Idrætsfaget er andet og mere end færdigheds- og sundhedsfremmende aktiviteter. Det er ikke muligt at læse sig til oplevelser, de skal erfares kropsligt gennem bevægelse i det fysiske, psykiske og sociale handlingsrum, skriver Jonas Rahbek i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved University College Metropol.

"Folkeskolens dannelsesidealer fremgår kun implicit og forekommer uden indholds- og målbeskrivelser, hvilket gør dannelsesbegrebet diffust og svært at måle. Det kan skyldes, at der ikke findes nogen evidensbaseret dannelsesdidaktik, og spørgsmålet er, om en sådan overhovedet er mulig", siger han.

Det kan være én af mange forklaringer på, at dannelsesdimension har været prioriteret ned i idrætsundervisningen, hvor der primært er fokus på udvikling af faglige færdigheder gennem aktiviteter. Men det står klart, at der med dannelsesdimensionen følger en række udfordringer, mener Jonas Rahbek. "Jeg har selv erfaret dem i praksis, men trods kompleksiteten brænder jeg for at finde nye måder, der kan gøre dannelsesdimensionen mere konkret og tilgængelig for os idrætslærere".

Kan dannelse vurderes?

Fagets formålsformulering vidner om, at vi er forpligtet til at udføre undervisning, hvor eleverne tilegner sig færdigheder og kompetencer, men også oplevelser og erfaringer, der fremmer dannelsen- og elevernes almene udvikling, siger han.

"Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling"

"Hvordan kan idrætsundervisningen understøtte elevernes dannelse, og hvordan er det muligt at vurdere elevernes dannelse", spørger Jonas Rahbek i sin problemformulering.

Projektets empiriske grundlag bygger dels på en række kvalitative interviews, en spørgeskemaundersøgelse med åbne spørgsmål. Informanterne er tre 'fagprofessionelle' og to idrætslærere fra folkeskolen. Herudover inddrages observationer fra tidligere praktikforløb og forskningsrapporter, fortæller han.

At tidsfaktoren er en væsentlig årsag til, at der ikke evalueres mere fremgår af SPIF-undersøgelsen, 'Status på idrætsfaget' fra 2011, og det bekræftes i interviewet med idrætslærer B: "Udfordringen er helt sikker tidsfaktoren - både jeg og eleverne kan godt synes det kan være spild af tid at snakke undervisningen igennem".

Dannelsesdimensionen er vanskelig at måle, og spørgsmålet er, om dannelsen overhovedet kan omsættes til målbare parametre? Til det svarer lektor, ph.d. Jesper von Seelen fra Videncenter for Sundhedsfremme: "Det kan man jo ikke. Eller det ved jeg ikke, om man kan - man kan godt få øje på når, der er nogle der er udannet, men jeg har ikke stødt på noget, hvor jeg tænkte - det var da en måde at måle dannelse på".

Det bekræfter studieleder, ph.d. Annemari Munk Svendsen, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet: "Hmmm….ja, hvis jeg kunne svare på det ville jeg nok være mere berømt end jeg er.… Kan man måle på demokratisk sindelag? Ja, måske, men gør man det?"

"Som konkret redskab til vurdering af elevernes dannelse kan læreren forsøge, at kigge efter tegn, der indikerer om processen arbejder hen mod en kompetencetilegnelse hos eleverne. Ifølge idrætslærer A og B kigges der i højere grad efter pejlemærker. "Jeg vurderer dem ud fra, hvordan de indgår i det her fællesskabet, og der har jeg samarbejde, hjælpsomhed, fairplay og tolerance, som sådan nogle pejlemærker", siger A. Mens B siger: "Elevernes dannelse evaluerer jeg mere på eleverne, som det sammensatte menneske - og oftest kender jeg eleverne godt fra andre fag".

"I praktikken oplevede vi selv udfordringer med at vurdere dannelseselementer. Vi observerede tegn, der indikererede, at aktiviteterne arbejdede hen imod en kompetencetilegnelse hos eleverne. Eleverne samarbejdede aktiviteterne igennem, hvilket konkret kom til udtryk via tegn, som: eleverne kommunikerede med en ordentlig tone og lyttende til hinanden med øjenkontakt. Hjælpsomheden og hensyntagen kom til udtryk i tilpassede afleveringer, og gode råd i forhold til løb og placering i aktiviteten", skriver Jonas Rahbek.

Men trods af disse observationer oplevede han udfordringer med at vurdere udviklingen ved forløbets afslutning: "Overordnet kunne vi konstatere, at målet var indfriet. Men konkret afhang målopfyldelsen i høj grad af de forskellige aktiviteter. Hvor samtlige elever i de første tre uger formåede at samarbejde og være medskabende til at forandre og justere reglerne i idrætsaktiviteterne, var der mange elever, der ikke formåede at deltage i fællesskabet og overholde simple regler i sidste uge, hvor temaet var konkurrence. Det vidner om, at målopfyldelsen i høj grad afhænger af, hvilket perspektiv man vælger til aktiviteterne", skriver han og tilføjer, at en anden forklaring kan være, "at dannelsesmæssige mål oftest er mere langsigtede, og svære at indfri på få uger".

Dannelse i praksis

"Selvom idrætslærerens arbejde med dannelsesopgaven udfordres fra flere sider, må undervisningen ikke give afkald på de betydelige erkendelses- og dannelsespotentialer eleven får via kropslige oplevelser og erfaringer ved deltagelse i idræt", siger Jonas Rahbek i bachelorprojektets konklusion.

"Jeg har analyseret hvilke muligheder og barrierer, idrætslærere og fagprofessionelle oplever i forbindelse med dannelsesdimensionen i idræt. Disse synspunkter er suppleret med forskningsundersøgelser af idrætsfaget og egne erfaringer fra praksis. På den baggrund mener jeg, at følgende faktorer er væsentlige i arbejdet med at understøtte elevernes dannelse og i arbejdet med at vurdere dannelseselementerne.

En væsentlig forudsætning for at understøtte elevernes dannelse er, at de inddrages i beslutninger, diskussioner og valg, så medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet opleves og erfares i praksis. Eleverne skal trænes i at samarbejde og kommunikere anerkendende, tage initiativ, reflektere og reagere, tænke selvstændigt og kritisk og træffe kvalificerede valg".

Elevinddragelsen giver mulighed for at, eleverne trænes i at udtrykke sig og indgå handlekompetent i demokratiske processer. Herudover kan idrætslærerne i fællesskab forsøge at skabe en læringskultur, hvor det er legitimt, at læreren stopper spillet/aktiviteten med korte timeouts, for at få eleverne til at reflektere over egen ageren og handlemuligheder i forhold til fællesskabet, siger Jonas Rahbek.

Der skal opstilles både faglige og dannelsesmæssige læringsmål, og de skal selvfølgelig være relevante og i overensstemmelse med skolens overordnede mål, understreger han.

Læringsmålene skal på én gang være realistiske og ambitiøse. "Realistisk og ambitiøs er en hårfin balance, men meningsfyldte læringsmål kan være med til at motivere elevflokken. Inddragelse af videnformernes niveauinddeling fremhæver de muligheder, som opstår med en sproglig formulering af en given aktivitets dannelsesmål".

En aktivitet vil altid rumme en mere eller mindre tavs dannelse, men en sproglig præcisering åbner flere muligheder, og det forudsætter, at læringsmålene er tydelige, så eleverne opnår forståelse af, hvad der forventes af dem, samtidigt med at de kan fungere som pejlemærker. "I forbindelse med udarbejdelsen af læringsmålene må læreren gøre sig bevidst om, hvilke undervisningsformer, der primært stimulerer og fremmer det valgte vidensniveau. Derudover bør det påpeges, at dannelsesmæssige mål oftest er langsigtede, og svære at indfri på blot få uger".

Opfyldelsen afhænger i høj grad af, hvilket perspektiv man vælger til aktiviteterne, siger Jonas Rahbek og understreger, at det er svært at måle og evaluere elevernes personlige og sociale kompetencer. "Sprogligt kan det være vanskeligt at formulere alle de nuancer, der ligger i sanselig opmærksomhed på elevernes personlige- og sociale kompetencer. Men ved at omsætte visionen til en række iagttagelige tegn, har læreren et redskab til at vurdere og dermed stilladsere elevens dannelsesproces, ligesom læringsmålene, kan tegnene differentieres på forskellige vidensniveauer", siger han.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Dannelse i idrætsundervisningen