Mundtlig kommunikation er vigtigt i engelskundervisningen og fylder meget i læseplanen, men det kan ofte være vanskeligt at få eleverne til at tale engelsk i timerne, skriver Cindy Tran og Lærke Sørensen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. De har i praktikker observeret, ”at der bruges utroligt meget tid på at få eleverne til at snakke engelsk”, men at det ”i en almen klasse kun er omkring en tredjedel, der er villige til at tale engelsk, mens den resterende del af klassen enten er meget mere stille eller slet ikke har lyst til at snakke fremmedsproget”.

De undersøger derfor i deres projekt, ”hvad der kan ligge til grund for den manglende lyst til at være deltagende i engelskundervisningen med henblik på at få eleverne i snak og bruge sproget og endvidere se på, hvordan man fremme deres udvikling af sproget”. Det har ledt dem til problemformuleringen:

”Hvordan kan man som underviser bedst muligt motivere ens elever, når det kommer til undervisning af fremmedsprog med henblik på udviklingen af elevers kommunikative kompetencer?”

Kan ikke lide at tale engelsk foran andre

Cindy Tran og Lærke Sørensen har med spørgeskema undersøgt læreres og 5. 6. og 7. klasses elevers opfattelse af mundtlighed i engelsk. Eleverne blev blandt andet spurgt, hvor glade de er for at tale engelsk i undervisningen. ”Her ser vi en graf, hvor størstedelen af elevgruppen ligger midt imellem med svaret “i nogen grad”. Derefter fordeler det sig meget ligeligt, hvor der er 11,2 procent, der svarer “i meget høj grad”, 14,52 procent, der svarer “i høj grad”, 19,35 procent svarer “i mindre grad”, og 8,06 procent svarer ”slet ikke””.

De spurgte eleverne, hvad der kan gøre det svært at snakke engelsk i undervisningen ud fra de tre svarmuligheder: “Jeg har ingen problemer med at snakke engelsk i undervisningen”, “Jeg har svært ved at snakke sproget generelt” og “Jeg kan ikke lide at snakke engelsk foran andre”.

50 procent af eleverne svarede, at de ikke har specifikke problemer med at tale engelsk i undervisningen, 17,86 procent svarede, at det er generelle sproglige udfordringer, der gør, at de ikke taler engelsk i timerne, og hele 32,14 procent svarede, at de ikke kan lide at snakke engelsk foran andre. To elever har uddybet deres manglende lyst til at tale engelsk i klassen: ”Jeg synes ikke, det er så fedt, fordi jeg ikke er så god til engelsk og er bange for, at de andre griner, eller min lærer lægger mærke til, at jeg ikke er så god” og “Nogle gange er jeg lidt nervøs for at udtale ordene forkert, men når det er uden for undervisningen, snakker jeg tit engelsk”.

Skolen skal være det bedste sted at tale engelsk

Cindy Tran og Lærke Sørensen skriver, at de to elevers udtalelser kan pege på nogle generelle tendenser hos de 32,14 procent, der ikke kan lide at tale engelsk foran andre, hvor det ikke skyldes faglige udfordringer. De skriver, at ”forventning” kan være noget af forklaringen på den nervøsitet, eleverne har for at tale sproget foran andre. Hvis eleverne hele tiden føler, at de bliver vurderet i undervisningen og skal leve op til noget bestemt, kan det gøre dem tøvende, og det kan ende ud i frygt og nervøsitet for at tale i undervisningen. En lærer i undersøgelsen peger på samme barriere: ”Tilbageholdenhed grundet perfekthedskultur og generel usikkerhed. Elever har ofte en idé om, at undervisere forventer et formfuldendt sprog af eleverne, hvilket selvfølgelig ikke er korrekt.”

En anden lærer beskriver, hvordan hun går foran som rollemodel for eleverne, når hun har fokus på at motivere dem til at deltage mundtligt: ”Jeg går foran som det gode eksempel ved at tale engelsk selv. Derudover tager jeg det med et smil, hvis jeg selv laver fejl eller siger det højt, hvis de stiller et spørgsmål, jeg ikke lige kan svare på. Så jeg prøver ligesom bare at være autentisk og ikke virke som om, jeg har styr på alt”.

Læreren kan altså i høj grad som rollemodel være med til at skabe et miljø i klassen, hvor eleverne i mindre grad er så fokuserede på urealistiske forventninger til sig selv.

Motivation og medbestemmelse

En del af projektet var planlægning og gennemførelse af engelskundervisning i en 5. klasse, hvor der var særligt fokus på den mundtlige kommunikation. Cindy Tran og Lærke Sørensen tog udgangspunkt i emnet ”musik”, som de havde observeret, optog mange af eleverne. Pædagogisk forskning viser, at elevernes medbestemmelse har stor betydning for motivationen for at deltage. Derfor fik eleverne medbestemmelse i forhold til de musikgenrer, undervisningen skulle handle om. Herudover brugte de CL-strukturer (Cooperative Learning), da disse strukturer i undervisningen åbner for, "at alle elever får mulighed for at deltage i undervisningen i sammenligning med traditionel undervisning”.

I analysen konkluderer Cindy Tran og Lærke Sørensen at et trygt miljø, hvor læreren optræder som en god rollemodel, medbestemmelse og CL-strukturer kan bidrage til, at eleverne deltager mere aktivt mundtligt i engelsk. Men læreren skal have et meget godt indblik i elevgruppen og gøre sig grundige overvejelser, når der sammensættes grupper til Cooperative Learning-aktiviteter. ”I nogle grupper vil man opleve, at der er elever, som “overtager” arbejdet, mens der er andre, som enten bliver tilsidesat eller aktivt vælger at lade være med at deltage... Denne balance af magt ser vi som værende en væsentlig problemstilling i CL, da formålet med undervisningsformen er, at alle elever har en stemme, og at alle elever spiller en lige vigtig rolle - og hvis ikke de har en stemme, går det ikke kun ud over hele princippet med CL, men også målet for undervisningen”.