Uden leg vil vi være intelligente, men sjælløse robotter”. Sådan siger legeforsker Dion Sommer. I professionshøjskolernes verden fylder leg da også mere og mere, og i læseplanen for engelsk står der, at leg kan give eleverne lyst til at lære sproget og være med til at skabe trygge rammer, som giver eleverne selvtillid, så de tør at tale engelsk.

”Men efter 4. klassetrin er der ikke længere fokus på leg i engelskfagets formål, læseplan eller Fælles mål”, påpeger Mathilde Nex og Rajka Feddersen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

De undrer sig over, at legen pludselig forsvinder på mellemtrinet, når forskning viser, at der er et stort læringspotentiale i legen.

”I professionshøjskolernes verden fylder leg lige nu mere og mere. Det fylder i Uddannelsesdebatten 2020. Det fylder i forskningen, eksempelvis det igangværende forskningsprojekt Play@Heart. Det fylder i udgivelserne, som den nyeste KvaN udgivelse fra april 2022. Men det fylder ikke i skolerne og det fylder ikke i engelskfagets formål, læseplan eller fællesmål efter 4. klassetrin”, skriver de.

Derfor forsøger de i deres professionsbachelorprojekt at finde ud af, hvordan leg kan bruges til at understøtte engelskundervisningen. I deres problemformulering spørger de:

”Hvordan påvirker leg elevers læring, og hvilke sociale kompetencer understøttes gennem leg, som kan fremme elevers mundtlige kommunikative kompetencer i engelskfaget?”

Bevægelse i sprogundervisningen

Mathilde Nex og Rajka Feddersen har beskæftiget sig med leg gennem deres uddannelse, men i praktikker har de oplevet, ”at leg ofte kun bliver brugt som brainbreaks og pauser i stedet for et læringsfremmende værktøj”.

Mange har en oplevelse af, at bevægelse og leg kun er noget, der kan bruges i idræt og ikke i natur- eller sprogfagene.

”Vi ønsker derfor at gøre vores fremtidige kollegaer opmærksomme på, at leg kan meget af det samme som bevægelse, hvis ikke det samme, og at det bestemt også hører de andre undervisningsfag til”, skriver de.

Samtalen er vigtig

I projektet har de interviewet tre engelsklærere, som underviser på mellemtrinet og i udskolingen.

Sprogforskerne Micheal Long og Merill Swain påpeger, at man lærer mest gennem social interaktion og samtale med klassekammerater.

Læreren Pia bekræfter, at sprogtilegnelsen sker gennem samarbejde og kommunikationen. Om en kommunikativ legende aktivitet i hendes undervisningen siger hun:

“Når vi i klassen laver en aktivitet, hvor eleverne skal snakke, som “Do you like your neighbour?”, så er de meget mere engagerede og på. Så vil de simpelthen så gerne. Men mine elever hader, når jeg tager den der engelsk systembog frem. Fordi den er røvsyg og det er den også. Den er simpelthen så kedelig.”

Om eleverne siger hun: “Jeg kan se, at de på nogle områder er langt fremme i forhold til for eksempel deres 2 parallelklasser, som måske ikke har trænet det (samarbejde og kommunikationen) så meget”.

For at lære sproget er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at kommunikere og interagere. Her kan man med fordel bruge ‘Communicative Language Teaching’ (CLT), mener Mathilde Nex og Rajka Feddersen. ”Tilgangen fokuserer på mening og indhold i stedet for korrekt grammatik eller akkuratesse. Kommunikationen skal altså set som et værktøj, hvor eleverne er aktive deltagere, der skal tilegne sig sprog igennem interaktion med deres klassekammerater”, skriver de..

Legen kan også være med til at fange opmærksomheden hos elever, som normalt er svære at motivere.

“Vi fanger helt anderledes nogle af de elever som normalt ville stride imod, dem har vi slet ikke problemer med, når vi leger”, siger læreren Asbjørn.

Legen styrker venskaber og sociale kompetencer

Legen er ikke kun med til at skabe ramme for, at eleverne kan tale sammen på engelsk. Den kan også være md til at styrke elevernes trivsel.

“Altså, hvis man har elever, som har det svært, eller som i hvert fald er udfordret på trivsel og på venskaber og på sociale kompetencer, så er det jo totalt det, der bliver trænet her”, siger læreren Pia.

I projektet konkluderer Mathilde Nex og Rajka Feddersen, ”at leg er med til at udvikle elevernes evne til at kommunikere og samarbejde”, og at ”alle elever har gavn af leg, men at det i særdeleshed er de svage eller udfordrede elever, der oplever en stor udvikling og et større udbytte af undervisningen”.

Legen er desuden med til at forbedre elevernes trivsel, venskaber og sociale kompetencer, som for eksempel håndtering af konflikter og anerkendelse af hinandens forskelligheder. Eleverne er mere villige til at kaste sig ud i at tale engelsk og måske begå fejl, når de føler sig trygge i klassen. ”Deres affektive filtre sænkes, og det gør det muligt, at træne de fem kommunikative kompetencer”, siger de i deres professionsbachelorprojekt.

Lærerne mangler redskaber

Mange lærere kender dog ikke til legens kvaliteter og sammenhængen mellem leg, læring og trivsel. Flere lærere fortæller, at implementeringen af leg kræver meget tid, og at det er svært at finde hensigtsmæssige lege.

I projektet foreslår Mathilde Nex og Rajka Feddersen, at læreren tager udgangspunkt i ph.d., vice-president og formand for Learning though Play i Lego Foundation, Bo Stjerne Thomsens fem principper for, hvordan man kobler leg med læring. De lyder således: ‘sociale interaktioner’, ‘meningsfuldt’, ‘aktiv involveret’, ‘begejstring’ og ‘eksperimentere’.

Dog er der stadig et behov ”for efteruddannelse og faglig sparring hos skolernes pædagogiske personale i forhold til hvordan legen bruges i undervisningen,” påpeger Mathilde Nex og Rajka Feddersen til slut.