Madkundskab? Der er da et hyggefag, hvor der bages kager og steges frikadeller. Ja, mange elever og lærere opfatter det som et pausefag, hvor man "blot" skal lære at lave mad, siger Annette Jensen og Anna Malmkjær. "Men i vores optik kan faget meget mere end det. I 2015 skiftede det navn fra hjemkundskab til madkundskab, og det var hensigten at signalere et karakterskift, så faget ikke kun drejer sig om madlavning og dertilhørende husholdning. I stedet skal maden være genstandsfelt for den faglige fordybelse og den sanselige erfaring, som eleven skal opnå gennem faget", siger de i deres fælles professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved University College Capital.

Det, man siger, og det, man gør

Da de var i praktik, blev det tydeligt for dem, at eleverne forventede, at skulle producere mad hver gang - med undtagelse af gangen lige efter ferier, her forventede de at se film. De så også, at når der var mange lærere, der underviste i madkundskab, var der også stor variation i udførelsen. Gennem uformelle samtaler med forskellige faglærere på skolen opdagede de, at der var uoverensstemmelse mellem det fagsyn, der eksplicit blev udtrykt, og den undervisning, der blev tilrettelagt.

"Det er ikke overraskende, at der undervises på forskellige måder, især ikke når man tænker fagsyn, didaktik og fællesmål ind i bolledejen. Derfor bliver det interessant at se på undervisningen, når forskellige parametre som fagsyn, Fælles Mål og dannelsesbegrebet sammenlignes. Derudover spiller aktører som skoleledelse og kommunale bestemmelser ind på undervisningen, idet der er en forventning om. at faget er et økonomisk tungt fag", skriver de. På baggrund af deres undren interviewede de personale på en skole i det nordlige København og opstillede følgende problemformulering for deres projekt: På hvilke måder kan madkundskab bidrage "unikt" til elevernes dannelse, og i hvilken grad hænger det sammen med underviserens fagsyn? Dertil kom underspørgsmålene:

- Hvordan kan madkundskab være med til at danne eleverne?

- Hvorfor er faget vigtigt i forhold til dannelsessyn?

Observationer og interviews

Empirien blev indhentet gennem en spørgeskemaundersøgelse, observation af undervisning og interview med lærere og skoleleder. "Respondentgruppen var praktikskolens madkundskabslærere, og skemaet indeholdt faktuelle spørgsmål, der blandt andet handlede om uddannelsesniveau og om, hvornår underviserne færdiggjorde deres undervisningsfag madkundskab. Der var også holdningsspørgsmål, der blandt andet lød 'Bidrager madkundskab med noget andre fag ikke gør, i givet faldt hvad?' og ét spørgsmål, hvor læreren skulle sætte sig selv i en kategori i forhold til eget fagsyn". Men selv om skemaet kun indeholdt få spørgsmål, og Annette Jensen og Anna Malmkjær udsendte rykkere, var det kun 6 af skolens 14 madkundskabslærere, der svarede. Det var tydeligt, at kun de lærere, som havde en relation til dem, svarede på spørgsmålene, fortæller de. "Det betyder at besvarelserne ikke er repræsentative for skolen, men da vi ikke ønsker at konkludere på disse besvarelser, ser vi det ikke som problematisk", skriver Annette Jensen og Anna Malmkjær.

Observationen af madkundskabsundervisning foregik i en 6.klasse med to lærere. "Vores formål var, at se på, hvordan lærerne havde planlagt undervisningen, og hvordan undervisningen foldede sig ud i forhold til fagsyn og dannelsesidealer", fortæller de. Observationerne skulle senere bruges til at stille spørgsmål og se på sammenhængen mellem, hvad den enkelte lærer sagde om deres undervisning, og hvad de rent praktisk gjorde. "Denne store mængde informationer betyder, at der er mange ting, der ikke observeres, at vi som observatører påvirkes af vores dagsform, og hvad der er motiverende for os at tage til os". Lige efter undervisningen blev en af lærerne interviewet, og senere blev to lærere interviewet sammen. Til slut blev skolens leder interviewet i 20 minutter. Hun havde fået hovedspørgsmålene på forhånd, men det var tydeligt, at hun ikke havde sat sig ind i dem, fortæller Annette Jensen og Anna Malmkjær. "Det var positivt, da vi ønskede hendes umiddelbare svar, fremfor mere planlagte svar. Interviewet bar præg af hendes erfaringer både som leder og som tidligere lærer og forælder på en folkeskole".

