Oplevelserne hentede Rikke Jull sin analyse af et undervisningsforløb i en københavnsk 5. klasse, hvor eleverne blev i stand til kvalificeret at bedømme mayonnaise på flere parametre.

"Hvordan kan erfaringsformerne i madkundskabsundervisningen tilrettelægges, så de fremmer elevernes refleksionsevne i forhold til det reflekterede madvalg, samt elevernes selvdannelse", spørger Rikke Jull i problemformuleringen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

Forfatteren udtrykker allerede i sin indledning, at undren, nysgerrighed og overvindelse er vigtige elementer i madkundskab. Hun har i en 6. klasse mødt en elev, der absolut ikke vil spise rå fisk, men som alligevel bliver primusmotor i sin gruppe, da den skal lave sushi. Han må overvinde sig selv for at smage på resultatet, men gør det dog og konkluderer, at makirullerne er helt okay.

"Derfor er det grundlæggende, at undervisningen danner ramme for viden og erfaringer, således at der skabes rum for refleksion hos eleverne i forhold til at træffe det reflekterede madvalg", fastslår Rikke Jull. Det skal ske på baggrund af viden om bæredygtighed, sæson, sundhed, produktionsforhold, som der blandt står i fagets formål.

Hendes projekt er delt op i en grundig begrebsafklaring af centrale begreber og teorier som grundlag for en analyse af et undervisningsforløb og interviews med en lærer og to elever. Udgangspunktet er Boblemodellen udfærdiget af Helle Brønnum Carlsen - som også er vejleder på projektet - der er anvendelig i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen. Den tager udgangspunkt i tre grundlæggende erfaringsformer, den videnskabelige, den æstetiske og den etisk/moralske. Under hver af disse er der forskellige former, der understøtter, hvordan eleverne kan arbejde virksomt med undervisningens genstandsfelt. Til hver af disse virksomhedsformer knytter der sig særlige arbejdsmetoder.

"Dannelse er kunsten at sige fra"

Med dette citat af Lars Henrik Schmidt og med Helle Brønnum Carlsens ord "Kvalificerede valg af mad kræver, at vi tør vælge som individer, og at vi har gjort os individuelle erfaringer med at vælge", behandles temaet om dannelse både som en central opgave i skolens virke og i forhold til mad. Her spiller begrebet selvdannelse en vigtig rolle, idet eleverne i madkundskab skal åbne sig for det fremmede og træde ind i en ny og ukendt meningsverden og dermed være selvoverskridende. Eleverne udfordres ved ikke kun at skulle lave mad, men ved konkret at skulle smage på alskens fødevarer, så de derved tvinges til at foretage selvstændige smagsafgørelser. Dannelsesbegrebet omfatter derved også smagens dannelse.

Hvorfor selv lave mayonnaise?

Rikke Jull analyserer ud fra et struktureret observationsskema en undervisningsgang om æg og proteiner i en 5. klasse. Det handler om den fysisk-kemiske proces i pochering af æg samt emulgering af mayonnaise. Læreren spørger ofte eleverne, om de kan forklare de læste arbejdsark med teori og opskrifter med egne ord, og hun viser en kort film om pochering af æg. Derpå gennemgås teorien om mayonnaise, og hvordan en emulsion skabes. Eleverne går gruppevis i gang med opgaven og arbejder selvstændigt og lykkes, for nogles vedkommende ved flere forsøg, med at løse opgaven, og de giver udtryk for velbehag ved spisningen. Til slut sammenligner de en indkøbt mayonnaise med deres eget produkt og skal svare på, hvorfor man selv skal lave et

eget produkt. Forløbet er struktureret, så eleverne får teoretiske erfaringer, før de gør sig erfaringer i køkkenet. Hensigten er at bidrage til deres refleksionsevne, så de har nogle ´kroge´ at hægte de praktiske erfaringer op på. "I observationen anvender læreren afslutningsvist den vurderende samt den værdisættende virksomhedsform, da hun beder eleverne forholde sig til to forskellige købe-mayonnaiser", konkluderer Rikke Jull med henvisning til Boblemodellen.

Kan man gendigte en smagsoplevelse?

"Jeg synes helt klart, det har ændret ens perspektiv (fra et undervisningsforløb i 7. klasse om chokolade hvor læreren fortæller om produktionen af kakaobønner, min tilføjelse, JT), men dét at gøre noget ved det - det er sværere end at forstå det", fortæller en elev. Den teoretiske gennemgang rundes her af med begrebet gendigtning, der skal forstås som elevens egen formulering af udbyttet af undervisningen med efterfølgende handlinger som konsekvens. I det citerede eksempel er eleven kommet til den erkendelse, at det vil være rigtigt at købe fairtradeproduceret chokolade, men når der skal købes ind i kiosken, bliver det alligevel som sædvanligt en Snickers.

Ingen tvivl om formålet med undervisningen

Der er en klar opbygning af det observerede undervisningsforløb, eleverne er fortrolige med procedurerne og dramaturgien i undervisningen. Læreren fortæller i et interview, at hun ønsker at være en faglig autoritet, derfor bruger hun meget tid på strukturer, rammer og relationelt arbejde. Det er således også Rikke Jull Olsens vurdering, at tilrettelæggelsen er præget af didaktiske overvejelser om undervisningens hensigt og aktiviteterne, så der bliver skabt et indre samspil. Hun slutter med at medgive, at det empiriske materiale er for småt, men udtrykker, at hun er blevet klogere på sin kommende lærergerning, da teorien er blevet levende i mødet med praksis.

Se hele projektet her: