"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati", står der i folkeskolelovens formålsparagraf. Men skolens dannelsesopgave har de senere år været udfordret af en stigende individualisering hos unge, og den tendens kan ses i sammenhæng med forældres stigende efterspørgsel efter undervisning, der er indrettet efter børnenes individuelle evner, interesser og behov, siger Nina Mejer Møller og Rasmus Aage i deres fælles professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved University College Absalon.

"Den stigende tendens til individualisering kan have negativ effekt på demokratiet, da man som borger i et demokrati indgår i et fællesskab, og man derfor har pligter overfor samfundet og sine medborgere. I en demokratisk styreform er det et problem, hvis borgerne vælger at stå udenfor ved ikke at deltage", skriver de.

Individ og fællesskab

I samfundsfag stifter eleverne bekendtskab med samfundets demokratiske institutioner, og eleverne skal her "opnå forudsætninger for udvikling for kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet". Det er et kompetencemål, at eleverne skal dannes til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, siger Nina Mejer og Rasmus Aage. "Vores hypotese er, at den stigende individualisering er en udfordring for demokratisk dannelse i undervisningen samfundsfag. Det leder os til følgende problemformulering: "Hvilken betydning har individ og fællesskab for den demokratiske dannelse i samfundsfagsundervisningen", skriver de.

Vordende demokrater?

På Trekronerskolen ved Roskilde har de interviewet en lærer og fået elever i en 8.klasse til at udfylde et spørgeskema. Nina Mejer og Rasmus Aage sammenholder deres kvalitative og kvantitative undersøgelse med resultaterne fra Magtudredningens undersøgelser i Den vordende demokrat og i Samfundsfag i skolen, og det bliver tydeligt, at der i samfundsfag på Trekronerskolen er fokus på demokratisk dannelse på individniveau, de. "Det ses i lærerens udtalelser i interviewet samt vores kvantitative undersøgelse i klassen, hvor størstedelen af eleverne giver udtryk for, at der er plads til dem som individer. 84 procent siger, at deres mening har betydning for undervisningen. 76 procent føler, at de kan sige, hvad de mener, selvom de er uenige med de andre elever, og 84 procent af eleverne oplever, at de kan få lov til at være på deres helt egen måde i klassen".

Når eleverne bliver spurgt, om de føler, at de er med til at forme undervisningen, er det dog kun 24 procent af eleverne, der svarer ja. Samme tendens ses i Samfundsfag i skolen, hvor 28,3 procent af eleverne er helt enige eller enige i udsagnet "Vi er ofte med til at bestemme klassens arbejde i samfundsfag." "Det indikerer, at eleverne bliver inddraget i undervisningen, men at ikke alle føler, at de er med til at bestemme. I spørgeskemaundersøgelsen svarer størstedelen af eleverne, at de interessante emner er dem, de kan relatere til egen livsverden", fortæller Nina Mejer og Rasmus Aage.

Klassen er splittet, når det gælder interesse for politiske beslutninger, der ikke direkte påvirker dem; 48 procent svarer ja, resten svarer nej eller er i tvivl. Spørgsmålet fra Den vordende demokrat, der afdækker, om eleverne synes, at de er en del af klassens fællesskab, viser, at 8 procent svarer nej, og det kan få dem til at være holde sig tilbage i forhold til turde sige, hvad man mener i undervisningen. På spørgsmålet, om man føler, at ens mening har betydning i undervisningen, er det også 8 procent, der svarer nej.

Selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet

Projekts hovedformål har været at belyse betydningen af individ og fællesskab for den demokratiske dannelse i samfundsfagsundervisningen. "Ud fra Jürgen Habermas' diskursetik kan vi konkludere, at dannelsen kræver at blive institutionaliseret gennem institutioner som folkeskolen for, at menneskets solidaritet kan strække sig længere end til livsverdenen", skriver Nina Mejer og Rasmus Aage i deres konklusion. Med afsæt i Wolfgang Klafkis almendannelsesbegreb konkluderer de, at skolens demokratiske dannelsesopgave er at sikre, at eleverne tilegner sig evner som selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. "I skolen skal eleverne blive bevidste om, at de har rettigheder, men skal også lære at tage et medansvar og udvikle en solidaritetsfølelse for andre".