En boglig skole, hvor alle kender bruschtta

I spørgeskemaet beskrev lærer 1 sig som "håndværkeren" og "gastronomen", lærer 2 satte kryds ved "husholderen" og "håndværkeren", og under interviewet med dem blev de spurgt til deres fagsyn.

Lærer 1: "Ja altså, jeg vil sige, jeg er i hver fald ikke på den der [hun peger på håndværkeren] Det er mere i den der - også lidt gastronomen, det kan jeg godt forholde mig til, men i hvert fald også håndværkeren. For mig er det også håndværket, at de kan teknikken og lærer teknikkerne at kende, det er vigtigt for mig, men så også lære, hvor det så… når min bearnaise skiller, hvad er det så der gør at den skiller… eller når mit pocherede æg ikke samler sig. Alle de der ting, som jo egentlig gør, at det kan blive nemmere på sigt at gøre det, fordi man kender til faldgruberne".

Lærer 2: "Jeg ville også ligge mere herovre [håndværkeren]. Og samtidig tænker jeg jo også, at det er jo noget med at man ... jeg synes, at alle ting var vigtige, da jeg gik på seminariet. Man skulle hele vejen rundt og der talte vi meget om perspektiver, og hvilke perspektiver vi lagde ind over de forskellige forløb, og så former, men det jo også efter de børn, man står med, og ligesom siger, hvad giver mening her i forhold til den elevgruppe man har. Det er ikke et spørgsmål om at 'please', men det er også nogle gange et spørgsmål om at man … hvor rammer man og hvor kan man røre dem. Som jeg synes også bliver vigtigt".

Da de Annette Jensen og Anna Malmkjær interviewede de to lærere, de havde observeret, spurgte de, hvad lærerne synes, at undervisningen skal indeholde. "Vi prøver altså at få øje på, hvordan deres fagsyn har sammenhæng med den undervisning, der tilrettelægges, og dannelsen", fortæller de.

Lærer 1: "Ja, de elever, vi har her, de kender til ret meget af den finere madlavning. De vidste for eksempel alle sammen hvad bruschetta var.… Man kan også høre, at de køber økologisk derhjemme, og de går op i sådan nogen ting, så i virkeligheden behøver faget ikke at lære dem så meget af det. Det er de jo flasket op med".

Lærer 2:"Man kan vel altid snakke dyrevelfærd, dyre transport".

Lærer 1:"Ja, ja, men det, jeg tænker på, det er, at det er jo ikke... de får det også andre steder fra, ikke kun fra os, der er altså andre steder i Danmark, hvor det kun ville være fra lærere, de ville høre om økologi, fordi deres forældre ikke vil købe det".

"De didaktiske overvejelser, lærerne gør, ses i den sociale kontekst, skolen befinder sig i. Vi er på en skole, hvor forældrene har resurser til dagligt at købe økologisk. Her lægger lærerne ikke vægt på, hvad faget kan bidrage med, men i hvilken social kontekst, vi befinder os. I dette uddrag, baseres de didaktiske overvejelser og fravalg af den viden, eleverne skal opnå, i en formodning om at 'det er de jo flasket op med'. Her ligger et problem og ulmer under overfladen. For det at købe økologisk er ikke det samme som at tage et aktivt valg og dermed danne en mening. Her forlægger lærerne deres fagsyn, idet håndværkeren og dermed videnskaben ikke får lov at inddrage det perspektiv, der taltes om, hvor det økologiske valg, der foretages i elevernes hjem, med fordel kunne behandles i undervisningen", skriver de.

Under interviewet med de to lærere fandt Annette Jensen og Anna Malmkjær "tydelige spor af den diskurs der finder sted på skolen". Lærerne udpegede fagets position i skolen, og hvorledes diskursen påvirker undervisning, fortæller de.

Lærer 2: "Ja, så er vi på en skole, hvor det faglige og det boglige bare bliver prioriteret meget højt. Og det er ikke, fordi vi skal gå hen og blive fuldstændig praktiske, men jeg er blevet mere praktisk måske også qua… man er her, fordi det bliver så lidt prioriteret. Det har lov til at fylde så lidt, så jeg synes også, at hvor jeg tidligere tænkte, ah, vi skal også have lidt teori, at teorien er mindst ligeså vigtig og den skal have lov til at fylde, så vil jeg meget gerne have den ind i noget praksis i, jeg synes vi har for lidt af det".

