Det fremgår af de interview med lærere i idræt, som indgår i Sanne Kjær Lægaard Jensens bachelorprojekt "Forholdet mellem Fælles Mål og indholdet i idrætsundervisningen" fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via. "Jeg kan på baggrund af opgavens indhold konkludere, at det i min problemformulering nævnte misforhold mellem Fælles Mål og idrætsundervisningens indhold i folkeskolen opstår på grund af fagets lave status blandt de boglige fag. Der er ikke de samme skærpede krav til idrætsfaget som til andre mere boglige fag, da der hidtil ingen konsekvens har været ved ikke at bruge Fælles Mål." Så kort kan det siges. Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, hvor fysisk aktivitet og glæden ved at samarbejde, lege og bevæge sig, er i højsædet. Samtidig er idræt et læringsfag med ambitiøse faglige mål for undervisningen, der har til formål at danne elevernes kropslige udvikling, i sammenhæng med kundskaber og færdigheder af praktisk og teoretisk art. "I sin kerne drejer idræt sig om kropslige oplevelser og erfaringer, samt om det fælles engagement, der er i de fysiske aktiviteter. Idrætsfaget har dog potentiale for, og er samtidig forpligtet til at arbejde med andre områder end den gode kropslige oplevelse," skriver Sanne Kjær Lægaard Jensen.  Tilknyttet idrætsfaget i folkeskolen findes Fælles Mål, hvor specifikke formål, mål og krav skaber en bestemmelse af indholdet i undervisningen. Herunder nævnes det i undervisningsvejledningen, at undervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, om bevægelse og gennem bevægelse. På den baggrund sætter bachelorprojektet fokus på, hvordan faget er placeret og prioriteret i virkelighedens skole. Udover at nå frem til, at idræt generelt bliver behandlet som et aktivitetsfag frem for et læringsfag, finder Sanne Kjær Lægaard Jensen frem til, at lærerne ikke anvender Fælles Mål systematisk i deres arbejde med planlægning af undervisningen. Forklaringen er ifølge hende, at  Fælles Mål er for omfattende og uoverskuelige, og at skoleledelsen ikke yder tilstrækkelig anerkendelse , når lærerne tilstræber at leve op til Fælles Mål. Hvis man skal lægge noget til, er det ifølge bachelorprojektet, at lærerne ikke på samme måde er forpligtet til at inddrage Fælles Mål som i de boglige fag. "En fremtidig forandring af idrætsfaget til et eksamensfag får formentlig en positiv indvirkning på lærernes brug af Fælles Mål," skriver Sanne Kjær Lægaard Jensen. Både data fra rapporter, projektets empiri samt forskningsartikler peger på Fælles Mål som en nødvendighed, hvis eleverne skal gennemføre en kvalificeret og faglig idrætseksamen i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve. Men… "Forud for en ændring af idrætskulturen til et fag med status og fokus på høj faglighed, kræver det mere end blot en eksamen ved udgangen af folkeskolen. Forestillingen om, at en eksamen vil løse alle problemer i idræt, er umiddelbart for naiv. Eleverne skal arbejde med idrætsfagets indholdsområder gennemgående fra deres første møde med idræt til 9. klasse, hvor de står over for eksamen. Idrætslærerne på skolerne skal være enige om, hvad en faglig og kvalificeret undervisning er kendetegnet ved, og hvorledes eleverne gradvist implementeres i den fælles forståelse for idrættens egenværdi. Idrætsfaget skal skabe sig en ny identitet på landets folkeskoler, og der kan med fordel fastsættes værdisæt, som løbende sætter fokus på idræt som værende et vigtigt fag," som Sanne Kjær Lægaard Jensen perspektiverer det.   Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Forholdet mellem Fælles Mål og indholdet i idrætsundervisningen