Niveaudeling i skolen er et kontroversielt og højaktuelt emne. I diskussion optræder aktører med fundamentalt forskellige og modstridende ideologiske positioner. På den ene side står der mennesker, der vedkender sig nyliberalistiske tanker om individualisering og konkurrence. De mener, at niveaudeling er et redskab, der bør anvendes til at højne elevernes faglighed.

På den anden side står de aktører, der vedkender sig venstrefløjsorienterede tanker om lighed, fællesskab og solidaritet, og som mener, at niveaudeling er et skridt tilbage mod den delte skole, og at det går imod princippet om lige uddannelsesmuligheder for alle, siger Steffani Rose Hansen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

A competitive world needs a competitive education system

"Med folkeskolereformen er der sket et radikalt skift fra en lighedsorienteret skole til en mere elite- og resultatorienteret skole. Denne udvikling skal ses i lyset af, at enhedsskolen i dag er kommet under pres, blandt andet på grund af resultaterne fra Pisa-undersøgelserne, der i 1990'erne sendte chok gennem systemet. De danske skoleelever skal præstere bedre og opnå bedre resultater - der er således kommet fokus på såkaldt outcomes-based læring, altså læring, der kan måles og testes. Der er da også en vis logik i den opfattelse, at 'a competitive world needs a competitive education system', som Judith Ireson og Susan Hallam skriver i deres metaanalyse af den udenlandske forskning om niveaudeling", skriver hun.

"Den socialhistoriske udvikling på det skolepolitiske felt danner baggrunden for mit projekt og gør, at jeg finder det relevant at undersøge niveaudeling nærmere. Dertil kommer, at der i Danmark er meget sparsom forskning på dette område", siger Steffani Rose, som har valgt at undersøge niveaudelingen i engelskundervisningen, fordi det er hendes indtryk, at det er et af de fag, der niveaudeles mest i. Det skyldes sandsynligvis, at der ofte er stor spredning på elevernes faglige niveau i engelsk, og at det er relativt nemt at rangere elevernes faglighed på forskellige niveauer, mener hun.

"Hvordan kan niveaudeling i engelskundervisningen i grundskolen påvirke lærerens planlægning og gennemførelse af undervisning og derigennem elevernes sprogtilegnelse samt den sociale konstruktion af elevernes identitet", spøger Steffani Rose i bachelorprojektets problemformulering.

Interview med lærere og elever

Det empiriske materiale består af data indsamlet ved kvalitativ metode: i alt seks semistrukturerede interviews med tre engelsklærere og syv elever, der bliver undervist på niveaudelte engelskhold på to forskellige skoler. Empirien er afgrænset til mellemtrin og udskoling.

"Jeg har valgt at interviewe informanter fra to forskellige skoler, en folkeskole og en friskole, for at gøre fokus mindre snævert og få et mere nuanceret billede af niveaudeling. Jeg har valgt at interviewe både lærere og elever, fordi de to grupper kan belyse mit emne og min problemformulering fra forskellige perspektiver, der begge er relevante for projektet", siger Steffani Rose.

Hun har interviewet de tre lærere enkeltvis og behandler deres svar anonymt, så de behøver at være bange for at komme til at sige noget kontroversielt. "Dette er relevante overvejelser, fordi niveaudeling er et højaktuelt emne med modstridende synspunkter og følelser involveret. Lærerne er udvalgt med det ene kriterium, at de har erfaring med niveaudeling", siger han. Om lærerne er positivt eller negativt stemt over for niveaudeling var ikke et kriterium for udvælgelsen.

De syv elever er interviewet i en gruppe med tre og to grupper med to elever. "Der er naturligvis udfordringer forbundet med gruppeinterviews, for eksempel reducerer det min kontrol over interviewsituationen, da det er sværere at holde samtalen på sporet, når der er flere interviewpersoner. Derudover er der risiko for at elever siger det samme som de andre for ikke at skille sig ud eller være uenige med kammeraterne. Endelig er der fare, at en elev dominerer interviewet. Alligevel har jeg valgt dette setup, fordi jeg mener, interviewsituationen bliver mere tryg for eleverne, når de er sammen med kammerater, og jeg tror, det giver eleverne bedre mulighed for at åbne op. Derudover kan der blive en bedre dynamik i et gruppeinterview, fordi interviewpersonerne kan blive inspireret af hinandens svar og komme frem til nye erkendelser via dialog", skriver Steffani Rose.

