Engelsk er ikke længere kun et internationalt, men også et intranationalt sprog, der bruges indbyrdes af danskere i stedet for dansk, skriver Tina Gundesen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Haderslev ved Professionshøjskolen Syddanmark.  »Engelsk er et verdenssprog, som i stigende grad finder anvendelse som virksomheds- og forskningssprog i Danmark. Engelsk er for eksempel det officielle sprog i Danfoss, mange studieforløb tilbydes kun på engelsk og forudsætter, at den studerende har haft det på et bestemt niveau i gymnasiet. Dette gælder også ikke-sprogfokuserende studier som for eksempel kandidatuddannelsen i biologi ved Syddansk Universitet,« fortæller hun. Folkeskolens engelskundervisning skal ikke kun tilbyde et stort ordforråd. Eleverne bør også lære at udtale ordene på en måde, som tillader samtalepartneren at fokusere på samtalens indhold uden at blive distraheret af mangelfuld eller misvisende intonation og udtale. Man må ikke glemme, at man bevidst eller ubevidst dømmer afsenderen efter hans eller hendes accent og udtalekompetence, understreger Tina Gundesen. »Danmark definerer sig som et vidensamfund, og danskerne repræsenterer deres land i mange internationale sammenhænge - jo flere danskere med stærke udtalekompetencer og derved høj sproglig status, jo bedre for Danmark,« skriver hun og fremhæver, at udtalen kan have konkrete konsekvenser i for eksempel en jobsamtale. At det ikke er tilstrækkeligt at have et bredt ordforråd understreges i slutmålene efter 10. klasse, hvor der står, at "undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter." »Netop de mange variationer af engelsk udtale, som jeg har mødt både på mine praktikskoler og på UCSyddanmark i Haderslev blandt medstuderende og lærere, har fået mig til at tænke på, hvordan tilegnelsen af engelsk udtale håndteres i praksis i folkeskolen,« skriver Tina Gundesen, som fortæller, at hendes første indtryk var, at udtale er et noget overset felt. Det førte hende frem til en meget enkel problemformulering: »Hvilken rolle spiller elevernes engelske udtalekompetence i forhold til de senmoderne krav, der stilles til dem?« »I min afgrænsning af problemformuleringen spurgte jeg, hvordan jeg som lærer kan bidrage til en 8.-klasses progression i engelsk udtale under hensyntagen til de forbehold fra elevernes side, jeg stilles overfor, når jeg sætter fokus på deres udtalekompetencer,« skriver Tina Gundesen. Den engelske udtalekompetence har stor betydning i forhold til den senmoderne tid, eleverne opdrages i, lyder hendes konklusion. Udtalekompetence er lige som førstehjælp - i det øjeblik, det skal anvendes, har man ikke tid til at slå op nogen steder, det skal anvendes her og nu. Man kan hverken bruge Google eller et bibliotek midt i en engelsk samtale - »udtalekompetencen skal være forankret i personen på højde med paratviden.« De senere år er kommunikation på verdensplan rykket tættere sammen gennem Skype, video-/internetmøder og talebeskeder, som alt sammen anvendes i erhvervsliv og uddannelser, derfor gør jeg det rigtige som lærer, »når jeg prioriterer udtalekompetencer som en af de "kundskaber og færdigheder, der forbereder (eleverne) til videre uddannelse,"« konkluderer Tina Gundesen. »Når jeg implementerer udtaletræning som en naturlig del i min undervisning, er jeg med til at lægge en basis for, at "eleverne udvikler erkendelse (…) og får tillid til egne muligheder."