Sløjd og håndarbejde har svært ved at slå igennem, som de kreativitetsdannende fag de burde være, når kreativitet samtidig betragtes som en kompetence, "man næsten er nødt til at besidde for at lykkes, skriver Liv Berger Madsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg under Professionshøjskolen Metropol.

Skal lære at være nyskabende

I globaliseringsstrategien fra 2006, slog den daværende regering fast, at "folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke faglige færdigheder. Men eleverne skal også lære at være nyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder" Den sidste sætning oversætter Liv Berger til, "at eleverne skal lære at være kreative, fordi kreativitet = nyhed + værdi." Og af et at notaterne fra "Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen" fra 2009 fremgår det, "at de praktiske og kreative fag i folkeskolen er vigtige - ikke kun fordi fagene kan give eleverne væsentlige færdigheder, men også fordi fagene bidrager til elevernes almindelige dannelse." De praktisk musiske fag skal altså både give eleverne færdigheder og bidrage til deres almene dannelse.

Hvordan fremmes kreativitet?

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at eleverne lærer at være kreative? Og hvilken rolle spiller kreativiteten i forholdt til det, spørger Liv Berger og opstiller følgende problemformulering for sit bachelorprojekt: "Hvorfor skal eleverne lære at være kreative? Hvilken rolle spiller håndarbejde og sløjd i denne læringsproces? Og hvordan fremmer man elevernes kreativitet i disse fag?"

Både proces og projekt

Med afsæt hos den amerikanske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalys, definerer hun kreativitet som "handlinger, ideer eller produkter, der ændrer et eksisterende domæne eller som skaber et nyt domæne". Denne forståelse udfordres dog af den danske hjerneforsker Kjeld Fredens, som siger, at en kreativ proces ikke altid munder ud i noget nyt. Men processen vil han stadig betegne som kreativ, da selve måden, man gjorde det på, var ny. "Ved at anskue det på denne måde, kan man altså tale om kreativitetsbegrebet som både en proces og et produkt."

Beholde og videreudvikle

I sin problemformulering, taler Berger om, at eleverne skal "lære at være kreative". "Implicit i denne formulering kunne man fristes til at tro, at jeg ikke ser elever som værende kreative, men det gør jeg bestemt." Hun er dog "til dels" enig med den danske psykologiprofessor Lene Tanggaard, som mener, "at skolen ofte kvæler kreativiteten og i øvrigt ikke gør ret meget andet end at lære børn og unge at reproducere andres viden. Det må forstås med modifikationer, fordi skolen er meget mere end det, mener Berger, som understreger, at skolen må være opmærksom på, at den ikke kommer til at kvæle kreativiteten. "I forhold til min problemformulering må formuleringen, at eleverne skal "lære at være kreative" forstås som en bibeholdelse og videreudvikling af deres kreativitet."

Empiri fra 10. på Færøerne og 6. i Danmark

Liv Berger var i sin 3.årspraktik på Færøerne i en 10.klasse med 11 elever i håndarbejde. 4.årspraktikken foregik i en dansk 6.klasse med 11 elever i sløjd. "Min empiri er primært indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, da jeg derved havde mulighed for at give det til hele klassen, og ikke blot tale med et par elever. Spørgeskemaet er udarbejdet med åbne svaralternativer, da jeg ikke ønskede, at eleverne skulle svare ud fra nogle definitioner af kreativitetsbegrebet, som jeg havde opstillet." Skemaet blev delt ud i både 6. og 10 klassen. Hun har endvidere interviewet én elev fra 10.klassen og fem fra 6.klassen. Det, at være kreativ, virker til at være en del af den måde, elever forstår sig selv på, skriver Liv Berger efter at have analyseret elevsvarene. Det har positiv betydning, når de oplever positivt respons fra omverden. Men at være kreativ kan også være negativt, hvis det bryder med den sociale status, eleven normalt har i klassen.

Elevernes eller teoretikernes opfattelser?

Elever opfatter kreativitet,som det "at skabe noget med hænderne," mens teoretikerne viser kreativitet som noget nyskabende eller som en social proces. Spørgsmålet er så, siger Liv Berger, om det er elevernes opfattelse, der er forkert, om det er teoretikernes? Eller om der overhovedet er noget galt i, at der ikke er overensstemmelse.

Lene Tanggaard må siges at være en af de praksis-teoretikere, som man i arbejdet med kreativitet og skolen ikke kommer uden om, mener Berger, men hun har dog svært ved at forbinde Tanggaards definition af kreativitetsbegrebet med skolen, fordi den indeholder et nyhedsaspekt. "Jeg mener, at det vil være forfejlet at tro, at eleverne i folkeskolen vil ændre domæner eller skabe nye. Mens det derimod er muligt for skolen, og bør være et mål, at ændre elevernes domæner, hvilket de gør i dannelsesprocessen." Folkeskolen kan give eleverne rum til at udvikle sig kreativt, men ikke med Tanggaard forståelse af begrebet. "Kreativitet som en social proces derimod, er noget, som skolen aktivt arbejder med hver dag, da eleverne altid indgår i sociale sammenhænge," konkluderer Liv Berger.

De skal lære af ustabile tilstande

I den skabende proces, eller det, som eleverne i spørgeskemaundersøgelser og interview betegner som den kreative proces, kommer eleverne i ukendte situationer, som de skal lære at håndtere. Det er en del af dannelsen og nødvendigt for at begå sig i det moderne samfund. Det er derfor er det vigtigt, at håndarbejde og sløjd udfordrer eleverne til at komme ud i "ustabile tilstande", så de må bruge deres viden og omstrukturere den, hvis det er nødvendigt, argumenterer hun. At arbejde med teknikker, som er ukendte, sætter nemlig eleverne i ustabile situationer, hvor de lærer noget om sig selv ved at lære noget om andre og om andre arbejdsmåder. "Lærerens rolle bliver afgørende i disse situationer, idet eleverne har brug for støtte og ros for at overkomme de ustabile situationer, og vende hjem med en bredere forståelse af sig selv og sin omverden."

At begå sig uden manuskript

At designprocessen i fagene har højstatus er helt centralt, understreger Berger. Det er nemlig i den proces eleverne kan komme ud i ustabile og ukendte situationer. Men undervisningen må ikke kun bygge på reproduktion, og eleverne skal ikke kun have opgaver, hvor de skal "danse frit;" de skal også udfordres gennem begrænsninger. Undervisningen bør altså bygge på fagets håndværksmæssige traditioner anvendt i opgaver, der udfordrer elevernes personlige livsverden, hvis deres kreativitet skal fremmes, og de skal lære at begå sig i det moderne samfund uden manuskript.

Bærbare Bøger

Med afsæt i analysens konklusioner har Liv Berger Madsen udarbejdet et undervisningsforløb, "Bærbare bøger", som hun senere har afprøvet. Formålet var, at træne elever i at arbejde kreativt i designprocessen, og det skulle ske ved "at kombinere beklædning og eksempelvis en bog egenskaber".

Hele professionsbachelorprojektet og et tilhørende undervisningsforløb kan findes til højre under EKSTRA: "Co-Kreér dog selv og din verden"