Lærer 1: "Faktisk tror jeg, en del af den teori, vi underviser i, den får vi ophøjet, for det har de haft i natur/teknologi, som de kan meget af… i hvert fald i forhold til krop og ernæring, og der er selvfølgelig noget kemisk teori med, hvad der sker med maden, det har de ikke haft, men meget af det andet det kender de faktisk, fordi det netop er en bolig skole... og der er jo ingen grund til, at vi står og vaderrundt i det samme for syttende gang".

Porten til sanseligheden

Dannelse er et kompliceret begreb med mange aspekter. "Man kan ikke bare eksponere eleverne for smagen af forskellige olier eller få dem til at læse om fedtstoffer uden at konsolidere den nye viden og dermed forvente, at eleverne dannes. Disse aspekter er blot nogen af de 'ingredienser', der indgår i den samlede 'opskrift' på dannelsen", siger Annette Jensen og Anna Malmkjær i deres projektkonklusion. "For nok kan man sætte sig selv i bås i forhold til eget fagsyn, men denne erkendelse skal være katalysatoren for, at andre fagsyn også inddrages i undervisningen. Hvis ikke det sker, er der fare for at undervisningen bliver en flad oplevelse for alle parter, og de dannelsesmuligheder, der ligger i faget, går tabt", skriver de.

Med afsæt i faget madkundskabs mange aspekter mener Annette Jensen og Anna Malmkjær, at de tør konkludere, at madkundskab kan bidrage med noget unikt til elevernes dannelse. "Vi har i problemformuleringen ønsket at have fokus på fagsynets relevans i forhold til dannelsespotentialet hos eleven. I arbejdet med empirien var vi bevidste om muligheden for sammenhæng mellem lærernes fagsyn og undervisningens italesættelse herunder den sociale diskurs, som skolen er underlagt. Dog har vi gennem arbejdet med teorien også fået øje på, hvordan fagsynet kan være porten til sanseligheden, så længe at alle fagsyn inddrages i undervisningen".

Madkundskab er ikke i sig selv dannende, siger Annette Jensen og Anna Malmkjær. "Men i kraft af fagets udfoldelse kan det være med til at danne eleverne - blandt andet ved at åbne for nye meningsverdner. Alle fag kan være med til at danne eleven, men madkundskab kan noget særligt i forhold til dannelsen qua dets mulighed for at ramme eleverne gennem sanseligheden", skrive de og citerer Lars Henrik Schmidt, som i Utraditionel dannelse fra 1998 skrev, at "hjemkundskab er et meget misforstået fag i den danske folkeskole. Det er ikke længere en uddannelse i hjemhygiejne, en uddannelse i at få poderne til at bruge karkluden hygiejnisk og administrere husholdningsbudgettet sundt og økonomisk. Det er eventuelt kulturfaget par excellence. Netop fordi porten er sanseligheden".

Madkundskab er på nogle skoler et pausefag eller frikadellesløjd, hvor eleverne ikke behøver at anvende faglige viden for at nå et eventuelt mål i form af reproduktion. "Men faget er "kulturfaget par excellence", som Lars Henrik Schmidt så smukt skriver det, fordi det - at sanse, dufte, smage, høre, opleve, skaber associationer og minder gennem maden - er noget alle mennesker gør på en daglig basis. Derfor bør faget ikke være et pausefag eller pusterum, hvor eleverne blot skal reproducere den flade pandekage og mormors frikadellefars, men et fag, der tager udgangspunkt i maden og den enkelte elev i forhold til omverden".

Gennem bachelorprojekt er Annette Jensen og Anna Malmkjær blevet bevidste om, hvordan lærerens fagsyn spiller en central rolle i forhold til den måde undervisningen foregår. "Vi har belyst, hvorfor det er vigtigt for underviseren at gøre sig tanker om eget fagsyn, idet fagsynet ikke kan så alene, men er en del af paradigmet, hvor alle fagsyn skal arbejde sammen, så dannelsesindholdet ikke bliver ensidigt", skriver de.

Se hele professionsbachelorprojektet: