Jeg har altid haft en brændende passion for faget geografi. Jeg har derfor valgt det som linjefag, fordi faget for mig indeholder nogle væsentlige dannelsesaspekter i henhold til at kunne gebærde sig i samfundet, fortæller Kristina Kaspersen. »Jeg er derfor ikke blevet geografilærer for at undervise mine elever i at memorere de vigtigste begreber. Jeg ser større perspektiver i faget og har høje ambitioner for min undervisning«.

I god geografiundervisning er det ikke de konkrete kundskaber om de specifikke emner, der er det vigtigste. Det er forståelsen af, »hvad der gør deres geografiske indsigt til en god nøgle til forståelse af samspillet mellem natur og menneske samt kultur og samfund«, skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syddanmark.

Undervisningen skal både tage højde for elevens kognitive forståelse og have fokus på den etnocentrisme, eleven har skabt sig selv, og som styrer elevens motivation, nysgerrighed og fokus.

Ved at bruge et bredt spektrum af undervisnings- og arbejdsformer i geografi, har faget gode muligheder for at leve op til folkeskolens krav om, at undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er oplagt at bruge eksterne læringsmiljøer, og der er med andre ord »et usynligt bånd mellem eksterne læringsmiljøer og elevernes omverdensforståelse«, mener Kristina Kaspersen.

»God anderledeshed og det eksemplariske princip« er vigtige elementer i arbejdet med eksterne læringsmiljøer. Ved at bruge »disse teoretiske trædesten kan man gennem kreativitet, innovation og medejerskab i geografiundervisningen udvikle elevernes handlekompetence«, argumenterer Kristina Kaspersen, som i projektets problemformulering forudsætter, at man kan implementere eksterne læringsmiljøer. Men, skriver hun, »vejen til implementeringen af eksterne læringsmiljøer i undervisningen, og derigennem at skabe relation til elevernes omverdensforståelse, har vist sig - på baggrund af mit empiriske grundlag - at være belagt med udfordringer i form af timetal og budgetter, samt en flertydig forståelse af, hvad der ligger i begrebet af eksterne læringsmiljøer«.

I sine praktikperioder har hun fornemmet en implicit holdning til, at geografi er et lille fag, hvor der kun er opbakning til at udvikle undervisningen blandt geografilærere, fortæller hun.

Det var hendes første indskydelse, at hun ville skrive et bachelorprojekt, hvor konklusionen skulle være, »at eksterne læringsmiljøer sagtens ville kunne implementeres i undervisningen«. Men den blev hurtigt skudt i sænk, og i arbejdet med projektet opdagede hun, at det det var utopi. Det betyder dog ikke at, man skal afskrive eksterne læringsmiljøer, mener hun. Men man skal være bevidst om den arbejdsopgave, som ligger forude, hvis man ønsker at bruge dem i undervisningen.

Se hele projektet til højre under EKSTRA: Eksterne læringsmiljøer i geografi