Folkeskole med niveaudeling i fire år

Folkeskolen har 100 elever, og man har fire års erfaring med holddelt undervisning. "Eleverne undervises på såkaldte hjemmehold og faghold, hvor hjemmehold er basen - klassen - og faghold er niveaudelt. Et hjemmehold på mellemtrinnet består af omkring 24 elever fra 4.-6. årgang. Et faghold består af mellem 10 og 20 elever, som er på nogenlunde samme faglige niveau.  På mellemtrinnet er der oprettet tre faghold i hvert af fagene dansk, matematik og engelsk, kaldet hold 1, 2 og 3, hvor 3 er det fagligt stærkeste hold. Eleverne er delt i faghold både i indskolingen og på mellemtrinnet. Skolen har ikke udskoling. De interviewede elever har derfor flere års erfaring med niveaudelt undervisning. På skolens hjemmeside oplyses det, at man 'bliver undervist på det niveau, man aktuelt har. I princippet er der ingen, der keder sig eller får for svære opgaver'. Lærerne vurderer elevernes faglige niveau i forhold til nedskrevne mål, der er formuleret ud fra trinmålene. Derudover vurderes elevernes modenhed, og så taler lærerne med eleverne om, de synes, de er klar til at rykke op på et nyt niveau. Alle elever starter på samme niveau i 4.klasse og ud fra vurderinger på baggrund af den daglige undervisning vælger holdets lærer, om en elev skal skifte hold. Der er mulighed for at skifte niveau tre gange årligt: ved starten af et nyt skoleår, i november og i marts".

Friskole med niveaudeling i ti år

Den anden skole er en mellemstor friskole, der tilbyder både grundskole, efterskole og gymnasium. "Skolen har i alt cirka ti års erfaring med niveaudelt undervisning og niveaudeler eleverne i 7.-9.  Klasse i fagene matematik, engelsk og tysk.  Eleverne er inddelt efter fagligt niveau på hold, der kaldes A, B og C, hvor A er det fagligt stærkeste hold. Der er normalt flere end 20 elever på A-holdene, omkring 20 på B-holdene og 10-12 elever på C-holdene i engelsk. Eleverne inddeles på baggrund af en samtale med overbygningens tre engelsklærere.  Eleverne bliver eksempelvis spurgt om, hvad de lavede i sommerferien, og ud fra deres svar vurderer lærerne, hvor de hører til. Denne vurdering sker 'lynhurtigt' ifølge læreren Jens, og 'på 30 sekunder', siger en af eleverne. På friskolen tages der altså ikke udgangspunkt i mål eller andre nedskrevne kriterier; det er alene elevernes mundtlige præstation i interviewsituationen, der vurderes ud fra. Eventuelle skift mellem niveau er ikke systematiseret, hvilket betyder, at eleverne kan rykke enten op eller ned, når de ønsker det - dog helst inden jul, af hensyn til eksamenspensum. Både lærere og elever kan initiere niveauskifte".

Lave forventninger bliver selvopfyldende profetier

Med afsæt i udenlandsk forskning vurderer og diskuterer Steffani Rose analyseresultaterne og sætter dem ind i en sammenhæng. På den baggrund konkluderer hun, at niveaudeling i engelskundervisningen både påvirker lærerens planlægning og forventninger til eleverne, gennemførelses af undervisning og derigennem også elevernes sprogtilegnelse og identitetsdannelse:

• Niveaudeling kan lette undervisningsdifferentieringen, fordi de fagligt stærke elever kan få flere udfordringer og blive undervist i et højere tempo, så de når igennem mere stof, og de fagligt svage elever kan få mere hjælp og lærerstøtte. Derigennem påvirkes elevernes sprogtilegnelse, fordi engelskundervisningen er bedre tilpasset deres aktuelle behov og faglige niveau. Dog er en medvirkende faktor også, at der er færre elever på holdene, især de svage hold.

• Niveaudeling påvirker lærerens planlægning og gennemførelse af engelskundervisningen, så undervisningen på de svage hold bliver meget lidt kommunikativ og funktionel, hvilket hæmmer elevernes sprogtilegnelse - og tilsvarende mere kommunikativ og funktionel på de stærke hold, hvilket ifølge de anvendte hypoteser fremmer sprogtilegnelsen. Derudover er det en udfordring, at inkorporere mulighed for optimalt input, produktion af output og interaktion mellem eleverne i undervisningen på det svage hold.

• Niveaudeling kan også påvirke lærerne, undervisningen og eleverne på den måde, at lærerens krav og forventninger til eleverne præges af feltet, det vil sige lærerne på de svage hold kan have en tendens til ikke at sætte tilstrækkeligt høje krav til eleverne og ikke at forvente nok af dem. Derudover har lærerne en forventning om, at det er hårdt at undervise de svage hold, hvilket kan fungere som en selvopfyldende profeti. De lave forventninger til elevernes præstationer påvirker samtidig eleverne, så det kan hæmme deres læring og dermed deres sprogtilegnelse.

• Niveaudeling kan påvirke den sociale konstruktion af elevernes identitet på den måde, at feltet former elevernes habitus og omvendt, sådan at feltets praksis kommer til at konstituere en habitus hos eleverne, der vil prædisponere dem til at tænke og handle på bestemte måder. Dette er især betydningsfuldt i forhold til de svage hold. Det betyder, at dét at blive undervist på et svagt hold kan fastholde dem i deres eksisterende dispositioner og opfattelse af engelskfaget, fordi deres oplevelser inden for feltet bliver internaliseret.

• Derudover kan niveaudeling påvirke eleverne på den måde, at det fællesskab, de indgår i i deres normale klasser, bliver svækket.  Til gengæld får de et bedre sammenhold på tværs af årgangene - men dog kun med dem, de ligner i forhold til habitus og kapital. Dertil kommer, at den mere opdelte skoledag kan være et problem for elever med særlige vanskeligheder.

• Det har også betydning for den sociale konstruktion af de fagligt svage elevers identitet, at de inden for det felt, der er det svage hold, oplever mindre stigmatisering. Denne fordel genfindes dog ikke uden for dette felt, men ophæves så snart de bevæger sig uden for feltet".

Endelig viser Steffani Rose Hansens analyse, at eleverne glider ind i en hierarkisk struktur.  "Elevernes positioner i feltet har, som alle andre positioner, tilknyttet bestemte muligheder og begrænsninger. Positionen som elev på det svageste hold kan defineres som en position med få muligheder og mange begrænsninger: betingelserne for sprogtilegnelse er ringe, fordi undervisningen ikke er funderet i et funktionelt sprogsyn og ikke tilbyder optimale muligheder for input, output og interaktion. Det betyder, at eleverne har ringe mulighed for at ændre deres kapital, hvilket fastholder eleverne i en habitus, der inkluderer en negativ opfattelse af engelskfaget og deres egne evner.  Feltets praksis begrænser dermed eleverne i forhold til øgning af kulturel kapital og ændring af habitus og kan dermed medvirke til at reproducere social ulighed", skriver hun i konklusionen.

For hvis skyld niveaudeles?

De fleste ulemper ses i forhold til de svage elever, understreger Steffani Rose. Derfor må lærerne gøre en indsats for at minimere ulemperne for de svage elever.  Det kan blandt andet ske ved at sørge for at tilrettelægge en undervisning, der skaber "gode betingelser for interaktion mellem eleverne, tilbyder rigeligt med forståeligt input, og opfordrer eleverne til at producere output", mener hun. Men det er en udfordring at få eleverne til at tale, når de føler sig dårlige til engelsk. Det er generelt for både svage og stærke hold, at læreren må sørge for at undervisningsdifferentiere og være opmærksom på ikke at opfatte elevdifferentieringen som svar på udfordringen med undervisningsdifferentiering.

"Hvis læreren justerer sine forventninger til eleverne, så de er realistiske og ikke for lave, vil det have positiv effekt på elevernes læring. Lærerne skal også være opmærksomme på egne negative forventninger til, hvordan det er at undervise svage hold, fordi de kan virke som selvopfyldende profetier. Derfor må læreren være motiveret for at undervise de svage elever".

Hvis man vælger at indføre niveaudeling i engelsk, må man sørge for at have så fleksible rammer som muligt, for at modarbejde reproduktionen af social ulighed, og fordi elevers forudsætninger og behov hele tiden ændrer sig, understreger Steffani Rose Hansen.

"Det er relevant at spørge, for hvis skyld man vil niveaudele", siger hun. "Det er umiddelbart lettere at undervise niveaudelte hold, fordi elevgruppen forekommer mere homogen, men opvejer de få fordele de mange ulemper, der især er for de fagligt svage elever? Ved niveaudeling er læreren og skolen måske endda selv med til at skabe de svage og stærke elever - som Hugh Mehan med flere skriver i 'Constructing School Success' i en analyse af, hvordan ophævelse af niveaudeling i amerikanske skoler har været en succes: 'It is not that dumb kids are placed in slow groups or low tracks; it is that kids are made dumb by being placed into slow groups or low tracks'.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Fra klasser til hold - En socialkonstruktivistisk analyse af niveaudeling og konsekvenserne for læreren, eleven og engelskundervisningen