder det på, at elevers manglende interesse hænger sammen med fagets fokus på kundskaber, mener Kathrine Jakobsen. Det ser nemlig ud som om, lærere og elever mener noget forskelligt med, hvad relevans betyder.

Undersøgelsen viste, at mange elever ikke opnår sammenhængsforståelse, så de ikke kan bruge det, de lærer i historie, i deres hverdag, og det betyder at de ikke får forståelse for, at de selv og samfundet er samfundsskabte. Det er en central didaktisk udfordring, da fagformålet netop siger, at det, eleverne arbejder med i historie, skal styrke deres forståelse af deres hverdags- og samfundsliv, siger Kathrine Jakobsen. Men undersøgelsen indikerer også, "at elever glædes ved sansemæssige læringsoplevelser, og at brugen af historiske genstande på yngre klassetrin kan have en positiv betydning for, hvad eleverne husker fra historieundervisningen. Dette gør mig nysgerrig efter, hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem inddragelse af historiske genstande og elevernes læring", skriver hun. Inddragelse af historiske genstande kan også begrundes i det funktionelle kildebegreb, som benyttes i folkeskolens historieundervisning, og i fagets kompetenceområder - særligt under 'Kildearbejde'. Derfor er der flere grunde til at undersøge læringspotentialerne nærmere, mener hun.

Min familie er historie

Ideen til bachelorprojektet fik Kathrine Jakobsen, da hun sammen med en 3.klasse arbejdede med emnet "Min familie er historie", hvor hun havde fokus på udviklingen af elevernes historiebevidsthed gennem arbejdet med genstande, som eleverne havde med hjemmefra. Brugen af de historiske genstande motiverede hende til at undersøge området nærmere, da hun undervejs i forløbet oplevede, hvor interesserede og glæde eleverne var for det, og Kathrine Jakobsen genkendte glæden fra sig selv og medstuderende, når de arbejdede med historiske genstande på læreruddannelsen.

Mærkeligt, fedt og sjovt

"Da antallet af informanter qua styrkerne ved det kvalitative interview ikke er afgørende for kompleksiteten af den indhentede empiri, valgte jeg at lave tre gruppeinterviews med hver tre elever. Eleverne blev udvalgt på baggrund af deres erfaringer med brug af historiske genstande i historieundervisningen", skriver hun. To af elevholdene kom fra to 4.-klasser, hvor læreren havde medbragt historiske genstande til to lektioner, og hvor undervisningen handlede om det tidlige 1900-tals skole. Det tredje hold var fra den 3.-klasse, der havde arbejdet med historiske genstande under emnet 'Min familie er historie'.

På spørgsmålet om, hvad eleverne syntes om at røre ved genstandene, var der i svarene bred enighed om, at det var "mærkeligt", "fedt" og "sjovt".  Tre elever sagde direkte, at de havde oplevet følelsen af nærheden til fortiden: "Man mærker en stor del af fortiden af det", "da vi prøvede det, var det mere livagtigt, og så kunne man bedre forestille sig det".

De elever, der havde haft om skolen i 1900-tallet og havde prøvet at skrive med blæk og fjer, huskede detaljer:

Elev 4: "Ja med fjeren, der skulle man så holde den så".

Elev 3: "Ja det er meget sån som en kuglepen, for man skal holde den inden, for der kommer blæk ud".

Elev 4: "Eller hvis man gør sådan her, så drypper det bare ud. Man skal sørge for at holde den inde, så der ikke ryger så meget ud".

Elev 3: "Og så var der sån´ et lille hul".

