"Hvad vi må stå fast på er, at formålet med skolen er oplysning, så vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse er i skolen et afkast, som tilværelsesoplysningen giver", sagde filosoffen K. E. Løgstrup i sin tale i 1981 på Danmarks Lærerhøjskole.

Den opfattelse har jeg tit tænkt på, og jeg har grublet over, om en prioritering af dannelse og tilværelsesoplysning i folkeskolen fører til, at unge bliver bedre i stand til efter end 9.- eller 10-klasse at vælge næste sti på livets vej, siger Tobias Eskebjerg i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved University College Metropol.

Fokus på faglighed som mål eller middel

"Når skolens formål diskuteres i mediedebatter eller blandt meningsdannere, opleves det tit som en kløft mellem dem, der ønsker en kundskabsorienteret folkeskole med fokus på faglighed og målet om videre uddannelse, og dem, der som Løgstrup ønsker en skole med fokus på dannelse eller 'tilværelsesoplysning', hvor faglighed ses som et middel til dette. Det kan virke forvirrende at følge med i en sådan diskussion, da man hurtigt kan gå glip af mellemregningerne i argumenterne", skriver han.

"Som lærerstuderende ser jeg mig selv som ydmyg novice i en sådan diskussion, men jeg synes, det er vigtigt, at jeg gør mig nogle forestillinger om, hvordan man kan argumentere for 'skole'. Som borger i Danmark, Europa, Vesten og Verden kan jeg se, hvordan globaliseringen nærmest vokser fra dag til dag ind i alles liv".               

Verdensborgeren som dannelsesideal

Jeg ser, at eleverne må forberedes, så de ikke blot skal få indsigt i nogle problemstillinger, så de kan overleve i verden - i en slags alle mod alle-forestilling - men at de udvikles som mennesker i en globaliseret verden, siger Tobias Eskebjerg og argumenterer for, at folkeskolens dannelsesideal må være verdensborgeren. Det fører ham frem til følgende problemformulering: "Hvorfor bør folkeskolens dannelsesideal være verdensborgeren, og hvordan kan det ideal præge undervisningen i faget kristendomskundskab?"

Målbar faglighed

Regeringens reformudspil fra 2013, 'Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen', præsenterede faglige udfordringer vedrørende læsekompetencer i dansk, matematiske kompetencer og naturfagsevner. Dygtighed skal måles i test, og udspillets succeskriterier er, at 80 procent af eleverne skal klare sig godt i nationale test, og at andelen af elever, der klarer sig dårligt, skal reduceres år for år. Hertil tilføjes, at elevernes trivsel skal øges, refererer Tobias Eskebjerg og tilføjer, at det sidste dog sker uden nogen definition af eller forklaring på, hvordan man kan vide, at det er opnået. "Det er altså tydeligt, at udspillets forståelse af en god skole skal baseres på målbar faglighed".

Det er nødvendigt med videre uddannelse til alle, da samfundet, arbejdsmarkeder og den globale verden stiller stadig større krav, fremgår det af udspillet, og dermed lægger det sig op ad den ideologi, som dominerer i 'konkurrencestaten' - et begreb, som er hentet hos professor Ove Kaj Pedersen, der omdøber velfærdsstaten til konkurrencestaten på bagrund af analyser, der peger på, at samfundets karakter ideologisk set har ændret sig. "Fra ideen om at 'sikre' samfundets borgere gennem velfærd - uddannelse, pleje, sygesikring, omsorg og så videre - peger den ideologiske udvikling og tendens nu snarere på, at borgerne må konkurrere om disse velfærdsydelser. Det medfører ifølge filosoffen Peter Kemp en almen accept af egoisme og manglende hensyn til principper, etik og moral. Eksempelvis ses også øget tilgang til privatskoler og større efterspørgsel efter privat hjemmepleje".

Forankret i økonomisk vækst

Det er bemærkelsesværdigt, at ordet 'dannelse' kun nævnes én gang på udspillets 53 sider, siger Tobias Eskebjerg. Det er i forbindelse med faget natur/teknik, der er 'et vigtigt dannelsesområde for alle elever - både for at klare sig i dagligdagen og af hensyn til videre uddannelse - uanset om man vil være læge, ingeniør eller mekaniker, håndværker eller social- og sundhedshjælper'.

Dannelse, og udspillets forståelse af det, må således siges at være utydeligt, siger Tobias Eskebjerg. I udspillets forestilling om folkeskolen antydes det, at elevernes på sigt får kvalifikationer, der skal sikre Danmarks økonomiske vækst. Filosofisk betragtet kan den grundlæggende mening med samfundet og vurderes til at være forankret i netop økonomisk frem for menneskelig vækst, argumenterer han.

"Den konkurrenceprægede ideolog, som præger folkeskolen i dag, hvor undervisningens indhold bliver styret af, hvad der er kompetencegivende og målbart, betyder, at lærerens dannelsessyn kan risikere at blive undergravet, og hvad betyder det for lærerrollen? Ifølge Poul Ricoeur er imitation og efterligning - mimesis - afgørende for al tilegnelse - dannelse som uddannelse. Læreren må have noget oprigtigt på hjerte, noget som han vil tilbyde eleverne at efterligne. Men hvis mantraet lyder, at eleverne skal danne sig selv på deres egne præmisser, og st lærerens dannelsessyn dermed gøres overflødigt, så forsvinder denne tanke om mimesis helt ud af folkeskolen".                 

Hvis læreren ikke får plads til at formidle holdninger og etiske værdier, der kan give dem et billede af, hvad det gode liv vil sige, mister skolen en vigtig dimension. "Jeg mener, at det er vigtigt, at tiden, vi bruger med børnene i folkeskolen, anvendes til at skabe forståelse for global samhørighed, simpelthen fordi den globale samhørighed har indflydelse på hver enkelt elev. Hvis vi glemmer dannelse, det hele menneske og den alsidige udvikling og kun interesserer os for det nyttige og konkurrencestærke menneske, risikerer vi, at moralske forestillinger på et tidspunkt ændrer sig eller helt negligeres". 

Skolens dannelsesideal må være verdensborgeren i højere grad end eksempelvis selvdannelse, siger Tobias Eskebjerg i bachelorprojektets konklusion. "Undervisningen i kristendomskundskab kan præges af dette ideal ved at arbejde med emner vedrørende nøgleproblemer, som eksempelvis kan være et forløb om etik, livsopfattelse og menneskerettigheder. Ligeledes må undervisningen have en anerkendende pædagogisk tilgang, og der må være fokus på at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer", skriver han og ser fagets styrke i, at eleverne præsenteres for eksistentielle og almenmenneskelige problemstillinger, som de måske ikke møder andre steder. Det er forkert at sige, at dannelse ikke prioriteres i folkeskolen, mener han. Men i dag kommer uddannelse før dannelse i skolens formål.                     

"Verdensborgeren som dannelsesideal er en smule abstrakt, men jeg mener alligevel, at det er det ideal, folkeskolen har brug for", siger han. "Folkeskolens formål bør være forankret i den pædagogisk filosof og ikke kun i, hvad der er godt for arbejdsmarkedet. Skolen og faget kristendomskundskab skal være frirum i den enkelte elevs opvækst, så eleverne kan dannes til at blive i stand til at tage del i samfundet".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA:  Dannelse i folkeskolen