«  At eleverne føler sig sikre i en engelsk samtale kan være udslagsgivende for, om de senere beslutter sig for at følge en engelsksproget studiegang eller vælger at søge arbejde i udlandet. Engelsk vinder mere og mere ind som intranational sprog, og jo mere eleverne er afhængige af dansk som kommunikationssprog, des mere afskæres de fra at udnytte de oceaner af information og viden, der er tilgængelige på engelsk, argumenterer Tina Gundesen. Elevernes udtalekompetence har også betydning som redskab i relation mellem kultur og kontekst, hedder det i en anden konklusion. »For halvtreds år siden havde engelsk ikke den store kontekst i Danmark, men er nu blevet rekontekstualiseret ved at blive et intranationalt sprog, hvilket betyder en udvidelse af de kulturelle grænser sprogbrugerne imellem. Via sproget begrænses eller udvides individets muligheder.« Udtalekompetence kan tematiseres i en 8. klasse med empatisk omhu, og det vigtigste synes at være, at pirre elevernes motivation til at ville forbedre og udvikle sig, konkluderer Tina Gundesen efter arbejdet i praktikperioden. »På dette alderstrin kan udsigten til bedre muligheder i erhvervs- og uddannelsesøjemed allerede være motiverende. Ved at tage udgangspunkt i videoer med højtuddannede indvandrere, der har lave danske udtalekompetencer, kunne man lade eleverne spejle deres egen optræden i internationale sammenhæng. De fleste elever vil være forfængelige nok til, at de ikke ønsker at så tvivl om deres intellekt eller sociale status via en lav udtalekompetence.« Når eleverne er blevet motiveret, så udtaletræningen kan begynde, »skal jeg i næste skridt respektere, at jeg ikke må kompromittere elevernes værdighed med "uskikkelige" udtaleøvelser«, understreger Tina Gundesen. Øvelser, som involverer en trutmund eller en meget åben mund, kan for eksempel gemmes til et senere tidspunkt, hvor der er etableret en større tillid. »Når først, det er blevet til "vores projekt", kan jeg efter top-down-princippet være med til at skabe en progression for en 8. klasses udtalekompetence.« Hvis elever skal have mulighed for at opnå gode udtalekompetencer, skal de også tilbydes passende rollemodeller, siger Tina Gundesen. »Da vi som lærere ikke kun kan præsentere eleverne for lærebøgernes lyd-cd'er, er vi simpelthen nødt til selv at råde over udtalekompetencer, der ligger i den høje ende.« Hvis der skal komme god kvalitet ud af klasseværelserne, kræver det, at der er en passende kvalitet på lærerværelset. Det er ikke nok, at nyuddannede lærere er gode til at lave spændende undervisningsplaner, differentiere, at lære fra sig og at rette opgaver. Det er helt essentielt, at de er højt kvalificerede sproglige rollemodeller, understreger Tina Gundesen. Denne kvalificering bør være en fortløbende proces, der ikke først må begynde, når et nyt engelskhold mødes på læreruddannelsen, mener hun. Ligesom aspiranter til linjefaget musik skal gennemgå et forberedelseskursus, vil det være relevant, at aspiranter til linjefaget engelsk sprogtestes, inden de begynder på linjefaget. »Efter første studieår kunne man se på den studerendes progression og potentiale, eventuelt kunne der tilbydes ekstra udtalekurser. Jeg ville selv føle mig væsentligt bedre klædt på til at begynde min lærertilværelse, hvis jeg vidste, at min egen udtalekompetence lå på et velkvalificeret niveau,« skriver Tina Gundesen. »Som jeg skrev i min indledning, følte jeg, at fokus på elevernes udtalekompetencer er et overset felt. Det føler jeg stadig, og jeg kan formode en årsag til det i det faktum, at vi nyuddannede engelsklærere selv ikke er sikre med hensyn til vore egne udtalekompetencer,« siger hun og fremhæver de gode muligheder, der ligger i, at der nu skal undervises i engelsk fra 1.klasse. »På dette klassetrin lærer eleverne først at skrive på deres modersmål, og engelskundervisningen er baseret på mundtlig interaktion. Her er der fantastiske muligheder for at lægge et solid grundlag for høje udtalekompetencer - hvis altså læreren selv råder over dem.« Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Betydningen af engelsk udtalekompetence i et senmoderne samfund