Sanselige oplevelser og sprog

Oldefars gamle pibe, flinteøksen, blækhuset, pen og penneskaft giver sanseoplevelser, som de husker. Eleverne fortalte meget detaljeret om, hvordan de skulle skrive med fjer og blæk, og de refererede flere gange til, at deres lærer havde forklaret, hvordan genstandene fungerede: "Så viste hun så lige de der penne, og hun sagde reglerne for dem, at man ikke skulle være særlig vilde med dem, og de var meget skrøbelige, sagde hun også. Man skulle dyppe dem lige så stille i blækket, og så fortalte hun også alt muligt om, at man hvis man trykkede hårdere, altså jo hårdere man trykkede, jo tykkere streg kom der, men den brugte også mere blæk af det".

Eksemplet illustrerer sammenhængen mellem den sanselige oplevelse og sproget, og at de to dimensioner gensidigt understøtter hinanden, siger Kathrine Jakobsen.

De historiske genstande indeholder nogle særlige potentialer, når de inddrages som levn i historieundervisningen. Læringspotentialet er tæt knyttet til den sansebaserede læring, der opstår, når eleverne for eksempel rører ved eller afprøver genstandenes funktion, og det kan udnyttes til elevernes begyndende kendskab til kildearbejdet og dets begreber, siger hun i projektkonklusionen.

Denne viden om historiske genstandes læringspotentialer kan anvendes i kvalificeringen af en historieundervisning, hvor der både er fokus på elevernes livsverdensrelevans og på deres udvikling af historisk bevidsthed, siger hun med afsæt i projektets analyse. Genstandene kan, skriver hun, "medvirke til igangsættelse af lære - og dannelsesprocesser, der er knyttet til elevernes livsverden. Den sansebaserede oplevelse med historiske genstande skaber viden, der kan bruges af eleverne som identifikationsmuligheder og til udvikling af personlig og kollektiv identitet. Identifikationsmulighederne er angiveligt så vigtig for eleverne, at de selv søger dem, hvis de ikke er åbenlyst tilstede".

Afprøv historien

Det var tydeligt, at eleverne anvendte genstandene i deres fortolkninger af fortiden. Mødet med "det anderledes", som genstandene repræsenterede, gav eleverne mulighed for at sætte deres egne liv i perspektiv, og analysen peger på, at "fysiske identifikationsmuligheder" kan have særlig betydning for ønsket om at forstå det "anderledes".

Arbejdet med genstandene viste sig også at være anvendeligt i forhold til udviklingen af elevernes historiebevidsthed, da det gav anledning til at øve undersøgelses-, metode- og orienteringskompetence, siger Kathrine Jakobsen. Sanseoplevelserne med genstandene fik nemlig eleverne til at undre sig stille historiske spørgsmål, som de selv forsøgte at besvare. "Eleverne konstruerede historiske fortællinger gennem den sansebaserede læring suppleret med tekster, film, tidslinjer, og de anvendte den nye viden til at orientere sig i sammenhængen mellem fortid og nutid".

Undersøgelsen viste, at det er muligt at arbejde med 3.- 4. klasseelevernes livsverdensrelevans ved at bruge historiske genstande i undervisningen, samtidig med, at der er fokus på deres udvikling af historisk bevidsthed.  

Men der er dog en række didaktiske udfordringer, som læreren må tage stilling til, når hun planlægger sin undervisning, understreger Kathrine Jakobsen. Arbejdet med genstande kan ikke stå alene, men må for eksempel suppleres med brug af tekster, film eller andre kilder til det emne eller den tid, der arbejdes med. "Inddragelsen kræver endvidere, at læreren skaber mulighed for multimodale sanseoplevelser; gerne i form af en afprøvning af genstandenes funktion, da det muligvis skærper hukommelsen yderligere. Det er essentielt, at læreren sprogliggør arbejdet med de historiske genstande; både for at skærpe elevernes hukommelse men også for at skabe tydelighed omkring, hvad genstandene er kilder til og hvilke fagbegreber, der kan knyttes til arbejdet", skriver Kathrine Lykkegaard Bak Jakobsen og minder om, at man som lærer må overveje, hvor skellet mellem elevernes livsverden og skolelivet bør gå.