Undervisningspligten i Danmark sikrer, at alle borgere bliver demokratisk dannede, siger dig og konkludere, at Habermas finder skolens placering i den statslige sfære problematisk, da den ikke er styret af gensidig forståelse mellem mennesker. Elever, der ikke finder nogen af samfundsfagets facetter spændende, rammes af identitetsløshed, mener Nina Møller og Rasmus Aage. "I Habermas' livsverden under diskursetikken kan det konkluderes, at mennesket gennem institutionaliseret kommunikation tilegner sig identitet og evnen til at være solidarisk. For Habermas må solidariteten strække sig udover elevernes livsverden, og fællesskabet skal skabes uden for det kendte".

Konkret for eleverne i undervisningen i samfundsfag betyder det, at læreren i kommunikationen med eleverne har et stort ansvar for den demokratiske dannelse, siger de. "At læreren i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes livsverden, kan ud fra Habermas diskursetik betragtes som problematisk, da eleverne på denne måde ikke opnår solidaritet for fællesskabet".

Med udgangspunkt i Klafkis teori om kategorial dannelse, kan vi konkludere, "at der i samfundsfag bliver gjort en indsats for, at undervisningen tager udgangspunkt i eleverne, og at der i forlængelse heraf sker en formal dannelse", siger Nina Mejer og Rasmus Aage. Eleverne tilkendegiver, at de tør være på deres helt egen måde i klassen, og at deres mening har betydning for undervisningen. At de føler, at der er plads til dem som individer har positiv effekt på deres udviklingen af selv- og medbestemmelse - og i forlængelse heraf elevernes demokratiske dannelse, argumenterer de.

Klafkis tre indbyrdes grundevner, selv-, medbestemmelse og solidaritet, kan ikke forstås uafhængigt af undervisningens konkrete indhold, derfor er det nødvendigt at arbejde med epoketypiske nøgleproblemer for, at eleverne kan blive kategorialt dannede. Den demokratiske dannelse i undervisningen i samfundsfags kan ikke udelukkende tage udgangspunkt i individet, slår Nina Mejer og Rasmus Aage fast:  "Demokratiske dannelse skal tage udgangspunkt i et dialektisk forhold mellem individ og de epoketypiske nøgleproblemer".

I samfundsfagsundervisningen har eleverne et behov for selv-reference, og den påvirker undervisningens indhold, siger de.  Med afsæt hos Thomas Ziehe konkluderer de, "at elevernes behov for subjektivering og informalisering i undervisningen fører til en for tidlig identitetslukning, og det er problematisk i forhold til elevernes demokratiske dannelse". For at sikre den demokratiske dannelse skal undervisningen indeholde et element af god anderledeshed, der skal sikre, at eleverne forholder sig åbne overfor det fremmede.

Gennem projektets empiriske materiale blev det tydeligt, at der er elever, der ikke føler, at deres mening har betydning eller helt afholder sig fra at sige, hvad de mener, hvis de kan mærke, at resten af klassen mener noget andet. En af forklaringerne kan være, at de vurderer, at deres personlige gevinst ved at sige noget ikke er tilstrækkelig, siger Nina Mejer og Rasmus Aage.

Et andet problem for den demokratiske dannelse er, når en elev føler sig uden for fællesskabet. Det kan lede til dårligere præstationer og mindsket skolelyst. Men, skriver Nina Mejer og Rasmus Aage, "det manglende tilhørsforhold kan også resultere i manglende demokratiske erfaringer i skolen, og derved er det at stå udenfor et fællesskab skadeligt for elevens demokratiske dannelse".

Både individ og fællesskab har betydning for den demokratiske dannelse. Individet er afhængigt af fællesskabet, og fællesskabet er afhængigt af de individer, der er med i det. Derfor må demokratisk dannelse i folkeskolen balancere mellem hensynet til individet og hensynet til det fællesskab, der omkredser eleverne i skolen og den omkringliggende verden, siger Nina Mejer Møller og Rasmus Aage.

Se hele professionsbachelorprojektet: