Det engelske sprog har status som et globalt sprog, der skal bruges, fremfor kun at skulle læres, skriver Rikke Thorø Jacobsen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved UC Syd.

Det er væsentligt, at eleverne kan anvende de mundtlige færdigheder, de udvikler i skolen – også udenfor skolen, så de er i stand til at kommunikere på engelsk, siger hun og mener, at der i skolens engelskundervisning primært arbejdes med elevernes ”metakognitive bevidsthed bundet op på det skriftlige arbejde” og i mindre grad i forhold til deres talesprog. Det er et problem, for eleverne skal være sprogligt bevidste for at udvikle ”deres mundtlighed og viden om og mulighed for at vælge de sproglige funktioner, der er passende til den mundtlige kommunikative situation, de befinder sig i”, skriver hun.

I projektet undersøger Rikke Thorø derfor, hvad der kan være udfordrende ved mundtlighed i engelskundervisningen, og hvordan man kan fremme elevernes mundtlige kompetencer med afsæt i problemformuleringen: ”Hvilke mulige handlinger og didaktiske værktøjer kan bidrage til at afdække elevernes mundtlige kompetencer og udfordringer samt understøtte dem i deres mundtlighed i engelskundervisningen?”

Mundtlighed i 7. klasse

Hun har observeret engelskundervisning i 7. klasse og har undersøgt, hvordan man kan vurdere elevernes mundtlighed. I analysen har hun blandt andet taget udgangspunkt i”The Oracy Skills Framework”, der er udviklet af organisationen Voice21 i samarbejde med Cambridge Universitet. Materialet er udviklet med henblik på at ”hjælpe lærere til at komme rundt om alle aspekter af mundtlighedsundervisning af høj kvalitet på en måde, der giver en helhed og ikke mindst en metasproglig bevidsthed hos eleverne”, skriver hun og tilføjer, at frameworket udover at være et planlægningsværktøj også kan bruges som et vurderings- og evalueringsværktøj. Frameworket har ”fire søjler” i forhold til mundtlighed:

- Fysisk: Stemme, kropssprog.

- Lingvistisk: Ordforråd, retoriske virkemidler, sprog.

- Kognitivt: Indhold, struktur, opklare og opsummere, selvregulering, begrunde.

- Socialt og emotionelt: Samarbejde, lytning og respons, tale med selvtillid, opmærksomhed på tilhørere/publikum.

Rikke Thorø har analyseret samtaleøvelser mellem eleverne og elevoplæg, og hun når frem til, at kropssprog og gestik har stor betydning i mundtlig kommunikation: ”En sammenligning af de to oplæg er et godt eksempel på, at det at beherske et fremmedsprog ikke kun handler om ordforråd og grammatik. Det forudsætter en kombination af det verbale og det non- verbale at formidle stærkt. Selvom eleven i observation 2 har et større og mere varieret ordforråd og taler velstruktureret, bliver man som lytter mere grebet af præsentationen i observation 3, fordi eleven virker mere engageret og oplægget mere levende pga. kropssprog og gestik”, skriver hun.

Flere autentiske samtaleøvelser

En samtaleøvelse handlede om ”i fællesskab at opbygge en historie med udgangspunkt i nogle digitale ikoner”. Aktiviteten havde konkret sprogligt fokus på udvidelse af nominalled ved hjælp af særligt adjektiver.

”Eleverne lykkes med at bygge videre på hinandens forslag eller at komme med alternative bud enten ved at afbryde hinanden eller ved at bygge bro ved hjælp af konjunktioner som ’yes and...’ eller foreslå et alternativ f.eks. med et ’no no the robot eats a burger...’. Eleverne arbejder på at få historien til at hænge sammen og får også opsummeret til sidst”, skriver Rikke Thorø.

Eleverne arbejder her i høj grad med kompetencerne i frameworkets søjler, men hun problematiserer, at ”emnerne ikke er reelle problemer, som eleverne skal engageres i problemløsningen af”. Hun refererer til mundtlighedsperspektivet ”Mundtlighed som læring”, der er udviklet af lektor Dorte Carlsen og lektor Lene Illum Skov, som begge ansat ved læreruddannelsen i Esbjerg. ”I dette perspektiv er mundtlighed en måde at undervise på, hvor eleverne ’inviteres ind i undervisningen’. Med deres viden og gennem forskellige dialogformer engagerer de sig i både indholdet og fællesskabet. Dialogen bruges til at skabe aktiv mening, udvikle forståelse og udforske andres perspektiver og ses ikke som mål i sig selv, men som middel til at opnå erkendelse og viden”.

Rikke Thorø skriver, at den slags samtaleøvelser kan tjene som byggesten på vej mod dialoger, der skaber aktiv mening og forståelse. Men hvis der ikke skabes en kobling mellem øvelse og intention, kommer det til at opleves fragmenteret, og det vil kunne virke demotiverende for eleverne. Hvis emnet for dialogen var autentisk og relevant i forhold til den øvrige undervisning, ”ville læringsudbyttet både i forhold til sproglige elementer og fagligt indhold potentielt øges”.

Rikke Thorø Jakobsen konkluderer, at ”The Oracy Skills Framework kan være et solidt bidrag til at skille mundtlighed ad for at sætte fokus på en enkelt søjle eller et specifikt delelement”, og at læreren skal sætte fokus på elevcentrerede dialoger og undersøgende samtaler. Eleverne skal introduceres til og lære at beherske forskellige dialogformer om faglige emner, fænomener og problemer, så dialogerne bidrager til elevernes evne til at tænke, lære og være problemløsende”, skriver hun.