"De dårlige oplevelser, jeg kan komme i tanke om, er alle sammen nogen, hvor lærerne ikke har levet op til deres ansvar".

Sådan siger en ekstern medarbejder, der har modtaget mange klasser. Der er lærere, der nærmest bare afleverer klassen og siger, at de går over og sætter sig i caféen så længe. 

Som lærer er det vigtigt, at man kan planlægge og udføre undervisning i eksterne læringsmiljøer og ved, hvad de kan og ikke kan, siger Melissa Brander og Laurits Søe Olsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskole.

"Besøg i eksterne læringsmiljøer kan være yderst motiverende, især i forhold til at få knyttet sanser, socialt samvær, bevægelse og autenticitet til undervisningen. Dog har vi også oplevet ekskursioner, som virkede formålsløse", skriver de om deres oplevelser fra praktikken.

Her gav en geografilærer, de diskuterede emnet med, udtryk for, at feltarbejde var spild af tid. Eleverne fik ikke noget fagligt ud af det - intet, de kunne bruge eller ville blive målt på til eksamen. Og med så få timer i geografi, var det derfor spild af tid at sætte timer af til besøg udenfor skolen.

Dette gav Melissa Brander og Laurits Søe lyst til at undersøge emnet. I problemformuleringen til deres projekt spørger de derfor: "Hvordan kan geografilærerens rolle i før-, under, og efterarbejde med særligt fokus på transfer hos elever skabe sammenhæng mellem fagligheden i geografifaget og dets anvendelse i de eksterne læringsmiljøer"?

Projektet bygger blandt andet på et gruppeinterview med tre geografilærere og interviews med to repræsentanter fra eksterne læringsmiljøer. Den ene er naturvejleder og naturskoleleder, den anden har arbejdet som leder af skoletjenesten i et eksternt læringsmiljø og er nu programchef for dette.

Fælles for de tre lærere er, at de benytter eksterne læringsmiljøer som del af deres undervisning både miljøer, hvor de selv står for formidlingen, ogs miljøer, hvor for eksempel naturvejledere eller museumsformidlere står for undervisningen. 

Dannelse eller faglige mål

Feltarbejde og besøg i eksterne miljøer kan have både faglige og dannende mål, men lærerne havde størst fokus på faglige mål, skriver Melissa Brander og Laurits Søe.

Feltarbejde definerer de som en aktivitet, der bringer eleverne uden for klasseværelset med henblik på læring i og af omgivelserne. Et feltarbejde har altid et fagligt indhold, og formålet er, at de eleverne direkte undersøger det, der er undervisningens genstand,.

De interviewede formidlere mente, at dannelse opnås ved, at eleverne får indblik i muligheder for deres fremtid og bliver introduceret til ellers relativt lukkede dele af samfundet.

Lederen af naturskolen nævner som eksempel skovens folk, altså folk der arbejder med de danske skove. Han ser dannelse, som en generel forberedelse til livet: at give eleverne mulighed for lære og bruge viden dér, hvor den skal bruges. Eksterne læringsmiljøer giver mulighed for transfer mellem skolen og "det virkelige liv". Programchefen nævner mere overordnet den store sammenhæng mellem kulturinstitutioner og samfundet som helhed.

To af lærerne siger, at et formål er, at eleverne møder virkeligheden netop dér, hvor det, undervisningen handler om, findes i den virkelige verden. De bruger begge det fysiske landskab som eksempel, og  de fokuserer på at en fagfaglig pointe nemmere kan formidles gennem et eksempel fra verden uden for skolen. 

"Læreren kan effektivisere udbyttet af besøg i eksterne læringsmiljøer ved at tænke både målrettet mod dannelse og faglig indlæring, og samarbejdet med repræsentanterne fra de eksterne læringsmiljøer kan styrke læringen yderligere", skriver Melissa Brander og Laurits Søe i projektkonklusionen.

Irettesættelser og uklare forventninger

Udbyttet af undervisning uden for skolen afhænger dog af, at læreren fastsætter klare regler for besøget, og at eleverne er forberedte. For at fungere som brobygger mellem udebesøg og undervisning på skolen har læreren både en social, en praktisk og en faglig rolle.

Hvis der ikke er klare regler for besøget, og eleverne hele tiden skal irettesættes, har det indflydelse på muligheden for den erkendelsesmæssige og praktiske læring, siger Melissa Brander og Laurits Søe. "Hvis fokus rykkes fra det eksterne læringsmiljøs muligheder til irettesættelse af eleverne, kan man også forestille sig, at det påvirker det følelsesmæssige og sociale aspekt af læring negativt", skriver de.

Derudover kan uoverensstemmelser i forventninger mellem lærere og formidlere være et dilemma. Formidlerne mener, at utilfredsstillende oplevelser ofte skyldes manglende gensidig forståelse af, hvad der skal ligge i et samarbejdet.

 De nævner, som eksempel:

-       læreren afleverer bare klassen og sætter sig i caféen,

-       læreren møder ikke forberedt op og har ikke arbejdet med de ting, derer aftalt,

-       læreren taler nedværdigende til eleverne,

-       læreren yder modstand mod besøget og er ikke engageret,

-       eleverne har ikke positive forventninger til besøget,

-       læreren har ikke fået skabt en meningsfuldhed for eleverne,

-       det er ikke samme lærer, der har planlagt besøget, som udfører det.

Lærerners erfaringer er derimod, at, at nogle formidlere i eksterne miljøer kan være kommanderende og have urealistiske forventninger til, hvad eleverne skulle have læst og forberedt i klassen inden besøget. 

Læreren som brobygger

Repræsentanterne fra de eksterne miljøer var enige om, at transfer skal ses som noget langsigtet, og ikke nødvendigvis opstår med det samme. Hvor én af dem så transfer som brug af kompetencer, så den anden transfer som dannelse.

Lærerne så transfer som perspektivering af viden fra én situation til en anden.

For at muliggøre denne transfer spiller læreren en vigtig rolle, understreger Melissa Brander og Laurits Søe Olsen i deres projektkonklusion og giver en række bud på de forskellige roller, læreren har i forbindelse med ekskursioner:

Før besøget:

• Forbered eleverne. Opstil klare rammer og regler - gerne i samarbejde med eleverne.

• Skab positiv forventning hos eleverne og gør besøget meningsfuldt - sæt besøget i kontekst og forklar formålet.

• Tag kontakt til det eksterne læringsmiljø og bliv enige om, hvilke roller både lærer og den eventuelle formidler skal varetage.

 Under besøget:

• Tal med eleverne. Stil uddybende spørgsmål og anvend begreber og vendinger, som eleverne kender fra undervisningen, for at skabe tydelige associationer.

• Deltag aktivt og benyt påtaget begejstring.

• Sørg for at have fokus på den gode relation med eleverne, så deres opmærksomhed øges.

Efter besøget:

• Saml op på de ting, som blev benyttet eller udarbejdet under besøget.

• Vend tilbage og omtal besøget i undervisningen - også på længere sigt.

Læs hele projektet her: